5 scenarier: Kan Apple stjæle HBO fra Netflix?

JEG MENER: At Google har haft for let spil for længe. EU's undersøgelse er en tiltrængt indgriben. Nu skal tech-giganten afklare, om de misbruger deres magt til at få en unfair fordel over for indholdsskabere, når de træner deres AI-tjenester.

KORT UDGAVE
Her er de 5 mulige udfald af Netflix-buddet: Fra den ”falske tryghed” i Scenarie 1, hvor tjenesterne kører videre hver for sig, til monster-fusionen i Scenarie 2, der sandsynligvis udløser højere priser. Filmelskere bør frygte Scenarie 3, der kan blive dødsstødet for biografer og Blu-ray. Men lurer der en overraskelse? I Scenarie 4 ser vi på, om Apple kan stjæle sejren for næsen af Netflix, mens Scenarie 5 er nødbremsen, hvor myndighederne blokerer hele handlen.

Netflix scenarier hbo
Hvilke scenarier kan komme i spil for en Netflix tror, de har vundet, men spillet kan stadig være helt åbent. Bliver det en fusion, et monopol eller en budkrig med Apple? Jeg har analyseret scenarierne (Grafik: MereMobil.dk)

Først og fremmest skal det siges, at selvom der er indgået en aftale mellem Netflix og Warner Bros. Discovery, som står bag HBO Max, så er det ikke garanteret, at handlen finder sted.

En af de ting, der kan komme i vejen, er, hvis handlen ikke bliver godkendt af de amerikanske myndigheder. Her skal vi nok vente noget tid på at få svar.

Artiklen her bygger altså på en masse ukendt viden og antagelser, og de kommende scenarier, jeg selv har set lidt på, er hverken bekræftede elementer eller noget, der med sikkerhed vil ske. Den kommende læsning er derfor i høj grad baseret på skribentens egen holdning og forventning.

Men hvis vi bruger hypotesen om, at Netflix lykkes med et opkøb af HBO Max (hvilket jeg faktisk har min tvivl om), så er der nu nogle scenarier, som jeg selv antager, det kan ende med.

LÆS MERE: Historisk opkøb: Netflix køber HBO-ejer

Scenarie 1: Den ”falske” tryghed – tjenesterne kører videre hver for sig

Det første scenarie er nok også det mest simple. Nemlig at Netflix vil adskille HBO Max-segmentet og dermed beholde brandingen for HBO Max, som jeg selv mener er stærk.

HBO Max vil så i det store hele fortsætte som det plejer, blot med ny ejer og nok også nye visioner.

Som sagt er brandingen for HBO Max allerede ret god (hvis de ellers bare gad holde sig til ét navn). En adskillelse kan måske ende med at gøre mere skade end gavn.

Omvendt er der så også en masse for Netflix at holde styr på, og Netflix skal i den grad have tungen lige i munden, når det handler om, hvilket indhold der skal lanceres hvor.

Hvis Netflix går den vej, så vil det bedste nok være at holde tjenesterne ret adskilt med forskellige administrationer. Det eneste, der i dette scenarie burde være på tale, er, at overskuddet selvfølgelig går i lommen på Netflix, og måske også beslutninger på det højeste plan.

I det samlede hele vil jeg nu alligevel mene, at dette er et loss-loss-scenarie, og jeg mener selv, at dette er usandsynligt, i hvert fald hvis vi kigger på en fem-års horisont.

Scenarie 2: Monster-fusionen – Netflix bliver enehersker (og prisen stiger)

Et andet scenarie er, at Netflix vil opsluge HBO Max og dermed lade indholdet indgå i Netflix’ katalog.

Dette vil gøre Netflix til den ultimative konge af streaming, hvilket jeg faktisk frygter.

Ved at opsluge HBO Max skal Netflix ikke tænke over, hvor indholdet skal placeres, og om de i sidste ende konkurrerer mod sig selv.

Til gengæld vil Netflix med al sandsynlighed være nødsaget til at hæve prisen. Nok ikke helt derop, hvor priserne bliver lagt sammen som et regnestykke, men stadig en prisstigning.

Netflix vil i øvrigt have så meget magt, at de måske kan stramme gevindet mere end tidligere, simpelthen fordi de vil kunne tilbyde så massivt et katalog.

Jeg har hørt argumenter de seneste dage om, at det jo nok vil være billigere end to abonnenter hver for sig. Dette argument holder kun delvist. Med delvist mener jeg, at det så kræver, at du i forvejen abonnerer på begge tjenester.

Hvis du kun har Netflix eller HBO Max lige nu, så vil det i sidste ende være en højere pris – også selvom du får mere indhold.

I sidste ende ser jeg nu alligevel dette scenarie som det mest sandsynlige i det lange løb ud af de første to.

LÆS MERE: Ekspert advarer efter gigant-opkøb: Forbered dig på højere priser hos Netflix

Scenarie 3: Skrækscenariet – dødsstødet til biografer og Blu-ray

Så er det scenarie 3, nemlig en sammenlægning som før, men med flere dårlige nyheder.

Netflix er ret fokuseret på deres streamingplatform. Dermed kan vi ende ud med, at film, som Warner Bros. normalt ville udgive i biografen, ikke længere ender der.

Det vil gøre det sværere for et i forvejen presset biografmarked. Men det stopper ikke her.

