MacBook Pro med OLED og Touch-skærm kan lande næste år

RYGTE: Et nyt rygte for MacBook Pro antyder, at modellen kan få touchskærm sammen med OLED.

MacBook Pro 14, M2 Pro, 2023
Næste års MacBook-serie kan blive særdeles interessant. (Foto: MereMobil.dk)

Er du klar til fedtfingre på din computerskærm? Det kan meget vel komme til at ske, hvis rygtet i artiklen er sandt og du ender med at købe den.

Rygtet lyder nemlig på, at Apple vil lancere en MacBook Pro med OLED-skærm og touchskærmspanel til næste år, det skriver 9to5mac blandt andet.

Det er den velkendte Apple-analytiker Ming-Chi Kuo, der står bag analysen, og han mener, at den vil ramme produktionen i slutningen af 2026, hvilket kan betyde en lancering dér eller tidligt i 2027.

Forventningen er, at deres OLED-MacBook ligger to lanceringer ude på deres roadmap, hvilket også giver forventninger om en ny MacBook Pro senere i år med M5-processoren.

Rygtet om OLED-skærm og touchskærmspanel vil i så fald være sammen med M6-chippen. Tilbage i december sidste år kunne vi i øvrigt skrive om et andet rygte, nemlig eSIM på Mac.

Dette er også stadig på rygtebasis, men forventningen var dengang, at det ville lande i 2026, sandsynligvis også sammen med M6-modellen.

Alt i alt vil det være en ret stor lancering i så fald, hvis Apple faktisk ender med at lancere alle de rygtede nyheder – men meget kan selvfølgelig ske endnu.

LÆS MERE: Apple har lanceret den tyndeste iPhone og taget et opgør med SIM-kortet

Prisvenlig MacBook kan være klar senere i år

En anden rygtet nyhed er en prisvenlig MacBook, der er drevet af Apples A-chip, som ellers normalt bruges i iPhones samt enkelte andre produkter.

Det er ganske vist ikke et nyt rygte, men det er aktuelt igen, siden Kuo også her er ude med en spådom, som er beskrevet af Macrumors.

Her forlyder det nemlig, at den er klar til at gå i masseproduktion i fjerde kvartal af 2025, og en lancering kan finde sted i slutningen af året eller begyndelsen af næste år.

Skærmen ventes her at ligge på 13 tommer og være drevet af Apples A18 Pro-chip, vi også finder i Pro-modeller på iPhone 16-serien.

Selve chippen er en smule interessant, siden Apple netop har introduceret deres A19 Pro-chip i forbindelse med iPhone 17-serien, hvor en nyhed ligger i 12 GB RAM.

Det kan selvfølgelig være, at Apple vælger at gå med den chip i stedet for, men det vides ikke – ligesom vi endnu ikke ved, om hele rygtet om en billig MacBook i det hele taget er sandt.

Farverne rygtes til at være sølv, blå, pink og gul, og med et klarere farveudvalg såsom det, vi ser i Apples iMac-serie.

Prisen kan lande på 599 dollars. Med afgifter og valutaomregning vil et dansk bud nok være cirka 5.499 kroner.

I og med at den vil køre på en A-serie-chip, er der også begrænsninger. Udover at chippen ikke er lige så kraftig, så understøtter Apples A-chip ikke Thunderbolt.

LÆS MERE: iPhone 17-serien får stærk salgstart

Mere til historien

På telefonfronten har Apple lanceret den officielle iOS 26. Vi har samlet et overblik over nyhederne i den opdatering.

Har du denne Mac? Så stopper de store opdateringer nu

macOS 27 Golden Gate bliver kun tilgængelig på Macs med Apple Silicon. Har du en Intel-baseret Mac, stopper de store systemopdateringer derfor med macOS 26.

(mere…)
Apple sender spyware-advarsler til iPhone-brugere i 110 lande

Apple har sendt direkte sikkerhedsadvarsler til iPhone-brugere i mere end 110 lande, hvor enheder mistænkes for at være mål for avanceret spyware.

(mere…)
Kæmpe Apple-læk afslører over 10 kommende produkter

En ny softwareopdatering fra Apple har ved en fejl åbnet for en sand guldgrube af hemmeligheder. Koden i den kommende macOS 26.7 afslører referencer til over 10 uannoncerede Apple-produkter.

(mere…)
Lækket Apple-video afslører: AirPods med indbygget kamera lige om hjørnet

Apple gør klar til at tage headsets til et nyt niveau. En lækket demonstrationsvideo fundet dybt inde i Apples egen software afslører AirPods udstyret med indbyggede kameraer og kunstig intelligens.

(mere…)
Sonos er tilbage på iPhones låseskærm: Sådan slår du det til

Efter års fravær gør musikstyringen endelig comeback på låseskærmen. Sonos har udrullet understøttelse af Live-aktiviteter og Dynamic Island på iPhone – men du skal selv slå det til.

(mere…)
Foldbar iPhone Ultra kan blive forsinket i Danmark

Apples første foldbare iPhone kan ifølge nye meldinger få en begrænset lancering i USA, før den senere rulles ud på andre markeder.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram