Sony giver 5 dages gratis PS Plus efter nedbrud
PlayStation-spillere med et PS Plus-abonnement kan nu se frem til at få 5 dage ekstra efter et større nedbrud i weekenden.

Hvis du spiller på PlayStation og havde set frem til at spille online sidste weekend, så var du måske en af dem, der fik en slem skuffelse.
Hen over weekenden var PlayStation Plus nemlig udsat for et nedbrud, der endte med at vare mange timer.
Nedbruddet gjaldt for PSN, som skal bruges ved online spil. Ligeledes påvirkede det faktisk også spil uden multiplayer, da nogle digitalt købte spil ikke kunne verificeres og derfor også blev påvirket. Det skriver CNET.
Sony PlayStation er dog klar med et lille plaster på såret og forlænger medlemmernes PlayStation Plus-abonnement med fem dage ekstra.
Det gælder kun eksisterende PlayStation Plus-spillere og vil automatisk blive tilføjet til brugernes konto.
Vi skal helt tilbage til 2011, før PlayStation oplevede et lige så stort nedbrud. Dengang var det et hackerangreb, som var skyld i det.
Denne gang er det dog ikke et hackerangreb, der er skyld i nedbruddet, men derimod en teknisk fejl. Derfor burde der ikke være nogen bekymring for ens data.
LÆS MERE: PlayStation VR2 med Apple Vision Pro?
Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned
Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.
🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.
Mere til historien
Senere i 2025 ventes GTA 6 at udkomme til PlayStation og Xbox. Dette har været længe undervejs, men er stadig annonceret til efteråret 2025.