Warner Bros. udgiver nemlig også rigtig mange film på fysiske medier såsom DVD, Blu-ray og 4K-diske. Også her kan Netflix ende med at lukke ned for det, for at fokusere på streaming udelukkende.

Selvom Netflix tilbyder 4K-indhold, så kommer det stadig ikke i nærheden af den kvalitet, du får via fysiske medier. Faktisk vil jeg våge at påstå, at en fysisk Blu-ray-film i 1080p er bedre kvalitet end en film i 4K på Netflix.

Vi er i et lettere komisk scenarie, hvor vi faktisk er ved at træde et skridt tilbage i udviklingen for film og serier – i hvert fald når det gælder den fysiske kvalitet.

Der er endnu ingen af de store tjenester, der kan tilbyde samme kvalitet, som du kan købe på disk. Hvis diske dermed udgår, ja, så går vi faktisk tilbage i udviklingen på det punkt.

Måske bemærker du slet ikke, at kvaliteten på Netflix faktisk ikke er synderligt god, men hvis du sammenligner med fysisk medie, så vil jeg mene, at det er mærkbart.

Scenarie 4: Det vilde wildcard – kan Apple stjæle sejren i 11. time?

Dette scenarie er nok et af de mere usandsynlige, men jeg mener alligevel, at det skal nævnes. Et ubeskrevet wildcard vil være, at Netflix bliver overbudt.

Faktisk er den del ikke usandsynlig, for Netflix er allerede blevet overbudt – eller i hvert fald mødt af et alternativt bud. Det har Paramount Skydance allerede gjort.

Jeg mener dog alligevel ikke, man helt skal udelukke tre andre virksomheder: Amazon, Apple og Disney.

Selvom buddet er accepteret fra Netflix, og jeg helt ærligt ikke kender reglerne for den videre fremgang, så tror jeg, at der må være et hul, siden Paramount Skydance allerede har lavet et nyt bud.

Ret specifikt vil det være en vild udvikling, hvis Amazon, Apple og Disney gik sammen om et større bud – eller Apple gik solo og tog chancen. Apple er klart det mest værdifulde selskab af disse tre.

Hvis Apple kan overbyde Netflix, så vil de nok kunne skabe et mere stabilt marked end hvis Netflix lykkes med et opkøb. Samtidig vil det være Apples ultimative chance for virkelig at springe ind i streamingmarkedet.

Jeg tvivler på, at det vil ske, men nu må vi se.

Scenarie 5: Nødbremsen – myndighederne blokerer handlen

Det femte og sidste scenarie, som i den grad kan blive aktuelt, er, at handlen faktisk ikke bliver godkendt.

Handlen skal nemlig godkendes af flere instanser, og specielt markedsandelene kan komme i spil her.

Et handel vil nemlig give Netflix en stor markedsandel, hvilket kan være bekymrende i forhold til konkurrencen.

Derfor er det på ingen måde sikkert, at vi rent faktisk ender med et egentlig opkøb fra Netflix, i og med at der er mange ting, der skal godkendes, og mange ting, der kan sætte en stopper for det.

Dette scenarie ved vi mere om i løbet af næste år, når handlen begynder at blive gennemgået. Bliver den afvist, så vil mit eget wildcard om Amazon, Apple og Disney nok blive mere sandsynligt, specielt Apple, da de slet ikke har samme markedsandele som Netflix har.

Det er også dette scenarie, jeg nok tror mest på vil ske.

LÆS MERE: Slut med casting: Netflix fjerner vigtig funktion

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Handlen kan tage over et år, så et endeligt svar får vi nok først sent i 2026 eller begyndelsen af 2027.

Slut med casting: Netflix fjerner vigtig funktion

Det virker bagvendt, men nu begrænser Netflix dine valgmuligheder. Se her, om din Chromecast eller Google TV-enhed er en af dem, der mister funktionen.

(mere…)
Ekspert advarer efter gigant-opkøb: Forbered dig på højere priser hos Netflix

Streamingkrigen er slut, Netflix vandt, og regningen ender sandsynligvis hos dig. Samtidig går store biograffilm en usikker fremtid i møde efter det historiske opkøb.

(mere…)
Chromecast er væk: Her er 3 billige (og måske bedste) alternativer i 2025

Google har erstattet den klassiske Chromecast med den dyre Google TV Streamer. Men du behøver ikke betale 900 kroner. Her er 3 billige streaming-sticks, der redder dit gamle TV for under det halve.

(mere…)
Historisk opkøb: Netflix køber HBO-ejer

Netflix har netop bekræftet, at de køber Warner Bros. Discovery. Det betyder, at Netflix nu sætter sig tungt på rettighederne til alt fra Harry Potter og Batman til Game of Thrones.

(mere…)
Black Friday: Disse streamingtjenester dumper prisen nu

Mens nogle tjenester tilbyder vilde rabatter på op til 50%, er der tavshed fra de største spillere. Se listen over tilbud – og hvem du forgæves leder efter.

(mere…)
Slut med irriterende forslag: Nu kan du selv styre YouTube-algoritmen

YouTube tester en ny funktion, der lader dig nulstille dit feed med et enkelt input. Se her, hvordan en ny AI-knap skal gøre op med algoritmer, der tror, de kender dig bedre, end du selv gør.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram