Advarsel til pirater: Nintendo kan låse din Switch

Bruger du piratkopierede spil, så kan du risikere at din Nintendo Switch-konsol bliver låst.

Nintendo Switch
(Foto: Alvaro Reyes)

Nintendo skærper nu tonen over for brugere, der forsøger at spille ulovligt kopierede spil på deres Switch-konsoller. En opdatering af selskabets brugerbetingelser advarer om, at konsoller kan blive låst, hvis der opdages piratkopierede spil eller anden uautoriseret brug.

Den japanske spilgigant har ændret sin Nintendo Account-aftale, så de nu har mulighed for at låse digitale produkter og i visse tilfælde helt deaktivere konsollen, hvis en bruger for eksempel manipulerer softwaren, installerer ulovlige spilkopier eller forsøger at omgå sikkerhedsforanstaltninger.

LÆS MERE: Så dyr bliver Nintendo Switch 2 

I den britiske version af aftalen står det klart, at “uautoriseret brug af et digitalt produkt kan resultere i, at det ikke længere fungerer”, mens den amerikanske udgave går endnu videre og nævner, at både kontoen og selve enheden kan gøres “helt eller delvist ubrugelig”.

Nintendo understreger dog, at der ikke er tale om skjult overvågning. Ifølge udtalelser bliver hverken lyd- eller videooptagelser sendt til selskabet, medmindre brugeren aktivt indsender en rapport. Sådan lyder det fra Gamefile.news.

De nye betingelser hænger sammen med den kommende Switch 2, som forventes at få en ny videochat-funktion under spil. Den opdaterede privatlivspolitik giver Nintendo mulighed for midlertidigt at gemme lyd og video i forbindelse med denne funktion, men kun med brugerens samtykke og for at håndtere krænkende adfærd.

LÆS MERE: Disse Nintendo Switch 2 titler bliver klar

Opdateringen af brugerbetingelserne sker samtidig med, at Nintendo intensiverer kampen mod piratkopiering.

Selskabet har for nylig vundet en retssag mod en fransk filhosting-tjeneste og har fået lukket en emulator, mens en streamer er blevet sagsøgt for at vise ulovligt fremskaffede spil.

Nintendo har længe haft en streng holdning til ophavsret, men de nye formuleringer i brugeraftalen markerer en endnu mere offensiv tilgang: Spiller du ulovligt, risikerer du at miste adgangen til dine spil – og i værste fald hele din konsol.

Mere til historien

Nintendo meldte i starten af året ud, at de havde rundet en stor salgsmæssig milepæl for deres populære Nintendo Switch-konsol, som nu har overgået 150 millioner solgte enheder

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
GTA 6 er klar til download: Kræver massiv plads på harddisken

Har du forudbestilt Grand Theft Auto VI, kan du hente spillet allerede nu. Du skal dog rydde godt op på konsollen, for spillet fylder over 200 GB.

(mere…)
Hvorfor er GTA 6 så hypet?

GTA 6 kan blive en af historiens største spillanceringer. Jeg forklarer, hvorfor 13 års ventetid, enorm frihed og rekordstore forventninger har skabt hypen.

(mere…)
PlayStation 5 bliver revet væk op til GTA 6-lanceringen

I øjeblikket går salget af PlayStation 5 som varmt brød. Faktisk går det så stærkt, at Black Friday og Julesalget kan være med tomme hylder.

(mere…)
GTA 6 støvsuger markedet for nye udgivelser

Spil-udviklere er yderst tilbageholdende med lancering af nye spil. Frygten er ganske klar: GTA 6.

(mere…)
Sådan opgraderer du lagerpladsen på din PlayStation 5

GUIDE: Du kan relativt nemt udvide lagerpladsen på din PlayStation 5. Men SSD’en skal opfylde Sonys krav til hastighed, størrelse og køling.

(mere…)
GTA 6 kan sluge en tredjedel af din PlayStation 5

RYGTE: Grand Theft Auto VI kan kræve hele 210 GB lagerplads på PlayStation 5. Det svarer til næsten en tredjedel af den reelt tilgængelige plads på den oprindelige konsol.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram