Apples driftdirektør går på pension

Apple har annonceret, at deres driftdirektør (COO) overdrager sin rolle og senere på året går på pension.

Jeff Williams hos Apple (Foto: Apple)
Jeff Williams går på pension senere på året. (Foto: Apple)

Hvis du tidligere har set et af Apples præsentationsevents i forbindelse med annonceringen af nye produkter, så har du sikkert også set Jeff Williams.

Jeff Williams har nemlig været Chief Operating Officer hos Apple siden 2015 og blandt andet haft ansvar for Apples samlede globale drift, kundeservice og support.

Samtidig har han stået i spidsen for udviklingen af Apple Watch og flere sundhedsinitiativer, hvor han også overtog ledelsen af Apples designteam i 2023.

I en pressemeddelelse har Apple meddelt, at Jeff Williams stopper som driftdirektør (COO). Han forbliver hos Apple, indtil han går fuldt ud på pension i slutningen af året.

Indtil da vil han rapportere til Tim Cook (Apples CEO) og stadig have ansvaret for Apples designteam samt ingeniørarbejdet bag Apple Watch.

Apples næste driftdirektør bliver derfor Sabih Khan, som er den næste i det, Apple kalder for den planlagte arvefølge.

Sabih Khan har været i Apple i 30 år og blev en del af ledergruppen med titlen Senior Vice President for Operations i 2019.

I de seneste seks år har han haft ansvaret for Apples globale forsyningskæde og blandt andet sikret produktkvalitet, planlægning, indkøb, produktion og logistik.

PRØVEKØRT: Sådan opleves iPhone efter iOS 26-opdateringen

Hvad så nu?

Meddelelsen om Jeff Williams kom lidt som en overraskelse, især fordi han var et rigtig godt bud på Tim Cooks efterfølger den dag, Tim Cook selv stopper.

Det er ingen hemmelighed, at Apple allerede har planer for fremtiden, men at Jeff Williams nu vælger at gå på pension, trækker ham ud af ligningen for, hvem den næste CEO bliver, når tiden er inde.

LÆS MERE: Apple Watch vil advare hvis batteriet bruges for hurtigt

Mere til historien

Jeff Williams kom til Apple i 1998, kort tid efter at Steve Jobs vendte tilbage til Apple og rettede op på en nedadgående kurs.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone 18e kan få større skærm og batteri

RYGTE: Et nyt læk peger på, at iPhone 18e får et batteri på 4.430 mAh og en skærm på 6,3 tommer. Men kilderne er ikke enige om skærmens størrelse.

(mere…)
Apple sætter rekord: Sidder på halvdelen af mobilmarkedets omsætning

Kunderne betaler mere for deres iPhones end nogensinde før. I tredje kvartal sad Apple på hele 50 procent af den globale smartphone-omsætning.

(mere…)
iPhone Duo foldet over 260.000 gange i ekstrem test

En specialbygget maskine tester lige nu holdbarheden af Apples foldbare iPhone Duo. Efter mere end 260.000 foldninger holder skærm og hængsel stadig stand.

(mere…)
OLED iPad Mini og MacBooks med touchskærm er klar i butikkerne

Apples nyeste hardware er landet i butikkerne. Højdepunkterne tæller en vandtæt iPad Mini med OLED-skærm og de første MacBook Pro-modeller med touchskærm.

(mere…)
Apple forventer kæmpe MacBook Neo-succes i 2027

Næste generation af Apples populære MacBook Neo forventes at lande i begyndelsen af 2027. Forsyningskæden forbereder sig på en fordobling af leverancerne.

(mere…)
Apple kræver 18-års aldersgrænse for romantiske AI-chatbots

App Store strammer reglerne for datingapps og virtuelle partnere. Fremover skal udviklere deklarere romantisk indhold og lokationsdeling.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram