Det mener anmelderne om Skoda Enyaq

TEST: Ifølge de danske anmeldere har Skoda stort set ramt plet med den opdaterede version af Enyaq. Den “står som et godstog på skinner”, mener en anmelder.

Navnet Enyaq stammer fra det irske navn Enya og betyder “kilde til liv”. (Foto: Skoda/PR)

Anmelderne står i kø med ros og superlativer, når der skal deles blomster, stjerner eller kommentarer ud til den opdaterede tjekkiske familieelbil Skoda Enyaq.

FDM mener, at med en startpris på under 300.000 kroner står Skoda Enyaq 60 stærkt i konkurrencen om at fange interessen blandt de danske børnefamilier.

FDM‘s anmelder Søren W. Rasmussen konstaterer knastørt, at “der er næppe mange, der ikke ville være vældig tilfreds med en Skoda Enyaq. Brugsværdien er i top, køreegenskaberne overbevisende og udstyrsniveauet flot. Og så er prisen skarp.”

Bilbasens anmelder, Simon Hallenslev skriver blandt andet under overskriften “Opdateret Skoda Enyaq er ikke mindre elskværdig”, at det eneste der irriterer ham i kabinen “er det håndtag, man griber i for at lukke døren”.

Skoda lancerer Elroq RS med høj ydeevne

– “Det er af tarvelig plastik, og får mig til at undres, hvorfor man vælger at spare et sted, som man rører hver eneste gang, man skal benytte bilen. Men lad det nu ligge.”

Simon Hallenslev afslutter sin test med ordene: “Skoda Enyaq føles kun endnu mere sikker og stabil” og at bilen på motorvejen “står som et godstog på skinner”.

Input skriver i sin test af den opdaterede Skoda Enyaq, at den ikke længere ligner “en firmabil på fridag” og tilføjer, at den er blevet både skarpere, hurtigere og billigere.

Anmelderen Peter Engels Ryming begejstres således ligesom som sine kolleger og konkluderer, at Enyaq ikke længere føles som en bil, man vælger med fornuften alene:

– “Nu kan man faktisk godt finde på at vælge den med hjertet – ikke bare hjernen.”

Bilafgifter: Skoda Enyaq kan stige med over 130.000 kroner

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Skoda Enyaq er favorit i konkurrencen om at fange interessen blandt de danske børnefamilier. (Foto: Skoda/PR)

Skoda Enyaq – danske priser

Skoda Enyaq starter ved 299.995 kroner for Enyaq 60, som har 204 hk og et 59 kWh-batteri.

Top-udgaven Enyaq 85x Sportline koster 409.995 kroner. Den har 286 hk og et 77 kWh-batteri.

Skoda sælger desuden alle sine elbiler med en femårig – eller op til 150.000 kilometer – nyvognsgaranti i Danmark.

Skoda teaser for ny 7-personers SUV

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Lidt fakta om den nye Skoda Enyaq

Skoda er en del af Volkswagen Group. Derfor cirkulerer teknikken rundt mellem flere af koncernens forskellige mærker; Seat, Cupra, Audi, VW og Skoda.

Således bygger Enyaq teknisk set på samme teknik som VW ID.3, ID.4 og ID.5, som alle er bygget på den såkaldte MEB-platform.

Fra blinklys til blinklys fylder Enyaq stort set det samme som Skoda-klassikeren Octavia. Men Enyaq er en SUV og lidt af en bamse. Rummeligheden kan sammenlignes med Skoda Kodiaq – dog fås den kun med fem sæder.

Mere til historien

Navnet Enyaq stammer fra det irske navn Enya og betyder “kilde til liv”. Måske er det derfor at, Skoda Enyaq var den fjerde mest solgte personbil i Danmark i årets første kvartal. Læs mere om det her

Hyundai Ioniq 3 er klar i Danmark fra 209.995 kroner

Hyundai udfordrer SUV-bølgen med den nye kompakte hatchback Ioniq 3. Bilen markerer debuten for infotainmentsystemet Pleos Connect baseret på Android Automotive og kan bestilles nu.

(mere…)
Ny elektrisk Nissan PIXO: Lille bybil med Google built-in, Gemini og Face ID

Nissan gør comeback i mikroklassen med den nye elektriske PIXO. Den kompakte bybil byder på Google-integration med Gemini AI, Face ID og hurtigopladning som standard.

(mere…)
Xpeng vil sælge elbil-teknologi og AI til flere bilmærker

Xpeng udvider forretningen. Efter succesen med Volkswagen vil den kinesiske elbilproducent nu sælge sine AI-chips, software og platforme til andre bilproducenter.

(mere…)
Xpeng løfter sløret for ny AI-flagskibs-SUV: G9L skal produceres i Europa

Xpeng har præsenteret sin nye store SUV, G9L, i Kina. Den globale lancering sker på Paris Motor Show den 12. oktober og modellen bliver mærkets fjerde bil, der ruller af samlebåndet i Europa.

(mere…)
Kia klar med nyt privatleasingtilbud på EV6

Kia sætter prisen ned på privatleasing af Kia EV6 Long Range Prestige. Modellen kan nu leases fra 1.995 kroner om måneden.

(mere…)
Kæmpe efterspørgsel på BMW iX3: Fabrikken skal køre døgnet rundt

Omkring 100.000 europæiske ordrer på den nye BMW iX3 får nu BMW til at indføre treholdsskift på den spritnye fabrik i Ungarn, så samlebåndene kører 24 timer i døgnet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram