BYD sænker priserne med op til 60.000 kroner

BYD er klar med en kampagne, som løber resten af året. Du kan spare op til 60.000 kroner på nogle af modellerne.

BYD Tang (Foto: BYD)
BYD Tang (Foto: BYD)

BYD skruer op for konkurrencen på elbilmarkedet med store og faste prisnedsættelser på sine populære familiebiler.

Den største besparelse findes på den imponerende 7-personers SUV, Tang, der er faldet med hele 60.000 kroner, mens Seal U og Sealion 7 også får markante prisnedsættelser. 

Den største prisreduktion findes på BYD Tang Flagship.

Den store 7-personers SUV, der tidligere kostede 489.995 kroner, kan nu erhverves for kun 429.995 kroner – det er en prisnedsættelse på 60.000 kroner.

LÆS MERE: BYD vil sætte ny standard for lynopladning

Den fuldt udstyrede model har alt som standard, herunder firehjulstræk, et 108,8 kWh batteri med en rækkevidde på 530 km, og DC-opladning med op til 170 kW.

Kabinen byder på luksus med nappalæder, varme, køl og massage i forsæderne, og et stort panoramaglastag. Tang har desuden en trækkapacitet på 1.500 kg og er udstyret med ADAS level 2+.

BYD Seal U (Foto: BYD)
BYD Seal U (Foto: BYD)

Seal U falder med 40.000 kroner

Også den rummelige SUV, Seal U, bliver markant billigere med et prisfald på 40.000 kroner.

Prisen starter nu ved 279.995 kroner for Comfort-udgaven, der har en rækkevidde på 420 km. Design-udgaven er også nedsat og starter nu ved 299.995 kroner.

Design-udgaven har en rækkevidde på 500 km.

Begge modeller yder 218 hk og kan trække 1.300 kg.

Allerede i basismodellen får man et omfattende udstyrsniveau med 19” alufælge, 360 graders kamera, en roterbar 12,8” skærm og en el-betjent bagklap.

Annonce

Se om DU kan spare op til 3.000 kr. på bilforsikringen.

Du får svaret med det samme. Ingen salgsopkald. Tjek her!

LÆS MERE: BYD vækster – snart klar med produktion i Europa

BYD Sealion 7 (Foto: BYD)
BYD Sealion 7 (Foto: BYD)

Starter på 329.995 kroner

BYD Sealion 7 får en nedsættelse på op til 20.000 kroner. Basismodellen, Comfort, starter nu fra 329.995 kroner og den sportsprægede Design-variant, som har firehjulstræk og 530 hk, koster nu fra 354.995 kroner.

Topmodellen Excellence, med et større batteri og en længere rækkevidde er faldet til 369.995 kroner. Alle modeller har et højt udstyrsniveau med et Dynaudio lydsystem og en trækkapacitet på op til 1.500 kg.

LÆS MERE: BYD er klar med nyt showroom i Odense

BYD’s priser gælder året ud og ledsages af en 6-års garanti (150.000 km) for bilen og en 8-års garanti (200.000 km) for batteriet, hvilket giver ekstra tryghed.

Den nye prisstrategi understreger BYD’s ambition om at blive et foretrukket valg for danske familier, der søger god værdi for pengene i elbilsegmentet.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

BYD havde en sommerkampagne på Tang også, men den nye kampagne er altså endnu bedre for bilkøberne.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste