Overophedning af OnePlus 15: Nu reagerer OnePlus

Tests viser, at OnePlus 15 lukker ned ved tung belastning. Er det et Qualcomm-problem – og ignorerer OnePlus de voldsomme resultater med et arrogant svar?

KORT UDGAVE
OnePlus 15 møder kritik for varmeproblemer: Flere uafhængige tests viser, at telefonen kan nå over 50 °C under ekstrem belastning og endda lukke ned for at beskytte komponenterne. OnePlus svarer, at dette kun sker ved stresstests og ikke ved normal brug, men spørgsmålet er, om modellen kan levere stabil ydelse til gamere og power-brugere. Diskussionen peger også på Qualcomms chipsetdesign som en mulig årsag.

OnePlus 15 heat
Anmelderne bruger telefonen på en forkert måde, lyder noget af svaret fra OnePlus (Foto: MereMobil.dk)

Lanceringen af OnePlus 15 er blevet overskygget af bekymringer om telefonens ekstreme varmeudvikling under belastning.

Jeg har selv målt over 45 grader på ydersiden af telefonen, mens andre har rundet 52 grader.

I forbindelse med anmeldelser af telefoner udsættes de altid for de samme ydelsestests (benchmarktests), så man kan få konkrete tal på, hvor meget en given model kan levere af ydelse sammenlignet med tilsvarende konkurrenter

Disse ekstreme tests vil i sagens natur sende temperaturen i vejret, men det er YDERST sjældent, at en telefon overopheder.

For nogle år siden skete det på en Sony-telefon, jeg testede. Faktisk kunne brugeren selv gennemtvinge en nedlukning af telefonen ved at optage 4K-video i ”lidt for lang tid”.

Som med OnePlus 15 var der også dengang tale om et Qualcomm-chipset. Det er i øvrigt ikke usædvanligt, at jeg har haft Qualcomm-baserede telefoner i hænderne, som hurtigt bliver meget varme, dog ikke SÅ varme.

Jeg har flere gange påpeget, at problemet med kraftig varmeudvikling stammer fra Qualcomm.

I stedet for at pege fingre af deres samarbejdspartner lyder det altid fra mobilproducenterne, at de har lavet et nyt, mere effektivt termisk design. Dette er et røgslør, der dækker over, at Qualcomm har udviklet et chipset, som bliver ALT for varmt.

Anmelderkritik: OnePlus 15 bliver ubehagelig at holde i hånden

I min anmeldelse af OnePlus 15 beskriver jeg problemet og jeg er ikke alene. Flere udenlandske techmedier har den samme kritik.

Kritikken centreres om processoren, Snapdragon 8 Elite Gen 5, der beskrives som værende “usædvanligt varm”.

Anmeldere fra bl.a. Android Authority, hvis resultater er blevet bekræftet af Wccftech og NotebookCheck, dokumenterer også alvorlige termiske problemer:

  • Ekstrem overfladetemperatur: Under intensive opgaver og gaming kan telefonens overflade nå op på 52,7 grader, hvilket gør den ubehagelig og i nogle tilfælde fysisk smertefuld at holde.
  • Fejlslagne stresstests: OnePlus 15 er ikke i stand til at fuldføre industristandard stress-tests som 3DMark Wild Life Extreme. Benchmark-appen afbrydes automatisk efter få minutter, da telefonen lukker ned for at beskytte sig selv mod overophedning.
  • Deaktivering af dunktioner: Når det termiske loft rammes, begrænser systemet adgangen til visse basale funktioner (som lommelygten og Wi-Fi-hotspot) for at stabilisere temperaturen.

Anmelderne hævder, at der er en betydelig forskel mellem OnePlus’ markedsføring af et avanceret kølesystem og telefonens faktiske evne til at håndtere vedvarende, tung belastning.

OnePlus’ officielle svar: Sikkerhed først

OnePlus har reageret på kritikken ved at fastholde, at de ekstreme tests, anmelderne udfører, er langt mere krævende end typisk brug og endda de mest populære mobilspil.

– “De stresstests, som anmelderne udfører, er langt mere krævende end typisk brug eller endda de fleste populære mobilspil,” udtaler OnePlus til Android Headlines.

Virksomheden understreger, at når enheden når et “termisk loft” under ekstrem belastning, er den indbyggede software designet til at neddrosle ydelsen for at forhindre skade på komponenterne – hvilket er en essentiel sikkerhedsmekanisme.

Selvom OnePlus forsikrer, at telefonen holder sig inden for normale temperaturgrænser ved hverdagsbrug, rejser de uafhængige testresultater et alvorligt spørgsmål for power-brugere og mobil-gamere: Er OnePlus 15 i stand til at levere den stabile, vedvarende ydelse, som prisen og chippen lover?

VIDEO: I min video om OnePlus 15 fortæller jeg også om varmen

Er det et reelt problem?

Ved almindeligt brug af telefonen, hvor du ikke 3D-gamer i lang tid i træk, er varmeudviklingen ikke et afgørende problem.

Har du lige købt telefonen, skal du som sådan ikke være bekymret.

På et mere overordnet plan er det selvfølgelig ikke i orden, at en telefon kan overophede.

Jeg synes, det er relativt arrogant over for dem, der lige har brugt penge på telefonen, at bruge den gamle Apple-retorik (fra iPhone 4-antenneproblemerne, red.), nemlig ”You’re Holding It Wrong”.

I dette tilfælde bliver det til ”You’re Using It Wrong”.

Det ville være bedre, hvis OnePlus koncentrerede sig om at komme med en softwareopdatering, der sætter en stopper for, at telefonen kan blive så varm.

Desuden skal OnePlus og andre Qualcomm-samarbejdspartnere have en alvorlig samtale om fremtidens chipsetdesigns.

Problemet starter hos Qualcomm, men i forhold til mobilkøberne bør OnePlus og andre mobilproducenter sørge for, at det ikke passerer gennem kvalitetskontrollen.

Mere til historien

OnePlus 15 sælges i Danmark til 7.499 kroner for udgaven med 256 GB lagerplads.

OnePlus er færdige i Europa

Så blev det officielt. OnePlus trækker sig ud af det europæiske og amerikanske marked.

(mere…)
OnePlus’ skæbne kan blive afgjort denne uge

RYGTE: En ny rapport antyder, at den endelige afklaring for OnePlus' fremtid vil komme i denne uge.

(mere…)
Garantiproblemer med OnePlus i EU

Flere europæiske OnePlus-brugere rapporterer problemer med garanti og reparation, men oplysningerne stammer primært fra brugerhistorier og er ikke bekræftet officielt.

(mere…)
Endegyldigt slut med OnePlus som selvstændigt brand: Degraderes til en simpel produktserie

OPPO trækker nu stikket på uafhængigheden. En enorm omstrukturering gør OnePlus og Realme til modelserier frem for selvstændige tech-brands. Det sår alvorlig tvivl om den nylige danske Realme-lancering.

(mere…)
Slut med OnePlus: Realme indtager Danmark med 5 mobiler

Realme "overtager" det danske marked fra OnePlus - og allerede klar hos flere forhandlere med 5 nye smartphone-modeller. Læs mere her.

(mere…)
Rygte: OnePlus og Realme smelter sammen

Nye forlydender tyder på en kæmpe rokade, hvor OnePlus og Realme lægges sammen i én enhed. Her er, hvad vi ved om den kommende fusion.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram