Jubii! 10.000 subscribere er i hus – men målet er STØRRE
10k + abonnenter på YouTube er nu endelig en realitet. Målet er nået – og et nyt mål er sat.

MereMobil.dk havde et mål om at nå 10.000 abonnenter på vores YouTube-kanal i 2024. Målet blev ikke nået, som den opmærksomme læser kan konkludere.
Målet er dog nået nu. Jubii ❤️
Det har krævet en masse hårdt arbejde – og også givet en masse stolthed, at det altså nu er lykkedes. Derfor vil vi også gerne takke DIG, som har fulgt med.
Det betyder dog ikke, at vi læner os tilbage og hviler på laurbærrene. Tværtimod! Vi ser dette som et springbræt til at nå endnu højere og skabe endnu mere fantastisk indhold. Så vi fortsætter med at gøre det vi gør.
Er du endnu ikke en del af vores YouTube-fællesskab? Så er du hjertelig velkommen!
Jeg lover, at vi fortsætter med at udforske den nyeste teknologi, dele spændende anmeldelser og give dig indsigt i de digitale trends, der former vores verden.
🔹 Du finder vores YouTube-kanal her
Det er John G som er “han der er den” på YouTube. Grundlæggende fordi det er ham, der ELSKER at være “på” 😀
Hvad indeholder vores YouTube-videoer?
Vi vil fortsætte med at producere videoer, der er informative, underholdende og relevante. Vi forsøger at gøre, hvad vi kan for at komme med indhold, som vi selv ville se.
- Guides og tips til at få mest muligt ud af din teknologi.
- Debatter og diskussioner om fremtidens tech.
- Vi udgiver også vores techpodcast på YouTube
- Og meget mere!
For at støtte vores arbejde og sikre, at du aldrig går glip af en ny video, er der et par ting, du kan gøre:
- Like de videoer, du synes er gode. Det hjælper andre med at opdage vores kanal.
- Subscribe (abonner) på kanalen og tryk på klokken, så du får besked, hver gang der kommer nyt indhold. Det er gratis
- Kommenter gerne på de videoer, som du synes ekstra godt om eller det modsatte. Gode råd og idéer er også yderst velkomne.
Jeres engagement betyder alt for os!
Tak fordi I er med på rejsen. Vi kæmper nu videre for at nå næste milepæl, som vi selv har sat til 15.000 abonnenter – en mini-milepæl er 12.500 abonnenter.
Hvor hurtigt tror du, at vi kan nå det?
Mere til historien
MereMobil.dk har siden maj 2013 udgivet 619 videoer og du kan se dem alle på vores kanal. Den nyeste video kan du se her – den omhandler robotstøvsugere.