OnePlus Watch 3: God batteritid og fokus på sundhed

OnePlus har lanceret OnePlus Watch 3 på det danske marked. Her er pris, tilgængelighed og specifikationer. 

OnePlus Watch 3 (Foto: OnePlus)
OnePlus Watch 3 (Foto: OnePlus)

OnePlus har netop lanceret deres nyeste smartwatch, OnePlus Watch 3, på det danske marked. Uret kommer med Googles nye WearOS 5 og byder på en imponerende batterilevetid på op til 16 dage i strømbesparende tilstand. 

Der er lagt vægt på en lang batteritid og hurtig opladning, hvilket betyder OnePlus Watch 3 er et af de smartwatches på Android-platformen med bedst batteritid.

Uret kan holde strøm i op til 16 dage i strømbesparende tilstand og 5 dage i smart-tilstand. Lynhurtig opladning giver desuden strøm nok til en hel dags brug på blot 10 minutter.

LÆS TESTEN: Her kan du læse vores test af OnePlus Watch 3

Sundhedstjek og overvågning

OnePlus Watch 3 (Foto: OnePlus)
OnePlus Watch 3 (Foto: OnePlus)

Uret introducerer en række nye funktioner til sundhedsovervågning, herunder 60s Health Check-In, der giver et hurtigt overblik over vigtige sundhedsdata som puls, iltmætning (SpO2), EKG, vaskulær sundhed, håndledstemperatur, søvn samt fysisk og mental velvære.

Watch 3 fokuserer på både hjertesundhed og vaskulær sundhed og er udstyret med avanceret teknologi til at sikre præcise målinger. Det skriver OnePlus i en pressemeddelelse.

EKG-funktionen vil blive tilgængelig på OnePlus Watch 3 i løbet af andet kvartal.

Den forbedrede pulsmåler og fotoplethysmografi (PPG)-sensor, kombineret med det buede remdesign, sikrer nøjagtige målinger af hjertefrekvensen, forlyder det.

Uret har også en EKG-funktion, der kan opdage hjerteproblemer som forkammerflimmer, høje og lave hjertefrekvenser samt store udsving i hjertefrekvensen.

LÆS MERE: Nyt OnePlus 13 Mini-læk modsiger tidligere kamerarygter

Funktionen 360 Mind and Body hjælper brugerne med at få en bedre forståelse af deres fysiske og mentale velvære ved at analysere data som HRV (hjertefrekvensvariabilitet), hvilepuls og aktivitetsniveau.

OnePlus Watch 3 (Foto: OnePlus)
OnePlus Watch 3 (Foto: OnePlus)

Samtidig kan uret vurdere blodkarrenes sundhed ved at analysere deres fleksibilitet og risiko for stivhed, som kan være tegn på kredsløbsproblemer.

Dette sker ved blot et tryk på All-in-One scan-knappen, der er på siden af uret. 

Forbedret teknologi giver forlænget batteritid

OnePlus Watch 3 (Foto: OnePlus)
OnePlus Watch 3 (Foto: OnePlus)

OnePlus Watch 3 er udstyret med flere teknologiske forbedringer, der bidrager til den lange batterilevetid.

Batterikapaciteten er øget til 631 mAh, og uret er udstyret med OnePlus Silicon NanoStack Battery – den samme teknologi, der også findes i OnePlus 13.

Det nye BES2800-chipset, der bygger på avanceret 6nm FinFET-teknologi, resulterer i øget CPU- og NPU-ydeevne, samtidig med at strømforbruget reduceres markant.

OnePlus’ selvudviklede Dual-Engine-arkitektur, der drives af to flagskibs-chipsets – Snapdragon W5 og BES2800 MCU Efficiency – spiller en central rolle i at optimere både ydeevne og batterilevetid.

LÆS MERE: OnePlus 13 Mini – kompakt topmodel på vej?

OnePlus Watch kommer med den nyeste version af Wear OS, samt forbedret fitness-tracking med den nye dual-frequency GPS (GNSS-chip), som giver en mere nøjagtig sporing.

OnePlus Watch 3 understøtter over 100 sportsgrene og tilbyder 11 professionelle sportsmode, herunder en opgraderet løbemode, der monitorerer præstation og kropsholdning under træning.

Pris og tilgængelighed: OnePlus Watch 3

OnePlus Watch 3 (Foto: OnePlus)
OnePlus Watch 3 (Foto: OnePlus)

OnePlus Watch 3 lander i handlen den 25. februar 2025, men kan forudbestilles fra i dag (den 18. februar 2025) hos ProShop og Bilka.

TOPMODEL-TEST: OnePlus 13 er perfekt

OnePlus har en særpris på OnePlus Watch 3, som er på 2.499 kroner inden salgsstarten. Så forudbestiller du inden den 25. februar, så er der altså lidt rabat at få. Prisen efterfølgende er 2.699 kroner. 

OnePlus Watch 3 kommer i farverne Emerald Titanium og Obsidian Titanium.

Mere til historien

OnePlus oplyser, at EKG-funktionen vil blive tilgængelig på OnePlus Watch 3 i løbet af andet kvartal. 

OnePlus Watch 3 endelig klar i handlen

OnePlus ændrede salgsstarten af OnePlus Watch 3 grundet en stavefejl. Nu er fejlen rettet og OnePlus Watch 3 er i butikkerne.

(mere…)
OnePlus 13T kan få en “smart knap”

Det er ingen hemmelighed, at OnePlus vil droppe deres Alert Slider, men måske kan erstatningen være lige så interessant?

(mere…)
Bekræfter OnePlus eksistensen af OnePlus 13T?

OnePlus har kreeret en video, som skal ligne en præsentation, men er en aprilsnar. Men OnePlus 13T bekræftes i videoen.

(mere…)
OnePlus 13T kan få stort batteri

KORT NYT: Der rygtes en mindre OnePlus, men med et ret stort batteri.

(mere…)
OnePlus forventes at lancere et mindre smartwatch

Et mindre smartwatch kan være på vej fra OnePlus, hvis man skal tro de seneste rygter.

(mere…)
Xiaomi Watch S4: Ret godt budget-smartwatch | TEST

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram