Bilafgifterne skaber usikkerhed

Særligt i Danmark viste maj en pæn fremgang i nyregistreringen af biler. Politiske forhandlinger om bilafgifterne skaber usikkerhed.

Elbilerne udgjorde i maj 61 procent af de nyregistrerede personbiler i Danmark. (Foto: Mobility Denmark/PR)

I Danmark skaber de politiske forhandlinger om bilafgifterne usikkerhed om de kommende måneders salg.

Det konstaterer brancheorganisationen Mobility Denmark.

– “I Danmark ser vi stadig pæne stigninger, men forhandlerne oplever en vis usikkerhed, blandt andet i forhold til de kommende afgiftsforhandlinger og rammevilkår for især elbiler,” udtaler Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.

Således må det være med rynket pande at Mobility Denmark kan melde, at i maj er der registreret en stigning på 23,3 procent i forhold til samme måned sidste år.

Der blev i Danmark indregistreret 17.952 nye personbiler, og med brancheorganisationens kig i krystalkuglen må det tal forventes at smuldre.

– “Derfor er det vigtigt, at der snart skabes klarhed om bilbeskatningen efter 2025, så markedet kan få stabile rammer at arbejde under,” siger Mads Rørvig.

Forskellige forslag til ny afgift

Endnu holder de reelle forhandlinger om bilafgifter kun ved startlinjen, men internt i SMV-regeringen er der som udgangspunkt tilsyneladende enighed om, at elbiler skal være tilgængelige for alle danskere.

Den holdning finder man også hos de politiske partier uden for regeringen, men her spænder meldingerne om alt fra en udgave af road pricing til at afgiften bliver betalt i forhold til det miljøaftryk, den enkelte bil afsætter.

Hos bilejernes organisation, FDM, vil man gerne af med registreringsafgiften og er således nogenlunde på linje med bilimportørerne i Mobility Denmark.

FDM foreslår, at afgiften erstattes af en kombination af en fast afgift for at køre på vejene og en afgift på bilens CO2-aftryk i stedet.

LÆS MERE: Hold inde med bilkøbet – afgifterne ændres

– Nulemissionsbiler skal støttes

Elbilerne udgjorde 61 procent af de nyregistrerede personbiler i Danmark i maj, hvilket er en tydelig stigning sammenlignet med sidste år, hvor elbilandelen lå på 49,7 procent.

– “Skal vi fastholde den positive udvikling, er det vigtigt, at kommende afgiftsmodeller fortsat understøtter udbredelsen af nulemissionsbiler og bidrager effektivt til at nå klimamålene,” mener Mads Rørvig.

Norge ligger fortsat helt i toppen i Norden med en elbilandel på 93,9 procent, mens Sverige og Finland i maj nåede op på henholdsvis 37,5 og 33,5 procent.

Også når det gælder elbiler i den samlede bilpark er elbilbestanden i Danmark vokset med 67,2 procent det seneste år, viser tal fra Bilstatistik.dk.

I Norge var væksten af nyregistreringer i maj oppe 39,1 procent. Sverige havde en mere moderat fremgang på bare 2 procent, mens Finland gik i modsætning til de øvrige nordiske lande, gik tilbage med 11,9 procent sammenlignet med maj 2024.

Tesla stopper produktionen – igen

Tesla har netop for anden gang på kort tid varslet stop af produktionen af elbiler på fabrikken i Texas, USA.

Analytikere peger på to årsager til at sende de ansatte hjem den første uge af juli: Overproduktion og vigende efterspørgsel.

Det sker stort set samtidig med, at Mobility Denmarks statistik for nyregistreringer viser, at Tesla Model Y i Danmark er tilbage i top 3 med 674 solgte eksemplarer i maj.

I Norge topper Model Y med 2.346 eksemplarer, i Sverige er der solgt 454 af modellen, mens der i det sidste nordiske land, Finland ikke er solgt nok Model Y til, at Tesla ligger i top 10.

Var dette en spændende artikel? Få flere nyheder som denne i din indbakke. Tilmeld dig gratis her.

Mere til historien

Beregninger viser, at omtanke kan give dig en rigtig pæn besparelse på elbilferien til for eksempel Gardasøen. Læs mere om det her

Hyundai sænker prisen – under 200.000 kr.: Ioniq 3 får samtidig mere udstyr

Hyundai sænker startprisen på Ioniq 3 til 199.995 kroner og gør varme i rat og forsæder til standard. Til gengæld bliver varmepumpen nu ekstraudstyr.

(mere…)
Volkswagen i Kina-krise: Første Xpeng-model sælger langt under målet

Den første bil fra samarbejdet mellem Volkswagen og Xpeng sælger langt dårligere end forventet i Kina. ID. UNYX 08 når blot ca. 7 procent af det oprindelige salgsmål. Nu satser Volkswagen aggressivt på efterfølgeren.

(mere…)
Første detaljer om næste VW ID. Buzz: Hurtigere opladning og ny software

Volkswagen arbejder på en ny generation af ID. Buzz, der ventes at få en helt ny teknisk platform. Det kan give hurtigere opladning, ny software og forhåbentlig en lavere pris.

(mere…)
Comeback til Tesla: Her er de 10 mest solgte biler i september

HITLISTE: En aggressiv rentekampagne sendte Tesla direkte tilbage på tronen i september med et massivt forspring. Samtidig er top 10-listen nu 100 procent domineret af elbiler – og en helt ny Volkswagen er rykket ind på listen.

(mere…)
Xpeng (The New) P7 er på vej til Europa

Xpengs vicepræsident har bekræftet, at den P7 snart rammer det europæiske marked. Pris og præcis lanceringsdato lader dog vente på sig.

(mere…)
Xpeng-ejere vrede: Nye biler går glip af Google Maps – frygter værditab

Google Maps, Google Play og den nye XOS 6-platform kommer ikke til Xpeng G6, G9 og P7+. Det vækker vrede blandt flere ejere, der frygter, at deres næsten nye biler mister værdi.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram