AirPods Live Translation kommer til EU

I forbindelse med den første beta af iOS 26.2 er det kommet frem, at Live Translation kommer til EU, men med et forbehold.

AirPods, Live Translation (Foto: Apple)
Live Translation via AirPods er snart klar i EU. (Foto: Apple)

Inden længe kan du bruge Apples Live Translation-funktion på AirPods, hvis du bor i EU.

Den seneste beta af iOS 26.2 giver nemlig den mulighed. Apple har også bekræftet det i en pressemeddelelse.

Der er dog særligt ét forbehold til funktionen, som er ret ærgerligt – det vender vi tilbage til om lidt.

For at forklare, hvad Live Translation går ud på, så er det, som navnet antyder, oversættelse i realtid. Her drejer det sig specifikt om brug via AirPods.

Hvis begge parter nemlig har understøttede AirPods, så kan de fungere som en slags højttaler i øret, der oversætter, hvad modparten siger.

Det kræver dog, at du har AirPods Pro 3, AirPods Pro 2 eller AirPods 4 med aktiv støjreduktion.

Apple skriver selv i deres pressemeddelelse, at modpartens stemme bliver dæmpet, så man lettere kan fokusere på oversættelsen. Dog vil samtalen stadig føles naturlig.

Og så er der den store begrænsning, jeg nævnte tidligere – nemlig sprogunderstøttelsen. Her er det nemlig kun engelsk, fransk, tysk, portugisisk, spansk, italiensk, forenklet og traditionelt mandarin, japansk og koreansk, der er understøttet.

Hvis man har rimelige engelskkundskaber, så er det selvfølgelig også en mulighed, hvis der eksempelvis skal oversættes til fransk. Men det havde dog været endnu bedre med dansk understøttelse.

Ligesom med Apple Intelligence, der heller ikke understøttede dansk fra start, kan vi dog håbe, at det vil ske på et senere tidspunkt.

Som nævnt er den i øjeblikket med som beta på iOS 26.2, og vi kan forvente en officiel udgivelse i næste måned. Apple plejer at snige deres X.2-opdateringer ud, inden juleferien starter, og det skulle meget gerne også ske i år.

LÆS MERE: MacBook Air kan få OLED-skærm i 2028

Mere til historien

Tidligere på ugen var Apple også klar med iOS 26.1, som er den største nyhed længe her i Danmark – i hvert fald hvis man gerne vil have kunstig intelligens.

Rygte: iPad mini 8 får OLED-skærm og stor AI-opgradering

Apple forventes at præsentere en ny iPad mini i næste uge. Den byder angiveligt på en OLED-skærm, vandtæthed og en kraftig A20 Pro-processor.

(mere…)
Apple arbejder allerede på en større HomeView med robotarm

Den netop lancerede Apple HomeView får en storebror. Næste generation byder på en større skærm og en robotarm, der følger dig rundt i rummet.

(mere…)
Tung iPhone Duo gemmer på en fordel over konkurrenterne

iPhone Duo er tungere og tykkere end flere af konkurrenterne. Til gengæld har Apple fundet plads til flere mAh.

(mere…)
Her er forventningerne til Apple Mac-event

Apple er klar med 'Pro and Tell' i næste uge, hvor Mac er på dagsordenen.

(mere…)
Apple tager rekordstor markedsandel i et presset mobilmarked

Det globale smartphonesalg er faldet markant, men Apple formår alligevel at sikre sig en rekordstor markedsandel i tredje kvartal. Særligt iPhone 18 Pro trækker læsset.

(mere…)
Apple stopper reparationer af 3 kendte produkter

12-tommer MacBook fra 2017 er et af de produkter, der nu er forældede. Har du stadig en af de gamle enheder? Den kan sagtens fungere videre, men går den i stykker, kan du få svært ved at få den repareret.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram