Her er Motorolas prisvenlige sommermodeller

Moto G56, G86 og G86 Power er tre nye telefoner, der prismæssigt er ret interessante.

Motorola Moto G56 2025
Moto G56 den billigeste telefoner i 2025-serien (Foto: Motorola)

Motorola er klar med tre nye medlemmer i deres populære G-serie af Android-telefoner.

  • Moto G56
  • Moto G86
  • Moto G86 Power

Telefonerne er, ifølge Motorola, skabt til at gøre hverdagen lettere med god batteritid, alsidige kameraer og et design, der kan holde til lidt af hvert.

Særligt Moto G86 Power udmærker sig med en batterilevetid, der er blandt de absolut længste fra Motorola.

Forestil dig en telefon, der bare bliver ved: Moto G86 Power 5G har et usædvanligt kraftigt batteri, der kan levere strøm i mere end to døgn, så du sjældent skal bekymre dig om at løbe tør. Kapaciteten er 6.720 mAh. Ofte har smartphones med store batterier, en batterikapacitet på 5.000 mAh.

Søstermodellen, Moto G86, byder også på en solid batteritid, der rækker til langt over en dags brug. Kapaciteten her er 5.200 mAh.

Begge telefoner kan oplades hurtigt med Motorolas egen hurtigoplade-teknologi kaldet ”TurboPower”. Du får også god plads til dine billeder, videoer og apps.

Skærmoplevelsen er også i højsædet. Moto G86 Power har en stor og flot pOLED-skærm på 6,67 tommer. Den har endda en smart Water Touch-funktion, så skærmen reagerer bedre, selv hvis dine fingre er fugtige.

Moto G86 har en lignende stor 6,7 tommer skærm, der også flotte farver og en flydende grafikgengivelse, perfekt til video og spil.

LÆS MERE: Her er de nye Motorola klaptelefoner

Motorola Moto G86 Power 2025
Moto G86 Power og de andre telefoner kommer i flere farver (Foto: Motorola)

Kameraerne i den nye Moto G-modeller

Kameraerne i G86-modellerne hjælper dig med at tage gode billeder.

Hovedkameraet på 50 megapixels, assisteret af Moto AI-teknologi, der optimerer dine billeder, så detaljerne står skarpt.

Derudover kan du tage portrætter med frontkameraet på 32 megapixel eller fange mere af motivet med ultravidvinkelobjektivet og komme helt tæt på med makroobjektivet.

Telefonerne er bygget robuste med beskyttelse mod vand og støv (IP68/IP69) og forstærket glas. De kommer i flere farver udvalgt i samarbejde med Pantone.

Den nye Moto G56 er også designet til at være en hårdfør følgesvend, der tåler en aktiv livsstil. Den har en stor og lysstærk 6,72 tommer skærm. Lyden er også i fokus med Dolby Atmos og en særlig basforstærkning.

Med et 50 megapixels hovedkamera og et 32 megapixels selfiekamera er du godt rustet til at fange sjove øjeblikke. Telefonen har et batteri, der holder længe, og den yder godt, uanset om du bruger den til hverdagsopgaver eller spil.

Priserne på G56, G86 og G86 Power

De nye telefoner lander i butikkerne henover sommeren.

  • Moto G56: 1.899 kroner
  • Moto G86: 2.399 kroner
  • Moto G86 Power: 2.799 kroner

Priserne er uden abonnement.

Motorola Moto G86 2025
Farveudvalget på Moto G86 (Foto: Motorola)

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

For virksomheder tilbydes Moto G56 i en særlig Business Edition. Denne version kommer med ekstra sikkerhedsfunktioner, administrationsværktøjer og udvidet garanti, hvilket giver tryghed og kontrol i en professionel sammenhæng.

Motorola Razr 70 Ultra test: Imponerende batteri – men opdateringer skuffer

TEST: Motorola leverer stærk ydelse og klassens bedste batteri i Razr 70 Ultra, men små opgraderinger og en svag opdateringspolitik trækker kraftigt ned.

(mere…)
Ny batteriteknologi dræber batteriangsten

Vores mobiler er i dag vores arbejdsplads, biograf og GPS i ét. Det trækker tænder ud på batteriet. Men med ny silicium-carbon teknologi gør Motorola nu op med den gamle regel om, at et stort batteri kræver en tyk og tung telefon.

(mere…)
Motorola løfter kameraet i tynde og foldbare mobiler

Foldbare og ultratynde mobiler har længe haft svagere kameraer. Nye Motorola-modeller udfordrer det kompromis med stærk hardware og avanceret AI.

(mere…)
Motorola Edge 70 Pro+ afsløret: Vilde specifikationer og gigantisk batteri

Motorola har løftet sløret for de officielle specifikationer på deres kommende flagskib, Edge 70 Pro+, kort før den officielle lancering. Den byder på heftig kamerahardware, ekstrem lysstyrke og et gigantisk batteri.

(mere…)
Motorola tager dig til FIFA World Cup 26

Det er de færreste forundt at sikre sig adgang til et fodbold-VM. Normalt kræver det usandsynligt held i uigennemskuelige lodtrækninger. Men er du både inkarneret fodboldfan og tech-entusiast, har Motorola og teleselskabet 3 netop nu en genvej, der ikke bygger på held, men på rå hardware.

(mere…)
Nye Motorola-mobiler: Fra vildt batteri til RAM-krise

Motorola præsenterer nu Razr 70-serien, Edge 70 Pro og nye modeller i G-serien med op til 7.000 mAh batteri. Vi kigger nærmere på nyhederne, der spænder fra imponerende skærme til tekniske spareøvelser.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram