Smartwatch med 15 dags batteritid og to andre nyheder

Udover lanceringen af Xiaomi 15-serien til MWC er Xiaomi også klar med flere produkter inden for lyd og sundhed.

Xiaomi Watch S4
Watch S4 har op til 15 dags batteritid (Foto: Xiaomi)

Det var ikke kun nye telefoner, som Xiaomi var klar med til årets MWC i Barcelona. Her fik vi nemlig også flere nyheder inden for lyd og sundhed.

Blandt nyhederne er Xiaomi Buds 5 Pro og Buds 5 Pro WiFi, som begge kommer med Snapdragon Sound Technology Suite.

Hvis vi starter med Xiaomi Buds 5 Pro, understøtter den Qualcomm aptX Lossless-teknologi. Med denne understøttes 48kHz/24bit med op til 2,1 Mbps i overførselshastighed. Der er også aktiv støjreduktion med mulighed for Spatial Audio.

Batteritiden ligger på 4,5 timer under afspilning og op til 40 timer med opladningsetuiet.

Buds 5 Pro WiFi har, som nævnt, også Snapdragon Sound, men som en eksklusiv nyhed for denne model understøtter de Qualcomm XPAN-teknologi, der giver op til 96kHz/24bit lossless.

Som navnet antyder, kører disse høretelefoner på WiFi og har også en højere overførselshastighed på op til 4,2 Mbps.

Der nævnes ikke noget om aktiv støjreduktion på denne model, så vi må gå ud fra, at det ikke er inkluderet. Batteritiden er en anelse lavere end Buds 5 Pro og ligger på 4 timer ved afspilning og op til 40 timer i etuiet.

Xiaomi Buds 5 Pro (Foto: Xiaomi)
Xiaomi Buds 5 Pro og Xiaomi Buds 5 Pro WiFi understøtter lyd i højere opløsning og har lang batterilevetid. (Foto: Xiaomi)

TEST: Jeg er vild med Xiaomi 15 Ultra

Nyt Xiaomi Watch S4

Xiaomi Watch S4 (Foto: Xiaomi)
Xiaomi Watch S4 holder i op til 15 dage, og 5 minutters opladning giver strøm nok til 2 dage. (Foto: Xiaomi)

På smartwatch-fronten er Xiaomi også klar med deres Watch S4, som kommer med en 1,43-tommer AMOLED-skærm og en lang batterilevetid.

Skærmen måler 466×466 i opløsning og har en opdateringsfrekvens på 60 Hz samt en lysstyrke på 1.500 nits.

Uret understøtter funktioner såsom 98 procent præcis måling af puls, iltmætning, stressniveau og søvn. Til de sportsinteresserede er der 150 sportsfunktioner og en integration med Xiaomi Smart Hub.

Xiaomi Watch S4 har en batterilevetid på 15 dage, og en 5-minutters hurtigopladning giver nok strøm til 2 dages brug.

Xiaomi Electric Scooter 5 Max

Xiaomi Electric Scooter 5 Max (Foto: Xiaomi)
Xiaomi Electric Scooter 5 Max byder blandt andet på et opgraderet affjedringssystem. (Foto: Xiaomi)

I en lidt anden kategori er Xiaomi også klar med deres Electric Scooter 5 Max, hvor nyhederne blandt andet tæller et opgraderet affjedringssystem og funktioner som generering af energi til batteriet under bevægelse.

Motoren er på 1.000 watt, hvilket giver hurtig acceleration og en maksimal hastighed på 25 km/t.

Maksimal belastning er 120 kg, og det nye el-løbehjul har en rækkevidde på 60 km. Når det skal oplades, tager en opladning ca. 3 timer.

LÆS MERE: Her er Xiaomis nye og ret vilde topmodeller

Pris og tilgængelighed

Alle produkter lanceres i Danmark i slutningen af marts med følgende vejledende priser:

  • Xiaomi Buds 5 Pro lanceres til en vejledende pris på 1.699 kroner..
  • Xiaomi Buds 5 Pro (Wi-Fi) lanceres til en vejledende pris på 1.999 kroner..
  • Xiaomi Watch S4 lanceres til en vejledende pris på 1.299 kroner i farverne Sort eller Sølv og 1.499 kroner i farven Rainbow.
  • Xiaomi Electric Scooter 5 Max lanceres til en vejledende pris på 5.299 kroner.

Mere til historien

Xiaomi er også klar med en ny version af deres Xiaomi Smart Band 9 Pro, der nu også kan fås i farven Cream White. Denne lanceres også i slutningen af marts til en vejledende pris på 599 kroner.

Huawei Watch Fit 5 Pro test – En Apple Watch-klon med vild batteritid

VIDEO: Huawei Watch Fit 5 Pro ligner en tro kopi af Apple Watch, men bag titanium-ydret gemmer der sig en sand batteri-konge til en skarp pris. Jeg har testet uret, der nu endelig lader dig betale i danske butikker.

(mere…)
Xiaomi 17T Pro er det fornuftige valg, når Ultra bliver for dyr | TEST

TEST: Du går glip af lidt Ultra-magi, men får til gengæld fremragende batteritid, en flot skærm og et kamera, der leverer varen i hverdagen.

(mere…)
Xiaomi lancerer nye wearables: Ur med 21 dages batteri og nye Buds

Smartphones, smart-home produkter og nye wearables. Xiaomi havde masser at byde på. Læs mere om de nye wearables her.

(mere…)
Xiaomi lancerer smart home-produkter: Robotstøvsuger, TV og hvidevarer

Xiaomi udvider deres smart home-satsning med fem nye produkter, herunder TV, robotstøvsuger og hvidevarer, der kan styres via app og stemme.

(mere…)
Xiaomi 17T-serien lanceret: Kæmpe batterier og nyt Leica-kamera

Xiaomi har lanceret 17T og 17T Pro med større batterier, Leica-kamera og to forskellige størrelser. Her er alle detaljer.

(mere…)
Følg lanceringen af Xiaomi 17T og mange andre produkter live

Xiaomi er klar med stor lanceringsevent senere i dag - du kan følge med. Læs mere om hvor og hvornår.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram