Hyundai udvider Ioniq 5 N Line – ny prisvenlig variant 

Hyundai er klar med en ny Ioniq 5 N Line. Dermed får den eksisterende Ioniq 5 N Line et + i navnet.

Hyundai klar med ny prisvenlig Ioniq 5 N Line-variant (Foto: Hyundai)
Hyundai klar med ny prisvenlig Ioniq 5 N Line-variant (Foto: Hyundai)

Hyundai udvider nu modelprogrammet for den sportslige Ioniq 5 N Line med introduktionen af en ny, mere prisvenlig variant.

Den eksisterende model får navnet Ioniq 5 N Line+, mens den nye version blot hedder Ioniq 5 N Line.

Dette giver flere mulighed for at træde ind i N Line-universet, uden at gå på kompromis med bilens sportslige æstetik og køreegenskaber.

LÆS MERE: Hyundai har afsløret priser på Ioniq 9

Den nye Ioniq 5 N Line starter ved 344.995 kroner – 30.000 kroner under prisen for N Line+, som begynder fra 374.995 kroner.

Denne skarpe pris gør den nye variant særligt attraktiv som firmabil, da den kombinerer et sportsligt udtryk, højt udstyrsniveau og et lavt beskatningsgrundlag.

Sportsligt design og køreoplevelse

Hyundai klar med ny prisvenlig Ioniq 5 N Line-variant (Foto: Hyundai)
Hyundai klar med ny prisvenlig Ioniq 5 N Line-variant (Foto: Hyundai)

Uanset variant er det sportslige design gennemgående, med kendetegn som sorte højglans-sidespejle, N-design kofangere, markante luftindtag og 20” N Line alufælge.

Indvendigt fortsætter stilen med sæder i stof og læder, røde kontrastsyninger og et N-emblem på sportsrattet – alt sammen standardudstyr, også i den nye, prisvenlige variant.

LÆS MERE: Hyundai satser stort på solid-state batterier 

Selvom undervognen ikke har den fulde N-performance-opsætning fra Ioniq 5 N, er den let opstrammet for at levere en mere præcis og kontrolleret køreoplevelse, uden at gå på kompromis med komforten.

Masser af teknologi og udstyr

Ioniq 5 N Line byder på avanceret teknologi og et imponerende standardudstyr, skriver producenten.

Et effektivt 800 volt batterisystem muliggør lynopladning fra 10-80 procent på kun 18 minutter ved en 350 kW lynlader.

Standardudstyret omfatter blandt andet 12,3” digital instrumentering og touchskærm med trådløs Apple CarPlay og Android Auto, LED-belysning hele vejen rundt, varme i forsæder og rat, trådløs opladning, elektrisk bagklap, varmepumpe, bakkamera, adaptiv fartpilot og parkeringssensorer.

Sikkerheden er også i top med funktioner som aktiv blindvinkelassistent, nødbremsesystem og træthedsregistrering.

LÆS MERE: Hyundai går tilbage til fysiske knapper i bilerne

Ønskes endnu mere udstyr, får Ioniq 5 N Line+ (fra 374.995 kr.) yderligere finesser som 360-graders kamera, udvidet nødbremsesystem, Blind Spot View Monitor, fjernbetjent parkering, Bose-lydanlæg, memory-funktion til førersædet, head-up display, varme i bagsæder og ventilerede forsæder.

Uanset variant leverer Ioniq 5 N Line en imponerende præstation med 228 hk og op til 515 km i rækkevidde (WLTP).

For dem, der ønsker endnu mere kraft, fås en firehjulstrukken version med 325 hk og op til 495 km rækkevidde, der klarer 0-100 km/t på blot 5,3 sekunder.

Ioniq 5 N Line kan bestilles nu hos Hyundai-forhandlere i hele Danmark.

Mere til historien

Den lille Hyundai Inster er kommet i en variant med 5 sæder. Læs mere om den her.

Snart slut med Android Auto på millioner af telefoner

Brugere af telefoner med Android 10 modtager nu advarsler om, at Android Auto snart holder op med at virke. Alt tyder på, at minimumskravet hæves til Android 11.

(mere…)
Kinesiske elbiler stormer frem i Danmark: Tyske giganter bløder

Kinesiske bilmærker har på rekordtid ædt sig ind på det danske bilmarked med aggressive priser og overlegen teknologi. Imens kigger den europæiske bilindustri ind i en historisk krise.

(mere…)
Vild ladeteknologi: Fyld elbilen til 70 procent på under 5 minutter

Geely har præsenteret en ny AI-drevet ladeteknologi, der sætter nye rekorder for ladehastighed. Samtidig skal kunstig intelligens forhindre overophedning og forlænge batteriets levetid.

(mere…)
Zeekr lokker med gratis strøm, forsikring og service – her fælderne

Køber du en Zeekr 7X Long Range, får du tre års strøm, forsikring og service med i prisen. Men tilbuddet kommer med en række begrænsninger, du bør kende.

(mere…)
Elbilerne buldrer frem i rekordtempo: Ny afgift truer efter nytår

Danskerne vælger elbiler i historisk stort omfang, og september satte ny rekord. Alligevel står populære modeller til at blive titusindvis af kroner dyrere fra 1. januar.

(mere…)
Opel gentænker stationcaren: Elektrisk STX Concept får premiere i Paris

Opel puster nyt liv i den klassiske stationcar med konceptbilen STX Concept. Den elektriske konceptbil byder på aktiv aerodynamik og næste generation af Opel Vizor-fronten.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram