YouTube Shorts får en stopknap: Nu kan forældre sætte en tidsgrænse
Slut med uendelig doomscrolling. YouTube lancerer nu en banebrydende funktion, der lader forældre begrænse eller helt lukke for Shorts-videoer. Læs hvordan du gør her.

Vi kender det alle: Barnet i sofaen med det fraværende blik, mens tommelfingeren mekanisk scroller gennem en uendelig strøm af 15-sekunders klip.
Nu er det snart slut med at være passiv tilskuer til de unges “doomscrolling”.
YouTube har netop annonceret et digitalt bremsehåndtag, som savnes på platforme som TikTok og Instagram.
Læs længere nede i denne artikel, hvordu du sætter en tidsgrænse på YouTube Shorts.
YouTube enegang: Første app med specifik stopknap til scroll
Platforme som TikTok, Instagram, Snapchat og Facebook samt YouTube Shorts er bygget op omkring algoritmer, der forsøger at fastholde brugeren i en uendelig spiral af videoer. Selvom Google og YouTube også har denne tilgang, vælges der nu alligevel en ny og opsigtsvækkende vej.
Det er en såkaldt “industry-first”-funktion: Forældre kan nu målrette kontrollen specifikt mod Shorts-formatet frem for hele appen.
Du kan som forælder indstille en tidsgrænse, og har barnet brug for ro til lektier eller søvn, kan grænsen sættes til 0 minutter. Dermed lukkes der helt for de korte videoer, mens barnet stadig kan bruge YouTube til f.eks. at se læringsvideoer eller dokumentarer.
Mens du begrænser tidsrøverne, kan Google også hjælpe med lektierne på en helt ny måde. Læs hvordan AI nu kan forvandle kedelig undervisning til spændende podcasts.
Derfor er doomscrolling på YouTube Shorts en udfordring
Det er ikke uden grund, at YouTube nu giver forældrene kontrollen. Doomscrolling er designet til at ramme hjernens belønningscenter. Dette gælder ikke kun YouTube Shorts men alle andre lignende platforme.
- Dopamin-fælden: De hurtige klip leverer konstante små “skud” dopamin, som gør det ekstremt svært for en umoden hjerne at sige stop.
- Fragmenteret fokus: Når hjernen vænner sig til indhold på 15-30 sekunder, ødelægges evnen til at fordybe sig i længere opgaver – som f.eks. lektielæsning.
- Søvn tyveri: Den uendelige strøm gør, at mange unge mister tidsfornemmelsen, hvilket ofte resulterer i stjålet nattesøvn.
Guide: Sådan sætter du en tidsgrænse på YouTube Shorts
De nye funktioner bliver tilgængelige via YouTubes “Family Dashboard” og udrulles fra nu og hen over de kommende måneder.
- Gå til Family Dashboard på din Google-konto fra en computer. Dette er den direkte adresse: https://families.youtube.com/
- Opsæt en forældrestyret børnekonto /eller vælg en der er opsat
- Vælg barnet
- Tryk på ”Tidsstyring” / Shorts-feed
- Angiv tidsgrænse
Bemærk: Dette fungerer kun, hvis dine børns enheder er logget ind med deres egen YouTube-konto, som du administrerer gennem Familiy Dashboard.
På mine børnekonti kan jeg ikke vælge de nye tidsadgange, herunder 0 minutter, da funktionen ikke er rullet ud på min konto. Derfor det mindste tidsinterval lige nu 15 minutter
Initiativet støttes af Red Barnet internationalt, der desuden har hjulpet med at udvikle guider til indholdsskabere, så de kan agere bedre digitale rollemodeller for de unge.
Skal barnet have sin egen telefon til de forældrestyrede konti? Her er mine bud på de bedste køb lige nu.
Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.
Mere til historien
De nye funktioner rulles ud til danske brugere løbende over de kommende måneder. For at få adgang til de nye værktøjer skal dit barn være logget ind med en “supervised account” (forældrestyret konto).

