Disse funktioner får billig MacBook nok ikke

Inden længe forventer vi, at Apple vil lancere en billig MacBook, men flere nøglefunktioner vil mangle.

Apple rygtes at være på vej med nye farverige MacBook-modeller (Grafik: MereMobil.dk / AI)
Den kommende MacBook kan få en billig pris, men også en del mangler. (Grafik: MereMobil.dk / AI)

Om en MacBook fra Apple kan betegnes som “dyr” eller “for dyr”, vil jeg lade være op til læseren at mene.

Men det er ingen hemmelighed, at du ofte skal op omkring 10.000 kroner for en MacBook Air for at kunne eje en MacBook. I hvert fald hvis den skal være ny og til vejledende pris.

Dette kommer dog til at ændre sig inden for ganske kort tid, hvis vi skal tro rygterne.

Det forventes nemlig, at Apple vil lancere en billig eller billigere MacBook i et stort farveudvalg og med en iPhone-chip for at holde omkostningerne nede.

Som så meget andet betyder besparelser typisk også en form for nedgradering i funktioner, og 9to5Mac har set på flere af de mulige mangler, den vil have. Informationerne stammer blandt andet fra det kinesiske Weibo-forum, hvor en del lækager typisk kan findes.

Her er manglerne

På SSD-fronten er en langsommere SSD-hastighed næsten en garanti. Hvis Apple skal lancere en lavpris-MacBook, vil valget af SSD være et af de nemmere steder at spare, og det virker overvejende sandsynligt.

Bliver vi ved SSD’er og lagringsplads, skal vi nok heller ikke forvente vilde størrelser. Umiddelbart er forventningen en 256 GB- og 512 GB-version. Der er også snak om 128 GB til uddannelsesbrug, men dette er mere tvivlsomt.

På RAM-fronten forlyder det, at den vil have 8 GB RAM, hvilket også er lavere end de nyere MacBook-serier, der som minimum har 16 GB RAM.

Den del med RAM er næsten en garanti, men det kommer dog an på valget af chip. Hvis Apple holder fast i A18 Pro-chippen, skal vi forvente 8 GB, men hvis de går imod rygterne og lancerer den med en A19 Pro, vil 12 GB RAM være mere sandsynligt.

Andre manglende elementer vil være, at den ikke får hurtigopladning eller baggrundsbelyst tastatur.

I forhold til Wi-Fi og Bluetooth skulle det være en MediaTek-chip og ikke Apples egen. Personligt har jeg en tvivl om det og tror selv, de vil lancere den med en N1-chip, men det må tiden vise.

Selve skærmen vil nok heller ikke være en high-end-skærm, og lysstyrken kan ligge under MacBook Air med 500 nits. Desuden er det tvivlsomt, om den får underststøttelse af P3-farvespektrum.

Til sidst tror jeg ikke, vi skal forvente Thunderbolt 4/5. Jeg er ikke sikker på, om A18 Pro-chippen understøtter brugen af Thunderbolt, og dermed vil den kommende MacBook nok heller ikke understøtte det.

Vi forventer den kommende MacBook i et bredt farveudvalg og med en dansk pris på omkring 6.500 kroner.

Mere til historien

Den 4. marts afholder Apple en slags event for medier. I dagene op til forventer vi flere produkter, blandt andet denne MacBook. Så den kan være lige rundt om hjørnet.

iPhone Duo 2 kan løse en af forgængerens største mangler

RYGTE: Apple tester prototyper af iPhone Duo 2 med Face ID under yderskærmen. Selskabet overvejer også en større indvendig skærm, men intet er endeligt besluttet.

(mere…)
MacBook Neo holder Apple oppe i et presset pc-marked

Det globale pc-marked bløder, men Apple vinder markedsandele. En ny rapport peger på MacBook Neo som en vigtig årsag til, at Apple klarer sig bedre end de fleste konkurrenter.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
Markant stigning: Salget af foldbare skærme vokser 44 procent

Efter en nedgang sidste år forventes markedet for foldbare skærme at vokse markant i 2026. Særligt de brede modeller trækker læsset.

(mere…)
iPhone Duo bliver lettere at betjene med én hånd

Den brede iPhone Duo er vanskelig at betjene med én hånd. Apple har en løsning på vej, mens den store interesse får selskabet til at skrue markant op for produktionen.

(mere…)
Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram