Xplora One: Barnets første mobil skal blive i lommen
Xplora vil dominere børneværelset. Med den nye Xplora One tager de springet fra smartwatch til smartphone – men uden de digitale “kaninhuller”.

For mange forældre er spørgsmålet om barnets første mobiltelefon fyldt med dilemmaer.
Hvornår er de gamle nok? Eller – hvordan undgår vi de sociale mediers “kaninhuller”?
Xplora One er udviklet som et direkte svar på disse bekymringer.
Under sloganet “Rethink Different” præsenterer firmaet en enhed, der prioriterer sikkerhed og fysisk leg fremfor digital underholdning.
LÆS MERE: Børnelivet stopper når ungerne får en telefon
Det mest markante ved Xplora One er, hvad den ikke kan. Den har ingen adgang til internettet og ingen sociale medier. I stedet fokuserer den på det essentielle:
- Sikker kommunikation: Barnet kan ringe og sende beskeder til kontakter, som forældrene har godkendt i en tilhørende app.
- Fuld kontrol: Forældre kan blokere ukendte numre og styre, hvem barnet må interagere med.
- Skoletilstand: En indbygget funktion, der låser telefonen i undervisningstiden, så den ikke forstyrrer koncentrationen.
GUIDE: Kan du bruge Xplora uden abonnement? Her er den dyre sandhed
“Designet til at blive i lommen”

Xplora lægger ikke skjul på, at succes for dette produkt er, når barnet ikke bruger det.
Telefonen er robust bygget og målrettet børn, der er vokset ud af deres smartwatch, men som endnu ikke er klar til en fuldblods smartphone.
Ved at fjerne app-stores og downloads sikrer Xplora, at telefonen forbliver et værktøj til kontakt – ikke en maskine til spil.
LÆS MERE: Regeringen indgår aftale: Forældre skal vejledes i børns mobilbrug
Xplora One lander i et marked, hvor Xplora allerede dominerer med deres GPS-ure som X6Play. Med introduktionen af One-telefonen og den mere avancerede Fusion X1 (et samarbejde med HMD), tilbyder mærket nu en komplet trappestige af teknologi, der vokser i takt med barnets modenhed. Xplora One er også udviklet i samarbejde HMD.
Xplora One er netop nu ved at blive rullet ud på det danske marked.
Ved lanceringen lægger firmaet vægt på, at barndommen hører til “offline”, og at teknologien skal tilpasse sig barnet – ikke omvendt.
Hvor adskiller Xplora One sig fra et børne-smartwatch?

Vi har forsøgt at lave lidt sammenligninger på et børne-smartwatch, i denne forbindelse har vi valgt Xplora X6 Play, og den nye Xplora One telefon.
Xplora X6Play (Smartwatch) vs. Xplora One (Mobiltelefon)
| Funktion | Xplora X6Play (Ur) | Xplora One (Telefon) |
| Placering | Sidder på håndleddet – svær at tabe eller glemme. | Ligger i lommen – mere som en “rigtig” telefon. |
| GPS & Sikre zoner | Ja. Har fuld GPS-sporing og giver besked, hvis barnet forlader en zone. | Begrænset/Nej. Fokus er på kommunikation frem for sporing. |
| Skærm & Tastatur | Lille skærm. Bedst til korte beskeder og emojis. | Større skærm. Gør det lettere at skrive længere beskeder. |
| Kamera | 5MP kamera til sjove billeder på farten. | Forbedret kamera og bedre galleri-oversigt. |
| Aktivitetsmåler | Integreret med Goper-platformen (skridttæller). | Mindre fokus på skridt, mere fokus på selvstændighed. |
Det er uvist præcis, hvornår Xplora lancerer den nye Xplora One. Derfor kender vi heller ikke salgsstart og pris i skrivende stund.
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om telefonen kræver et mobilabonnement gennem Xplora for at fungere optimalt, sådan som det er tilfældet for urerne.
MereMobil.dk følger op på historien, når der er nyt om pris og salgsstart.
VIDEO: ZTE Watch K2 Pro test: Glem Xplora – her er det billige alternativ uden “fælder”
Mere til historien
Xplora teaser selv for det nye produkt både på deres sociale medier, samt på deres hjemmeside. Hvor de skriver en masse omkring produktet. Dog er pris og salgsstart altså ikke offentliggjort.

