iPad Pro med M5-chip og 2 frontkameraer ventes år

RYGTE: Senere på året ventes iPad Pro med M5-chip og ikke bare ét men to frontkameraer.

IPad Pro 2024, 13" med Magic Keyboard
Den næste iPad Pro får måske to frontkameraer sammen med en M5-chip. (Foto: MereMobil.dk)

Apple-analytikeren Mark Gurman fra Bloomberg er ude med en ny spådom. Denne gang om næste generation af iPad Pro. Det skriver Macrumors.

Han forventer nemlig, at den kommende iPad Pro vil have to frontkameraer frem for det almindelige ene frontkamera samt en M5-chip.

Idéen med to frontkameraer giver faktisk god mening. Over de senere år har Apple bevæget sig længere mod en iPad i landskabstilstand, altså liggende.

Kameraet på den seneste iPad Pro-generation er eksempelvis med et frontkamera på den lange side. Det betyder, at kameraet peger opad, når du har en iPad Pro i landskabstilstand. Det samme skete også i 2022, da iPad 10. generation udkom.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Ulempen ved denne løsning er selvfølgelig, at kameraet ikke er øverst, hvis du bruger en iPad stående. Dette skal næste generation af iPad Pro så løse.

Her vil den, ifølge Gurman, have et frontkamera i toppen og på langsiden, så kameraet vil pege opad, uanset om du bruger en iPad stående eller liggende.

Udover to frontkameraer ventes også en M5-chip, som er den næste generation af Apples Silicon-chip. Sidste år var det iPad Pro, som blev den første til at modtage M4-chippen, og det er ikke utænkeligt, at det sker igen med M5.

LÆS MERE: Derfor vil Apple ikke fusionere iPad og Mac

Spændende nyheder i vente

Det ser ud til, at vi i Apple-sammenhæng har nogle interessante nyheder i vente til resten af 2025.

Her tæller naturligvis nye iPhones, hvor særligt iPhone 17 Air nok vil stjæle rampelyset.

På smartwatch-fronten får vi måske endelig en efterfølger til Apple Watch Ultra 2. Apple sprang den over i 2024.

Inden for smarthome er der også nyheder i vente – både et nyt Apple TV 4K, HomePod Mini og AirTags 2 skulle være i støbeskeen.

Hvis du gerne vil læse alle forventninger til Apples lanceringer senere på året, så kan du finde artiklen herunder.👇

LÆS MERE: Dette vil Apple lancere i år!

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Mere til historien

Den seneste generation af iPad Pro udkom med OLED-skærm for første gang nogensinde på en iPad, og det trak også op i vores anmeldelse af netop denne model.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
En kortere iPhone? Jeg tror mere på en Duo uden klap

KOMMENTAR: Der bliver spekuleret i en kortere iPhone med betjeningen i statuslinjen. Men jeg tror mere på en løsning, Apple allerede har vist med iPhone Duo.

(mere…)
iPhone 18e kan få større skærm og batteri

RYGTE: Et nyt læk peger på, at iPhone 18e får et batteri på 4.430 mAh og en skærm på 6,3 tommer. Men kilderne er ikke enige om skærmens størrelse.

(mere…)
Motorola Razr Flex lækket: Ny foldbar kan få pasformat – som Fold8 og Duo

RYGTE: Motorola Razr Flex 2027 er dukket op på Motorolas eget supportsystem. Tidligere lækager peger på en kompakt foldbar mobil i pasformat.

(mere…)
iPhone 18 kan få større batteri og højere pris

RYGTE: Et nyt rygte peger på et større batteri i iPhone 18. Til gengæld kan Apples kommende standardmodel blive endnu dyrere.

(mere…)
Apple sætter rekord: Sidder på halvdelen af mobilmarkedets omsætning

Kunderne betaler mere for deres iPhones end nogensinde før. I tredje kvartal sad Apple på hele 50 procent af den globale smartphone-omsætning.

(mere…)
iPhone Duo foldet over 260.000 gange i ekstrem test

En specialbygget maskine tester lige nu holdbarheden af Apples foldbare iPhone Duo. Efter mere end 260.000 foldninger holder skærm og hængsel stadig stand.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram