BYD klar med ny Atto 3 og opgraderet Atto 2

BYD har lanceret to nye modeller til danskerne. De første købere får 1 års gratis strøm.

Byd Atto 2 og den opdateret 2024-model af Byd Atto 3 (Foto: BYD)
Byd Atto 2 og den opdateret 2024-model af Byd Atto 3 (Foto: BYD)

BYD lancerer to spændende elbiler på det danske marked: Den helt nye kompakte SUV ATTO 2 og en opgraderet version af ATTO 3.

Begge modeller byder på omfattende standardudstyr og har Danmarkspremiere i weekenden den 8.-9. marts 2025.

Kort om Atto 2

Byd Atto 2 (Foto: BYD)
Byd Atto 2 (Foto: BYD)

ATTO 2 er en kompakt el-SUV med en 45,12 kWh batteripakke, der giver en rækkevidde på op til 312 km. Den understøtter både AC- og DC-opladning, hvor sidstnævnte muliggør opladning fra 30% til 80% på ca. 28 minutter. En større batteriversion vil blive tilgængelig senere.

Interiøret i ATTO 2 er stilfuldt med en stor, roterbar touchskærm og et 8,8” digitalt førerdisplay. Bilen har desuden digital nøglefunktion, stemmestyring og en unik karaoke-funktion.

ATTO 2 kommer i to udstyrsvarianter: Active og Boost.

Active-varianten, der starter ved 219.995 kr., inkluderer bl.a. varmepumpe, 10.1” touchskærm, parkeringssensor bag, bakkamera, navigation, trådløs Apple CarPlay og Android Auto, LED-lys, panoramaglastag og elektriske justerbare forsæder. Den har også ADAS level 2-systemer og V2L-teknologi.

Den nye Atto 2 fra BYD er en lille SUV, der måler 4.310 mm i længden, 1.830 mm i bredden og 1.675 mm i højden. 

BYD Atto 2 byder på forhjulstræk med en ydelse på 177 hk (130 kW) Atto 2 har en bagagerum på 400 liter og trække op til 750 kg på krogen.

Boost-varianten, der starter ved 234.995 kr., tilføjer varme i rat og forsæder, 12.8” touchskærm, trådløs opladning til smartphone, parkeringssensor foran og 360-graders kamera.

BYD ATTO 3 er opdateret med et stilrent, sort design i interiøret og starter ved 269.995 kroner. Læs mere herunder.

De første 100 kunder, der køber en ATTO 2 eller ATTO 3, får 1 års gratis strøm med fra Clever.

Annonce (artiklen forsætter herunder)

Tjek besparelsen på din bilforsikring (uden at blive ringet op)

Vi giver dig prisen sort på hvidt med det samme. Ingen skjulte gebyrer og ingen telefonsælgere. Se her, om du skal skifte eller blive.

Kort om Atto 3 – der er klar i en opdateret version 

Byd Atto 3 (2025-modellen) (Foto: BYD)
Byd Atto 3 (2025-modellen) (Foto: BYD)

Den nye opdaterede Atto 3 byder på mere udstyr, bedre specifikationer og ikke mindst en lavere pris. Og en ny farve. 

Tidligere startede Byd Atto 3 ved 285.095 kroner, men nu er startprisen 269.995 kroner.

Atto 3 er opdateret med nyt design, opgraderet kabine i sorte farver, regnsensor, ventilerede sæder i Design-varianten og ikke mindst hurtigere lynopladning.

DC-opladningen er øget fra 88 kW til 110 kW. Ligesom interiøret er opgraderet med et sort design.

Atto 3 er også udstyret med regnsensor, som automatisk aktiverer vinduesviskerne ved regn, mørktonede bagruder, træthedsregistrering samt en ny eksteriørfarve i sort – alt sammen som standard. 

Rækkevidden på Atto 3 er 420 km med et batteri på 60,48 kWh.

LÆS MERE: BYD åbner egne showrooms inden for kort tid

Byd Atto 3 (2025-modellen) (Foto: BYD)
Byd Atto 3 (2025-modellen) (Foto: BYD)

BYD Atto 3 kommer i to udstyrsvarianter – Comfort og Design – med priser fra henholdvis 269.995 kroner og 279.995 kroner.

Design-varianten har ventilerede sæder, der sikrer en behagelig temperatur året rundt.

Designmæssigt er der også sket en række ændringer på den nye model.

Standardfælgene har fået et nyt design, men er stadigvæk 18”. Rudelisterne er sorte i stedet for krom, og D-stolpen er ændret fra grå til sort for et mere harmonisk udtryk. Derudover er ”Build Your Dreams” fjernet fra bagklappen, hvilket giver et renere og mere minimalistisk design.

LÆS MERE: BYD Seal U er lanceret i 2025-udgave

Atto 3 kan trække op til 750 kg på krogen, hvilket gør den alsidig til både hverdagsbrug og fritidsaktiviteter.

Præcis som BYD’s andre modeller, så kommer ATTO 2 og ATTO 3 med en fabriksgaranti på 6 år eller 150.000 km, mens garantien på højvoltsbatteriet er 8 år eller 200.000 km.

Leveringen vil starte kort efter leveringen, da der er enkelt eksemplarer, mens Atto 3 er endeligt klar til levering medio april. Mens Atto 2 er klar medio maj – muligvis før.

Mangler du som 1000-vis af andre viden om den nye teknologi? Modtag et overblik i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig GRATIS NETOP NU.

Mere til historien

Byd har modellerne Dolphin, Atto 2, Atto 3, Seal, Seal U, Sealion og Tang på det danske marked, samt varevognen Byd E-vali. 

Tesla skærer prisen: Her er genvejen til op mod 40.000 kr. i kontant rabat

FORKLARET: Glem listeprisen! Teslas nye indbytningsbonus er reelt en skjult rabat på op til 40.000 kroner. Se her, hvordan din brugte bil gør en ny Tesla markant billigere i vores regneeksempel.

(mere…)
Elbil i vinterkulden: Så meget rækkevidde mister du nu

GUIDE: Vintervejret har lagt sig tungt over Danmark, og med temperaturer helt ned til -12 grader. kan din elbils rækkevidde blive reduceret med over 30 procent. Bliv klogere på tommelfingerreglen og se, hvordan kulden påvirker dit batteri netop nu.

(mere…)
Nye elbiler 2026: Hold øje med de vigtigste lanceringer

2026 bliver året, hvor prisen på elbiler for alvor knækker. Her er de 20 markante lanceringer og dem vi glæder os mest til.

(mere…)
Elbilister kræver opladning med almindeligt kreditkort

Det skal være slut med et virvar af apps, brikker og QR-koder for at få strøm på bilen. Et nyt borgerforslag kræver, at alle offentlige ladestandere skal tage imod kreditkort på samme måde som benzinstandere – og politikerne lytter.

(mere…)
Top 20: Skoda banker Tesla – her er årets mest solgte biler

Bilsalget eksploderede i 2025, men magtbalancen er skiftet. Mens Skoda Elroq tager tronen, kæmper Tesla og de kinesiske mærker. Se den komplette top 20-liste og find ud af, hvilken elbil danskerne elsker.

(mere…)
Vildt januartilbud på Zeekr: Spar op til 50.000 kr.

Zeekr starter året med markante prishug og åbning af nye showrooms i flere danske byer. Her er overblikket over de nedsatte priser på Zeekr 7X og Zeekr X.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram