Apple åbner for AirDrop-lignende fildeling mellem iPhone og Android

Ny opdatering åbner for trådløs fildeling mellem iPhone og Android.

Trådløs fildeling mellem Apple og Android bliver måske en realitet (Grafik: MereMobil.dk / AI)
Trådløs fildeling mellem Apple og Android bliver måske en realitet (Grafik: MereMobil.dk / AI)

I den kommende iOS 26-opdatering tager Apple et stort skridt for at gøre trådløs fildeling mellem iPhone og Android-enheder langt nemmere.

For første gang nogensinde åbner Apple op for teknologien Wi-Fi Aware til tredjepartsapps, hvilket muliggør nem og hurtig deling af filer – helt uden behov for en aktiv internetforbindelse. Det skriver MacRumors.

LÆS MERE: Derfor vil Apple ikke fusionere iPad og Mac

Wi-Fi Aware er den samme industristandard, som Apples egen populære fildelingstjeneste, AirDrop, bygger på.

Selvom Apple fortsat holder AirDrop begrænset til deling mellem Apple-enheder, baner den nye åbning vejen for, at app-udviklere kan skabe deres egne AirDrop-lignende løsninger, der kan kommunikere med både iPhones og Android-telefoner.

OVERBLIK: Her er de 8 vigtigste nyheder fra Apple

Dette tiltag ses som en direkte reaktion på det gentagne pres fra EU’s Digital Markets Act, som har krævet mere åbenhed og interoperabilitet i Apples økosystem.

Apple imødekommer nu kravet ved at give udviklere værktøjerne til at skabe tilsvarende løsninger. Man kan for eksempel forestille sig, at Google vil introducere sin Quick Share-løsning til iPhones, hvilket vil gøre filoverførsel mellem de to mobilplatforme forbavsende simpelt – en opgave, der i dag ofte er omstændig.

LÆS MERE: EU vil tvinge Apple til flere store ændringer

Udover hurtig lokal filoverførsel åbner Wi-Fi Aware også op for skærmdeling, streaming mellem enheder og styring af tilbehør som smart-briller og droner.

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Apple CarPlay får også en stor opdatering, når iOS 26 kommer.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste