Sonos højtalere kan overophede

Sonos Roam-højtalere er angiveligt overophedet og endt med delvist at smelte omkring USB-C-porten.

Sonos Roam
Et fåtal af Sonos Roam smelter angiveligt under opladning. (Foto: MereMobil.dk)

Flere ejere af Sonos Roam-højtaleren har klaget over overophedning under opladning, som til sidst har resulteret i, at enheden er delvist smeltet omkring USB-C-porten. Det skriver Bloomberg.

Sonos selv har anerkendt et meget lavt antal klager fra kunder, der hævder, at det er sket på første generations Roam-højtaleren.

Der er ikke udstedt en officiel tilbagekaldelse af produktet, og det er uvist, hvad der præcis forårsager det.

Sagen er blusset op, efter en Reddit-bruger delte billeder af en Roam-højtaler med smeltet USB-C-port. Andre brugere har sidenhen kommenteret, at det samme er sket for dem.

Umiddelbart er ligheden, at højtaleren havde været tilsluttet strøm i længere tid, men der er ikke nogen anden konkret årsag.

Ifølge mediet er der ikke tale om enkeltstående tilfælde og skriver, at der er set eksempler på Sonos’ eget brugerforum, der går år tilbage, hvor overophedning ved ladeindgangen er sket.

Sonos selv oplyser, at de følger rapporterne tæt, og at det er et fåtal af enheder, det drejer sig om. Samtidig mener selskabet, at miljømæssige forhold spiller en rolle. De vil dog arbejde på forbedringer i hardwaren og softwareopdateringer, uden at specificere yderligere.

Sagen her kommer i en uheldig tid, hvor Sonos ikke ligefrem har haft medvind. En fejlslået app-opdatering skabte i længere tid kaos for platformen og har også haft sin pris – blandt andet skiftede Sonos deres administrerende direktør ud.

LÆS MERE: Sonos direktør: Vi forstod ikke virkeligheden

Mere til historien

For nylig blev Tom Conrad udnævnt til administrerende direktør for Sonos, efter han i noget tid var midlertidig direktør.

Ny Google Home Speaker lækket: Lancering kan være tæt på

Google har ikke lanceret en ny smarthøjttaler i over seks år. Nu peger en lækage på, at en ny Google Home Speaker endelig kan være på vej.

(mere…)
Sonos Era 100 SL test: Mere lyd for færre penge?

TEST: Sonos giver den klassiske lyd til en skarpere pris i Era 100 SL. Her er min dom over streaming-højttaleren, der mangler en vigtig detalje.

(mere…)
Denon angriber Sonos: Nye smart-højttalere er klar

Glem alt om de gamle modeller. Denon er netop landet med en kraftfuld opgradering af Home-serien, som skal konkurrere mod Sonos.

(mere…)
Sonos Play og Era 100 SL: Alt du skal vide om de nye højttalere

Sonos er klar med to nye højttalere, der skal gøre det nemmere at udvide lyden i hjemmet uden at skrotte det gamle grej. Den ene er en hårdfør sag med indbygget powerbank, mens den anden dropper mikrofonerne for en skarpere pris.

(mere…)
Sonos Play: Ny vandtæt højtaler er lækket

En kæmpe fejl hos Best Buy har afsløret den kommende Sonos Play. Her er detaljer om batteritid, vandtæthed og dansk pris.

(mere…)
Sonos planlægger ny stor opdatering til deres app

Sonos er angiveligt i fuld gang med at forbedre en større opdatering til deres app. Spørgsmålet er så bare, om de er helt klar til det.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram