Alvorlig fejl: Apple trækker iPhone-opdatering tilbage

En kritisk fejl afbryder mobilforbindelsen på flere ældre iPhone-modeller. Apple trækker nu opdateringerne tilbage. Læs her om du er berørt.

Grafik af iPhone låseskærm
iOS 16 er installeret på de fleste iPhones, men en ny fejl rammer nu de ældre modeller. (Grafik: MereMobil.dk / Apple)

Problemerne startede i Australien, hvor teleselskabet Telstra slog alarm. Kunder med ældre iPhone-modeller oplevede, at deres telefoner mistede forbindelsen til mobilnettet efter at have installeret de nyeste opdateringer. Det skriver 9to5mac.

Fejlen er ikke blot irriterende, men potentielt livsfarlig.

Telstra bekræftede i et supportdokument, at de ramte enheder var ude af stand til at foretage opkald – herunder opkald til det australske alarmnummer “000”.

LÆS MERE: Farvel Siri? Apple planlægger kæmpe AI-skifte

Som konsekvens har Apple nu sat udrulningen af følgende opdateringer på pause globalt:

  • iOS 16.7.13 (Især iPhone 8, 8 Plus og iPhone X)
  • iOS 18.7.4
  • iOS 15.8.6
  • iOS 12.5.8 (For de helt gamle enheder, som vi talte om forleden)

Sikkerheden er i top: Derfor kan du vente med iOS-opdateringen

Normalt anbefales det altid at opdatere med det samme for at få de nyeste sikkerhedsrettelser, men i dette specifikke tilfælde er der ingen grund til panik.

Apple oplyser nemlig, at disse specifikke versioner ikke indeholder nye sikkerhedspatches, men primært var rettet mod mindre fejlrettelser.

Derfor er der ingen risiko forbundet med at vente på en rettet version, hvis din telefon endnu ikke har installeret softwaren.

OVERBLIK: Apple nyheder 2026: 20 nye produkter på vej – se listen

Disse iPhone-modeller er ikke ramt af fejlen

Hvis du ejer en af de nyere iPhone-modeller, der kører det helt nye iOS 26.2.1, kan du ånde lettet op.

Denne version ser ikke ud til at være berørt af forbindelsesproblemerne og er stadig tilgængelig for alle understøttede enheder.

Apple og de berørte teleselskaber arbejder lige nu på højtryk for at løse fejlen, så de ældre enheder igen kan opdateres sikkert uden risiko for at miste forbindelsen til omverdenen.

Har du oplevet problemer med nogle af ovenstående software-versioner? Så skriv gerne i kommentarfeltet herunder. Vi er ikke bekendt med, at danskere skulle være berørt.

Vil du have flere nyheder, guides og anmeldelser som denne? Få de vigtigste historier direkte i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Apple har netop udsendt en opdatering til iPhone 5S og iPhone 6, der altså efterhånden er ret gamle telefoner. Læs mere om den opdatering her.

iPhone Duo 2 kan løse en af forgængerens største mangler

RYGTE: Apple tester prototyper af iPhone Duo 2 med Face ID under yderskærmen. Selskabet overvejer også en større indvendig skærm, men intet er endeligt besluttet.

(mere…)
Sådan får du en gammel iPhone til at føles hurtigere

GUIDE: En fyldt lagerplads, mange animationer og et slidt batteri kan gøre en ældre iPhone tung at bruge. Her er tre indstillinger, du bør kontrollere.

(mere…)
iPhone Duo lander i Danmark i dag – men den kan være svær at få fat på

Apples første foldbare smartphone har officiel salgsstart i Danmark den 23. oktober. Prisen starter ved 17.999 kroner, men de første lagre blev hurtigt tømt under forudbestillingen.

(mere…)
iPhone Duo bliver lettere at betjene med én hånd

Den brede iPhone Duo er vanskelig at betjene med én hånd. Apple har en løsning på vej, mens den store interesse får selskabet til at skrue markant op for produktionen.

(mere…)
Android 17 giver Sony Xperia to markante nyheder

Android 17 gør udvalgte Xperia-modeller mere anvendelige på tværs af mobil og computer. Men de største funktioner er forbeholdt Sonys dyrere topmodeller.

(mere…)
Er dette iPhone 18? Lækket dummy viser markant nyt design

RYGTE: En påstået dummy af iPhone 18 viser et markant nyt design med et bredt kameraplateau inspireret af Pro-modellerne.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram