VW tilbagekalder ID.4 og flere andre modeller
Volkswagen tilbagekalder over 60.000 elbiler i USA på grund af gearpositionsfejl og “løbske biler”.

Volkswagen har iværksat en tilbagekaldelse af 60.490 elbiler i USA, da det er blevet opdaget, at bilerne ikke korrekt viser den valgte gearposition.
Fejlen kan føre til, at bilerne ruller væk, hvis parkeringsbremsen ikke er aktiveret, hvilket øger risikoen for ulykker, ifølge både Volkswagen og de amerikanske myndigheder.
Til MereMobil.dk fortæller VW i Danmark, at bilisterne ikke skal være bekymrede eller frygte at deres bil skal på værksted.
– ”Det berører kun ID.4 produceret i USA til det amerikanske marked,” fortæller Thomas Hjortshøj, pressechef i Volkswagen Personbiler.
Den amerikanske trafiksikkerhedsmyndighed, NHTSA, har offentliggjort oplysningerne om de berørte modeller, som omfatter Volkswagen ID.4 fra 2021-2023 samt søstermodellerne Audi Q4 e-Tron og Q4 e-Tron Sportback fra samme årgange.
Prismåling og data: Sammenligner.dk
Løbske biler…
Fejlen blev oprindeligt opdaget i august, men ikke i USA. Det var rapporter fra udlandet og fem ulykker med “løbske biler”, der fik den nordamerikanske importør til at reagere.
Ifølge Reuters skyldes problemet softwarefejl, der forhindrer korrekt visning af gearvælgerens position.
Tilbagekaldelsen kommer kort efter, at Volkswagen i sidste måned måtte tilbagekalde 30.000 biler med defekte bakkameraer. NHTSA understreger vigtigheden af, at Volkswagen-gruppen hurtigt løser problemet.
Volkswagen opfordrer ejere af de berørte biler til at kontakte deres lokale Audi eller Volkswagen-værksted for en gratis softwareopdatering.
Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned
Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.
🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.
Mere til historien
NHTSA har meddelt, at de vil overvåge Volkswagen nøje, selvom bilmærket samarbejder i denne sag, for at sikre, at problemet bliver løst effektivt og permanent.

