Google er klar med flere smarthome nyheder

OVERBLIK: Gemini er på vej til Googles smarthome-segment, og flere nye produkter er også på vej til Danmark.

Google Nest Indoor, Outdoor, Doorbell (Foto: Google)
Google er klar med flere nyheder til deres smarthome. Det gælder blandt andet deres kamera-muligheder. (Foto: Google)

Googles AI Gemini udrulles nu til flere smarthome-produkter. I den forbindelse er Google klar med flere nye produkter. Vi har samlet et overblik over nyhederne nedenfor.

Hvis vi starter med kameraer, så har Google flere nye kablede enheder klar. Her er der tale om Nest Cam Indoor (3. gen.), Nest Cam Outdoor (2. gen.) og Nest Doorbell (3. gen.).

Ifølge Googles eget blogindlæg tilbyder alle kameraer flere opgraderinger, blandt andet med en ny sensor og linse-design, der skulle give længere tids farvetilstand ved skumring og daggry samt et kraftigt infrarødt nightvision.

Opløsningen ligger på 2K HDR og har en synsvinkel på 152 grader for overvågningskameraerne og 166 grader for deres Doorbell.

Disse kameraer får også gavn af Gemini, som kan bruges til at sende dig notifikationer om, hvad den ser – eksempelvis en besked om, at hunden hopper ud af indhegningen.

Du kan også spørge Gemini, hvad der skete med vasen i stuen, hvorefter Gemini kan hente et videoklip frem og give en beskrivelse. Ligeledes kan du få opsummeret et antal timer af optagelser og få et kort overblik over, hvad der er sket.

Både Nest Outdoor Cam og Nest Doorbell er IP65-rated, hvilket skulle gøre dem modstandsdygtige over for støv, blæst, regn og sne.

LÆS MERE: Ny Snapdragon W5 Gen 2 med satellitforbindelse

Google Home Speaker

Google Home Speaker (Foto: Google)
Google Home Speaker vil være bygget til Gemini og får også et helt nyt design. (Foto: Google)

Udover smarthome-kameraer er der også nyt til højttaler-segmentet. Her er Google nemlig klar med en ny Google Home Speaker, der er bygget til Gemini.

Højttaleren tilbyder hurtigere og mere naturlige samtaler ved hjælp af en AI-optimeret processor.

Lyden er 360 grader, og der er mulighed for at parre to enheder med Google TV Streamer for bedre TV-lyd.

Rent fysisk er der en mikrofon-muteknap og et nyt dynamisk lyssignal, der viser, hvornår Gemini lytter, tænker eller svarer.

Højttaleren skal ses som en direkte konkurrent til Apple HomePod Mini, som vi i øvrigt har en video om her.

LÆS MERE: Googles nye Pixel 10-serie forbedrer AI og kamerafunktioner

Gemini overtager Google Home Assistant

Gemini er for alvor begyndt at tage over for Google Assistant. Det betyder også en større ændring for Google Home.

Det giver mere AI til smarthome, en redesignet app, nye produkter som dem nævnt tidligere i artiklen samt en ny tjeneste til at forbinde det hele.

I forhold til den redesignede Google Home-app er den (ifølge Google) hurtigere og mere pålidelig ved hjælp af et enklere design også.

Alt dette betyder også, at det tidligere Nest Aware overgår til et nyt abonnement: Google Home Premium, der låser op for Gemini-funktioner til hjemmet. Google Home Premium er også inkluderet i Google AI Pro og Google AI Ultra-abonnementerne.

Google Home Premium kommer i to versioner: Standard og advanced. Standardudgaven giver blandt andet mulighed for at gemme 30 dages hændelsesbaseret videohistorik, intelligente underretninger og Gemini til Hjemmet.

For advanced-udgaven får du lidt flere funktioner. Her er det 60 dages hændelsesbaseret videohistorik, 10 dages videohistorik for hele døgnet, beskrivende notifikationer, søgning i videohistorik og daglige oversigter, der er blandt nyhederne. En stor del af disse nyheder er dog først klar i 2026.

Brugere af Google AI Pro får automatisk standardudgaven af Google Home Premium, mens brugere af Google AI Ultra får adgang til advanced-udgaven.

LÆS MERE: Apple Intelligence på dansk er bekræftet

Pris og tilgængelighed

Nogle produkter kan købes allerede i dag herhjemme, mens andre først bliver lanceret senere.

  • Nest Cam Outdoor Wired 2. gen. kan købes i dag til en vejledende pris på 1.099 kroner.
  • Nest Cam Indoor Wired 3. gen. kan købes i dag til en vejledende pris på 899 kroner.
  • Nest Doorbell Wired 3. gen. får en vejledende pris på 179,99 dollars, men kommer ikke til Danmark i første omgang.
  • Google Home Speaker får en vejledende pris på 99,99 dollars og udkommer i foråret 2026.
  • Google Home Premium (standard) ligger på 80 kroner om måneden eller 800 kroner om året.
  • Google Home Premium (advanced) ligger på 150 kroner om måneden eller 1.500 kroner om året.

Mere til historien

I slutningen af august kunne vi anmelde Google Pixel 10 Pro, der fik topkarakter. Den anmeldelse kan du læse HER.

Slut med reklamefri ChatGPT?

RYGTE: En pludselig reklame midt i en samtale og nye fund i koden peger i én retning. Bliver din chatbot snart oversvømmet af annoncer?

(mere…)
Find din BH-størrelse med AI: Ny scanner klar i 10 butikker

Wunderwear lancerer smart teknologi, hvor du kan beholde din egen bh på under målingen. Se her, hvordan den kunstige intelligens finder den perfekte pasform til dig.

(mere…)
Google Gemini 3: Nye grænser for gratis brugere

KORT NYT: Google er blevet offer for egen succes. Det går nu ud over dig som gratisbruger. Flere populære funktioner begrænses eller fjernes midlertidigt.

(mere…)
Google Assistant på vej ud: Gemini overtager i Android Auto

Et nyt supportdokument fra Google afslører, at Google Assistant snart er fortid på de fleste mobilenheder. Afløseren bliver den kunstige intelligens Gemini.

(mere…)
Ny ChatGPT-opdatering: Nu smelter tale og tekst samme

ChatGPTs stemmeassistent får nu direkte adgang til dine skrevne beskeder. Det betyder, at du kan starte en samtale på tekst og afslutte den med stemmen – helt uden at miste tråden.

(mere…)
De’Longhi La Specialista Touch TEST – Bedre end en fuldautomatisk kaffemaskine?

TEST: Jeg var skeptisk over for det manuelle arbejde, men De'Longhi La Specialista Touch overraskede mig. Den slår faktisk min fuldautomatiske maskine på både smag og støjniveau. Læs her, hvorfor jeg blev omvendt – og hvilken irriterende detalje du skal kende, før du køber.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram