iOS 18.4 er frigivet – Apple Intelligence er klar i EU

Apple har frigivet iOS 18.4 efter en længere beta-periode. Vi har samlet nyhederne.

iOS 18
Apple har frigivet iOS 18.4 med flere nyheder. (Grafik: Apple)

ENDELIG! Apple Intelligence kan nu bruges på iPhone her i EU. Hvis du er en smule i tvivl om, hvad det handler om, så drejer det sig om kunstig intelligens, der nu kan bruges til flere ting på din iPhone. Den del vender vi tilbage til.

Den nye opdatering er nok den sidste større opdatering, vi får at se (på iOS 18), da vi snart når til iOS 19.

Dette betyder ikke, at det er udelukket med flere nyheder i de næste opdateringer, men det bliver nok bare ikke nogle vilde nyheder.

Jeg har ikke inkluderet alle nyhederne i artiklen, da nogle af nyhederne nok er så små, at jeg ikke vil mene, de har væsentlig betydning – og ellers vil artiklen også blive ret lang.

LÆS MERE: RCS – Lang ventetid på ny iPhone-funktion

Lossless-lyd på AirPods Max

Hvis du har et par AirPods Max med USB-C, kan du glæde dig over, at de nu understøtter lossless- eller tabsfri lyd.

Det betyder, at hvis du streamer musik via kabel, vil du fremover kunne gøre det uden komprimering. Det kræver dog et særligt kabel, som Apple sælger for 349 kroner.

Filtrer delte fotos

Du kan nu filtrere fotos, der er delt med dig, gennem Fotos-appen.

Hvis du åbner Fotos og klikker på knappen med en pil op og ned, så kan du filtrere fotos ud fra, hvilke der er delt med dig over beskeder, og finde frem til dem den vej.

Nye emojis

Nye emojis iOS 18.4 (Foto: Emojipedia)
Nye emojis iOS 18.4 (Foto: Emojipedia)

Hvis du er en heftig emoji-bruger, så er der lidt nyheder til dig her. Apple har nemlig tilføjet et par nye emojis, der inkluderer en træthedsemoji, en spade og et Sark-flag.

Flere ikoner ved Apple CarPlay

På nogle skærme i bilen har brugere opdaget, at der nu kan være flere ikoner på frontskærmen. Umiddelbart er det bestemt ud fra skærmstørrelsen, men hvis du er en af de heldige, så kan der nu være tre rækker med apps igennem Apple CarPlay.

LÆS MERE: Stort Apple-event på vej – her er vores forventninger

Vælg standard oversættelses-app

Hvis du går til Indstillinger → Apps → Standardapps, vil du nu kunne se muligheden for at vælge din standardoversættelsesapp.

Du har også mulighed for at ændre standardnavigationsapp her i EU under den samme indstilling.

Robotstøvsuger i Hjem-appen

Med iOS 18.4 understøtter HomeKit nu også robotstøvsugere. Dette er en funktion, Apple lovede i forbindelse med iOS 18.

Kravet er, at robotstøvsugeren har Matter-support. Dog er det ikke en garanti for, at den vil blive inkluderet i Hjem-appen. Det afhænger umiddelbart af udviklerne.

Genveje til afslappende musik

iOS 18.4, genveje (Skærmbillede: MereMobil.dk)
Nu kan du vælge “omgivende musik” som en genvej i Kontrolcenteret. (Skærmbillede: MereMobil.dk)

I Kontrolcenteret kan du nu tilføje flere betjeningsknapper, der kan fungere som genveje til afslappende musik.

Her har du mulighed for at vælge søvnafslappendeproduktivitet og velbefindende. Hvis du bruger en af disse knapper, vil du blive ledt hen til Apple Music, der sætter noget musik på, som passer til dette.

LÆS MERE: Apple Music åbnes nu for DJ’s – DJ with Apple Music

Apple Intelligence taler kun engelsk

Og så når vi til den store nyhed, nemlig Apple Intelligence. Men inden du bliver alt for begejstret, så lad mig gøre opmærksom på, at din telefon skal være sat til engelsk sprog, for at det virker. Altså ikke kun Siri skal være engelsk, men hele telefonens system. Dette gør du i Indstillinger.

Blandt nyhederne, du får her, er Genmoji, Image Playground og flere skriveværktøjer og opsummeringsværktøjer, der dog kun virker på engelsk.

Jeg har testet det siden iOS 18.4 udkom, og bundærligt, så har jeg fjernet det igen. Lavpraktisk fordi jeg ikke orkede at have min telefon på engelsk. Men det har også vist mig, at nyhederne simpelthen ikke har været gode nok til, at jeg kunne bide det i mig.

Du kan lave nogle sjove emojis, som jeg også har gjort et par gange, men efter noget tid glemmer jeg det og indså, at jeg faktisk ikke brugte funktionerne.

Jeg er dog overbevist om, at når det en dag kommer på dansk, så vil jeg bruge det noget mere. Der var dog ikke så meget idé i at få hjælp til skrivning, når det kun var på engelsk – og opsummering af mails, hvor størstedelen alligevel er dansksproget og derfor ikke virker.

Du skal også være opmærksom på, at Apple Intelligence med iOS 18.4 kun virker på iPhone 15 Pro / Max samt iPhone 16-serien.

LÆS MERE: Sag om bagdør til krypterede iCloud-data skal udfordres i retten

NYHEDER FRA APPLE: Du kan få de seneste Apple-nyheder i din indbakke hver mandag, onsdag, fredag og lørdag. Tilmeld dig GRATIS netop nu. Skriv din mailadresse i feltet herunder.

Næste step 👆

Mere til historien

Hvis du vil læse min fulde prøvekørsel af Apple Intelligence, så kan du læse det HER.

Nu kan du forudbestille iPhone Air og iPhone 17-serien

Vil du være en af de første til at få en af de nye iPhone 17-modeller? Eller den helt nye iPhone Air. Så kan de forudbestilles nu. 

(mere…)
iPhone 16 og iPhone 17 får ny kamerafunktion

Apple har oplyst, at en ny "Bright" fotografisk stil vil være tilgængelig på iPhone 16- og 17-serien.

(mere…)
Det koster iPhone 17-telefonerne i Danmark

PRISER: Her er priserne i Danmark på iPhone 17, iPhone 17 Pro, iPhone 17 Pro Max og iPhone Air.

(mere…)
Så meget har Apple har sænket priserne på de nye telefoner og ure

En overset nyhed i Apples nye produkter er lavere priser på flere af nyhederne.

(mere…)
iPhone 17 får hurtigere trådløs opladning

Apple har bekræftet, at iPhone 17 og iPhone 17 Pro-modellerne vil understøtte en hurtigere trådløs opladningshastighed. 

(mere…)
Apple har lanceret den tyndeste iPhone og taget et opgør med SIM-kortet

OVERBLIK: Her får du Apples 2025-lancering i kort form med de vigtigste ting, som du skal vide.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram