iPhone Fold kan få 4x mindre fold end Galaxy Fold7

RYGTE: Nye specifikationer på selve den foldbare skærm er afsløret.

Apple logo
Den kommende iPhone Fold kan få en imponerende lav folddybde. (Foto: MereMobil.dk)

Hvis jeg nu siger, at iPhone Fold får en rygtet dybde på under 0,15 mm i selve folden i skærmen, hvad tænker du så?

Eller hvis foldevinklen ligger på under 2,5 grader. Er det så revolutionerende eller standarden?

I hvert fald er det to nøglespecifikationer, som angiveligt er lækket om selve folden i den kommende iPhone Fold, skriver MacRumors.

Oplysningerne kommer angiveligt fra en Weibo-profil, Fixed Focus Digital, som skulle have fået tallene via skærmordrer fra Apple.

Det mest interessante tal er dybden på 0,15 mm, som skulle henvise til den dybde, der er mellem selve skærmen og dér, hvor folden buler nedad i midten af skærmen. Et lavt tal er bedst, da det betyder, at forskellen på skærmen vil være minimal.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ingen anelse havde om, hvad 0,15 mm i praksis har af betydning for oplevelsen.

Umiddelbart giver producenterne heller ikke oplysninger om dette, så vi har ikke officielle informationer fra andre mobilproducenter at sammenligne med.

Alligevel har AppleInsider fundet frem til, hvad Galaxy Fold7 ligger på i folddybde, og her skulle tallet være 0,7 mm.

Hvis dette er sandt, så har Apple præsteret at minimere den mærkbare fold fire gange mere end den nyeste Fold7 på markedet, hvilket må siges at være noget af en vild præstation.

Dog er det vigtigt at huske på, at Samsung stadig har et kort i ærmet på det punkt, nemlig deres lancering af Fold8, som sandsynligvis kommer til sommer og altså inden iPhone Fold.

Desuden skriver AppleInsider ikke, hvor de har fået tallet fra. Vi ved altså ikke, om de selv har målt det eller har fået adgang til tal, vi andre ikke har.

Lækket eller rygtet stemmer dog fint overens med tidligere meldinger om, at den kommende iPhone Fold skulle komme med næsten ingen synlig eller mærkbar fold. Også at de paneler, Apple vil bruge fra Samsung Display, aldrig har været brugt i et foldbart produkt før.

Den 4. marts afholder Apple en begivenhed for medier rundt om i verden. Op til dette forventer vi, at Apple vil lancere flere produkter.

Mere til historien

Den kommende iPhone Fold forventes lanceret i september i forbindelse med lanceringen af iPhone 18 Pro/Max.

MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
Markant stigning: Salget af foldbare skærme vokser 44 procent

Efter en nedgang sidste år forventes markedet for foldbare skærme at vokse markant i 2026. Særligt de brede modeller trækker læsset.

(mere…)
iPhone Duo bliver lettere at betjene med én hånd

Den brede iPhone Duo er vanskelig at betjene med én hånd. Apple har en løsning på vej, mens den store interesse får selskabet til at skrue markant op for produktionen.

(mere…)
Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Apple arbejder allerede på en større HomeView med robotarm

Den netop lancerede Apple HomeView får en storebror. Næste generation byder på en større skærm og en robotarm, der følger dig rundt i rummet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram