Spotify klar med playlist-mixværktøj inden Apple

Spotify er kommet Apple i forkøbet og har lanceret et nyt værktøj, der kan mikse overgangen mellem sange.

Mix, playliste (Foto: Spotify)
Spotify hopper med på vognen med automix på playlister. (Foto: Spotify)

Under Apples udviklerkonference tilbage i juni fik vi et kig på iOS 26, som introducerede flere nye funktioner. En af dem var en AutoMix-funktion til Apple Music, der gjorde overgangen mellem sange mere flydende.

AutoMix er ikke det samme som de klassiske, glidende overgange, hvor én sang fader ud, mens den næste fader ind. Med AutoMix analyseres sangene og de kan nærmest mikses sammen, så overgangen lyder mere professionel og “sømløs”.

LÆS MERE: Spotify hæver prisen – IGEN!

Netop denne funktion bliver en del af iOS 26, som forventes at udkomme officielt i september, men i mellemtiden er Apple blevet overhalet af Spotify.

I en pressemeddelelse har Spotify nemlig annonceret en ny mix-funktion til Premium-brugere, som gør det muligt at skabe mere glidende overgange mellem sange.

Brugere kan aktivere funktionen ved at trykke på “Mix” i bunden af en playliste. Herfra kan man vælge “Auto” eller tilpasse manuelt.

Ved manuel tilpasning kan du vælge forudindstillinger som “Fade” eller “Rise”, eller selv eksperimentere med forskellige overgangsstile. Det er også muligt at justere lydstyrke, EQ og effekter.

Disse indstillinger kan gemmes og deles, hvis man ønsker det. Funktionen kan naturligvis også slås fra igen.

En forskel mellem Spotifys løsning og Apples AutoMix er, at Spotify tilbyder det på udvalgte playlister, mens Apple integrerer det i hele musikbiblioteket.

Spotify oplyser, at funktionen bliver rullet ud til udvalgte Premium-brugere, uden at nævne, om det er geografisk betinget eller ej. Det skal også bemærkes, at funktionen stadig er i beta hos Spotify.

LÆS MERE: Spotify øger antal abonnenter – men lander i underskud

Mere til historien

Spotify har for nylig annonceret prisstigninger – igen. Denne gang stiger prisen med mellem 6 og 20 kroner om måneden, afhængigt af hvilket abonnement du har. Det kan du læse mere om her.

Spotify strammer kontrollen: Kontodeling kan koste et års karantæne

Deler du Spotify Premium Family med nogen, du ikke bor sammen med? En ny QR-kontrol kræver, at administratoren og medlemmet mødes fysisk, og fristen er kun syv dage.

(mere…)
Prisen rammer 33.000 kroner: Hvem i alverden køber denne nye Walkman?

Sony har opdateret sine dyreste Walkman-afspillere. Topmodellen koster næsten 33.000 kroner, mens den billigste af de to nye modeller står til 15.490 kroner.

(mere…)
Spotify Lydbøger udvides til 180 lande

Spotify udvider deres lydbogs-univers massivt. Inden årets udgang rulles funktionen ud i over 180 markeder.

(mere…)
Spotify lancerer ny indbygget musikquiz

Tror du, at du ved alt om dit favoritband? Spotify er klar med en ny quiz-funktion på mobilen, der tester din viden om mere end 2.000 kunstnere.

(mere…)
Spotify: Når 300 millioner betalende brugere

Trods udfordringer med tekniske nedbrud og AI-støj på platformen buldrer Spotify fremad. Streamingtjenesten sidder nu tungt på tronen med tre gange så mange betalende abonnenter som Apple Music.

(mere…)
Spotify får sin egen AI-assistent

Spotify er i gang med at udrulle en ny chatbot-lignende funktion, hvor du kan snakke med en AI om musikønsker.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram