Tesla giver grå hår

Leasingfirmaet Sixt har planer om, at alle biler er el før 2030, men særligt Tesla giver kæmpetab.

Tesla Model S

Sixt Danmark har en ambitiøs plan om at omstille hele deres bilflåde til elbiler inden 2030, men rejsen er ikke uden udfordringer.

Virksomheden oplever problemer med både hyppige værkstedsbesøg og usikkerhed omkring elbilers restværdi. Særligt Tesla har vist sig at være en dyr og besværlig oplevelse.

LÆS MERE: Toyota klar med ny stor elbil i denne uge

-“Vi stræber efter at have de nyeste biler til vores kunder, men den teknologiske udvikling har gjort, at elbilerne oftere skal opdateres, eller der mangler reservedele. Bilerne kommer for tidligt ud på vejen, før de er ordentligt testet. Det er jo i vores verden et spørgsmål om at holde bilerne operationelle og brugbare på gaden så lang tid som muligt,” lyder det fra adm. direktør Henrik Isaksen fra Sixt Danmark til Bilmagasinet.

Isaksen peger også på den store udfordring, det er at forudsige elbilers restværdi, hvilket gør leasingydelsen højere.

Tesla har især vist sig at være en dyr affære for Sixt, da mærkets markante prisfald har resulteret i et tab på næsten 250 millioner kroner de senere år. Desuden er Tesla-bilerne ofte ude af drift i længere perioder, hvilket skaber yderligere problemer.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

-”Hvis vi skal kigge på den tekniske del, så er det den bil i vores fløde, der er mest out of service,” forklarer Henrik Isaksen. 

LÆS MERE: Luksusmærke kommer snart til Europa

Det skal lige nævnes, at det ikke nødvendigvis er fordi, der er flere problemer med Tesla-modellerne, men det tager længere tid, at få dem repareret. 

På trods af disse udfordringer, er Sixt stadig fast besluttet på at satse på elbiler. 

Sixt oplever, at de mange teknologiske ændringer og den hurtige udvikling i bilmarkedet har givet en del uventede problemer. Sixt forsøger dog at bevare optimismen, og fastholde at det er vigtigt at fortsætte en udvikling i retningen af elektrisk transport.

Prismåling og data: Sammenligner.dk

Mere til historien 

Henrik Isaksen har været i front for Sixt i mere end 20 år og derudover er han også stifter af ladeudbyderen Clever, samt Green Mobility (delebilstjeneste).

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Audi Q9 kan advare andre trafikanter med baglygterne

Audi Q9 bliver den første serieproducerede bil med tredimensionelt buede OLED-baglygter. De 512 lyssegmenter kan vise advarsler til andre trafikanter.

(mere…)
Næsten 9 ud af 10 nye biler er elektriske – men afgiftshop truer

Elbiler stod for 88,8 procent af alle nyregistrerede personbiler i Danmark i september. Fra 1. januar kan flere populære modeller dog blive dyrere.

(mere…)
Fiat viser ny elektrisk mikrobil med plads til fire

Fiat har vist et nyt bud på et ultrakompakt elektrisk køretøj, der klemmer fire siddepladser ind på blot tre meters længde.

(mere…)
Billigere Zeekr 7X får opladning, forsikring og service med i prisen

Zeekr flytter sin kampagne fra Long Range til den billigere Core Edition til 374.990 kroner. Pakken gælder i tre år, men har flere vigtige betingelser.

(mere…)
Elon Musk skærer Tesla-mål fra 20 til 5 millioner biler

Tesla sigter nu mod 5 millioner årlige leverancer omkring 2030. Det er kun en fjerdedel af Elon Musks tidligere ambition.

(mere…)
FDM vil halvere ejerafgiften for over 2 millioner bilister

Rekordhøje priser på benzin og diesel belaster danskernes budgetter. Derfor foreslår FDM nu at halvere ejerafgiften midlertidigt.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram