Samsung Galaxy S26: Prisen er stadig i spil

Selvom lanceringen af Galaxy S26-serien nærmer sig, er de endelige priser ikke lagt fast endnu. Læs her, hvad der driller Samsung.

Samsung Galaxy S26 pris og rygter om RAM-udfordringer
Der er kort tid til at S26-serien forventes præsenteret, men prisen er måske ikke fastlagt endnu. (Foto: MereMobil.dk)

Med omtrent en måneds tid til den forventede annoncering (plus/minus), skulle man tro, at alt var klar til præsentation.

Nu skriver 9to5Google, at flere ting endnu ikke er på plads, herunder noget af det vigtigste, nemlig prisen.

OPDATERING: Siden vi første gang skrev om Samsungs interne kampe med prissætningen, er der kommet nyt. Hvor det før forlød, at de stigende RAM-priser kunne tvinge Samsung til en prisstigning, peger de seneste rygter nu på en mere positiv udgang for forbrugerne.

Det ser nemlig ud til, at Samsung har truffet en endelig beslutning om at “æde” de ekstra omkostninger selv for at beskytte deres markedsandele.

LÆS DEN OPDATEREDE HISTORIE HER: Samsung Galaxy S26 pris: Slipper vi for prisstigninger?

Ifølge en rapport kæmper Samsung nemlig stadig med at finde ud af, hvad S26-serien skal koste. En stor del af udfordringerne handler om de stigende RAM-priser.

Vi har ellers for nylig skrevet om, at det forventes, at Samsung og Apple vil slippe bedre ud af krisen end øvrige producenter.

Samsung kan nok heller ikke skære ned på RAM-mængden uden, at det vil få stor betydning for ydelsen.

Udover RAM-krisen er der også tvivl om, hvorvidt Samsung bruger Exynos-chips til alle modeller, eller også inkluderer Snapdragon i nogle af dem, som vi tidligere har skrevet om.

Oprindeligt var det forventet, at S26-serien skulle være et skifte for Samsung, hvor basismodellen blev udskiftet med en Pro-model, mens Plus-modellen skulle udgå til fordel for en Edge-telefon.

Den plan ser dog ikke ud til at være aktuel længere, i og med at S25 Edge fik dårlige salgstal og nok ikke er prioriteret særligt højt i øjeblikket, mens stigende RAM-priser gør det svært at lave en Pro-telefon uden en alt for stor prisstigning.

Samsungs problem, og måske også Apples, er, at de ikke har hævet priserne på deres nuværende modeller, hvilket gør det svært at retfærdiggøre en prisstigning på næste års modeller.

Samsungs aktuelle position er ellers stærk, og vi har for nylig set, hvordan Samsung i massiv vækst nu ejer 64 procent af markedet.

Samsung taber penge på hver TriFold

Et andet problem for Samsung er deres nye TriFold. Her taber Samsung eftersigende penge på hver solgt telefon.

Det rapporteres, at selve produktionsomkostningerne er højere end den faktiske salgspris, hvilket betyder et tab for Samsung, hver gang en TriFold sælges. Samsung har ikke officielt anerkendt dette.

Hvis det viser sig at være sandt, er det jo selvfølgelig en flink gestus.

Problemet er bare, at den strategi ikke holder i længden, hvilket betyder, at Samsung må finde måder at skære omkostningerne ned på eller hæve prisen på den næste model, hvis der kommer en.

Mere til historien

Hvis du vil læse mere om TriFold-modellen, har vi skrevet en artikel om den, som du kan læse HER.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Rygte: iPhone 20 Pro får det største redesign i 10 år

Apple forbereder angiveligt en massiv overhaling af designet til iPhonens 20-års jubilæum i 2027. Skærm overalt og usynlige knapper er blandt rygterne.

(mere…)
En kortere iPhone? Jeg tror mere på en Duo uden klap

KOMMENTAR: Der bliver spekuleret i en kortere iPhone med betjeningen i statuslinjen. Men jeg tror mere på en løsning, Apple allerede har vist med iPhone Duo.

(mere…)
iPhone 18e kan få større skærm og batteri

RYGTE: Et nyt læk peger på, at iPhone 18e får et batteri på 4.430 mAh og en skærm på 6,3 tommer. Men kilderne er ikke enige om skærmens størrelse.

(mere…)
Motorola Razr Flex lækket: Ny foldbar kan få pasformat – som Fold8 og Duo

RYGTE: Motorola Razr Flex 2027 er dukket op på Motorolas eget supportsystem. Tidligere lækager peger på en kompakt foldbar mobil i pasformat.

(mere…)
Samsung tester betaling for Galaxy AI

RYGTE: Samsung afprøver abonnementer og AI-point til Galaxy AI. Eksisterende funktioner ventes at forblive gratis, mens nye værktøjer og højere forbrugsgrænser kan koste penge

(mere…)
iPhone 18 kan få større batteri og højere pris

RYGTE: Et nyt rygte peger på et større batteri i iPhone 18. Til gengæld kan Apples kommende standardmodel blive endnu dyrere.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram