Kæmpe ændring i elafgiften: Tjek din opladeaftale og undgå overpris

Betaler du stadig for et dyrt ladeabonnement for at få refusion? Så læs mere her! En ny, massiv sænkning af elafgiften vender op og ned på økonomien for danske elbilejere.

I nær fremtid vil elregningen formentlig bringe nye smil frem hos de danske elbilejere. (Foto: Mobility Denmark/PR)

Elbilernes batteri er noget nær den perfekte powerbank – en powerbank i overstørrelse.

Den forståelse kan de danske elbilejere godt begynde at tage til sig.

I den meget nære fremtid vil batterierne i elbilerne nemlig spille en central rolle for energiforsyningen og energiforsyningssikkerheden herhjemme.

Ikke nok med det, så vil det forestående farvel til elafgiften vende hele markedet for opladning af elbiler på hovedet. Det vurderer FDM.

– “En ting er sikkert: Nu er det ladeoperatørerne, der skal bevise, at de er værd at vælge, da forbrugerne ikke længere har brug for ladeoperatører for at få afgiften refunderet,” siger forbrugerøkonom i FDM Ilyas Dogru.

Der sker således store ændringer på markedet for opladning af elbiler. Tidligere havde ladeselskaberne en klar fordel, fordi de kunne tilbyde refusion af elafgiften. Men når elafgiften næsten forsvinder i 2026 og 2027 – fra cirka 90 øre til cirka 1 øre pr. kWh – bliver fordelene forbrugernes.

FDM har undersøgt ni ladeselskabers nye tilbud, og meget tyder på, at selskaberne nu må gentænke deres produkter.

Refusionen mister betydning

Når elafgiften stort set bortfalder, giver refusionsaftaler ikke længere mening. Det betyder, at ladeoperatørerne skal vise, hvad de ellers kan tilbyde.

Uden refusion er ladeselskaberne således nødt til at finde andre måder at tiltrække kunder på. Det kan være billigere serviceaftaler, bedre kundeservice, rabatter på lynladning, som EWII, OK og Norlys tilbyder.

Nogle selskaber går endnu længere. Looad giver for eksempel rabat på elaftalen, hvis man lader bilen indgå i fleksibel opladning. Her kan selskabet starte og stoppe opladningen for at hjælpe med at balancere elnettet. Det giver bilejeren en lille økonomisk gevinst.

I flere europæiske lande findes ordninger, hvor elbilister kan køre 15.000–25.000 kilometer om året på gratis strøm, hvis de stiller bilen til rådighed for elnettet i bestemte tidsrum.

Ifølge FDM forventes lignende modeller også i Danmark i fremtiden.

LÆS MERE: Kinesiske Xpeng hjælper VW med ID.8

Hvad betyder ændringerne for dig?

Den lavere elafgift giver besparelser for alle. En familie med et årligt strømforbrug på 4.000 kWh sparer i omegnen af 3.560 kroner om året.

Elbilister, der lader hjemme uden serviceaftale, vil derfor kunne lade betydeligt billigere end før.

Hvis man i forvejen har en refusionsaftale, bliver forskellen mindre, fordi man allerede har fået elafgiften tilbage.

Men fremover slipper man for at betale afgiften først og vente på refusion – og man kan overveje, om serviceaftalen stadig giver værdi. For nogle vil tryghed og support stadig være værd at betale for.

Annonce

Se om DU kan spare op til 3.000 kr. på bilforsikringen.

Du får svaret med det samme. Ingen salgsopkald. Tjek her!

Tjek dine aftaler – der kan være penge at spare

De fleste ladeselskaber har justeret deres priser. EWII og Looad har sænket abonnementsprisen til 0 kroner, mens OK og Norlys har sænket prisen med 20–30 kroner om måneden

Mange af de tidligere abonnementer var tydeligt bundet op på refusionsordningen. Nu varierer priserne meget. Det er derfor vigtigt at se på de samlede omkostninger, som kan være prisen for serviceaftale, prisen på elabonnement og spotpristillæg, som kan være svært at gennemskue,

Det er derfor et godt tidspunkt at gennemgå sin ladeaftale og vurdere, om man skal skifte til en bedre eller billigere løsning.

Vælger man at lade uden serviceaftale, har man selv ansvaret for, at ladeboksen virker.

Fremtiden: Endnu billigere opladning

I de kommende år vil Vehicle-to-Grid (V2G) få endnu større betydning.

Det betyder, at elbiler kan sende strøm tilbage til elnettet. På sigt kan elbilister få betaling for at hjælpe elnettet – ikke kun ved fleksibel opladning, men også ved at levere strøm tilbage.

Det kan gøre opladning endnu billigere og åbne for helt nye muligheder for indtjening som elbilejer.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi sender dig fire gange om ugen de seneste technyheder til din indbakke. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst.


Mere til historien

BMW udstyrer iX3 med tovejsopladning. Det åbner for funktioner som Vehicle-to-Load, hvor bilen kan agerer powerbank og levere strøm til eksempelvis campingudstyr eller nødsituationer, og Vehicle-to-Grid, hvor den kan sende strøm tilbage til elnettet. Læs mere om det her

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Ny skatteaftale på vej: Elbiler kan slippe for afgiftssmæk i 2027

Regeringen og Dansk Folkeparti er ifølge B.T. på vej med en aftale, der fastholder de lave elbilafgifter i 2027. Benzin- og dieselafgiften skal samtidig sænkes markant.

(mere…)
Fra Nordkap til Spanien: BMW i3 sætter vild laderekord

BMW i3 50 xDrive har kørt 5.886,7 kilometer fra Nordkap til det sydlige Spanien. Den samlede ladetid var blot 2 timer og 46 minutter.

(mere…)
Polestar løfter sløret for vild konceptbil med gemt skærm og Google-AI

Ny konceptbil afslører designet på Polestars kommende elbiler.

(mere…)
Nye afgifter skaber elbil-kaos: Forhandler kan tage biler fra ansatte

Højere elbilafgifter fra nytår skaber pres hos bilforhandlerne. Et bilhus overvejer at tage de elektriske firmabiler fra medarbejderne.

(mere…)
Her er Årets Bil i Danmark 2027: VW ID. Polo vinder stort

VW ID. Polo er kåret som Årets Bil i Danmark 2027. Den elektriske minibil vandt overbevisende foran BMW iX3 og Skoda Epiq.

(mere…)
Slut med Android Auto på ældre smartphones

Google kræver nu Android 11 for at bruge Android Auto via kabel. Telefoner med Android 9 og 10 er ikke længere officielt understøttet.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram