Xiaomi er klar med Redmi Note 14-serien

Xiaomi har i denne uge præsenteret Redmi Note 14-serien, der inkluderer fire nye modeller til det nordiske marked.

Redmi Note 14 Pro+ 5G (Foto: Xiaomi)
Redmi Note 14 Pro+ 5G er topmodellen i årets line-up og byder blandt andet på stort kamera og meget lagringsplads. (Foto: Xiaomi)

Vi får fire nye telefoner fra Xiaomis Redmi-serie til Danmark. Dette er bekræftet efter et event tidligere på ugen.

Dette tæller Redmi Note 14 Pro+ 5G, Redmi Note 14 Pro 5G, Redmi Note 14 5G og Redmi Note 14.

Du finder specifikationerne på alle telefonerne nederst, mens vi giver et lille overblik over, hvad de nye telefoner her byder på.

I en pressemeddelelse oplyser Xiaomi, at hele Redmi Note 14-serien er skabt til fotografering, og at Pro-varianterne med 200 megapixels skulle kunne levere skarpe billeder.

Ud fra specifikationerne er der ikke noget telezoom på nogen af modellerne, men Xiaomi skriver selv, at telefonerne kan opfange de mindste detaljer ved 2x og 4x zoom uden tab af billedekvalitet.

Det er lidt svært at tolke, hvad det præcis betyder, for hvis det udelukkende er digital zoom, der anvendes, vil der være en eller anden forringelse. Det skal også nævnes, at Xiaomi bruger AI i kameraet.

På frontkameraet er alle modeller blevet opgraderet med et 20 megapixels kamera og tilbyder også Dynamic Shots, som kan gøre hvert billede levende ifølge Xiaomi. Dette kan nok sammenlignes lidt med Live Photos hos Apple.

Der kommer også flere AI-værktøjer, hvor Pro-udgaverne får AI Image Expansion og AI Erase Pro, mens basis-modellerne får AI Erase samt AI Sky, så man nemt kan skifte baggrund.

LÆS MERE: Xiaomi 16 kan få vigtig opgradering

Her er Specifikationerne

Redmi Note 14 Pro+ 5GRedmi Note 14 Pro 5GRedmi Note 14 5GRedmi Note 14 
Skærm6.67″ AMOLED display med 2712 x 12206.67″ AMOLED display med 2712 x 12206.67″ AMOLED display med 2400 x 10806.67″ AMOLED display med 2400 x 1080
ChipSnapdragon 7s Gen 3 
MediaTek Dimensity 7300-Ultra MediaTek Dimensity 7025-Ultra
MediaTek Helio G99-Ultra
Batteri5110mAh med 120 watt HyperCharge5110mAh med 45 watt med hurtigopladning5110mAh med 45 watt med hurtigopladning 5500mAh med 33 watt med hurtigopladning
RAM og lagringsplads12 GB RAM + 512 GB lagringsplads 8 GB RAM + 256 GB lagringsplads 6 GB RAM + 128 GB lagringsplads6 GB RAM + 128 GB lagringsplads
Kamera bagside200 megapixel vidvinkel, 8 megapixel ultra-vidvinkel, 2 megapixel makro200 megapixel vidvinkel, 8 megapixel ultra-vidvinkel, 2 megapixel makro108 megapixel vidvinkel, 8 megapixel ultra-vidvinkel, 2 megapixel makro108 megapixel vidvinkel, 2 megapixel dybde kamera, 2 megapixel makro
Kamera selfie20 megapixel20 megapixel20 megapixel20 megapixel
FarveLavender Purple, Frost Blue, Midnight Black Midnight Black, Lavender Purple, Coral Green Midnight Black, Lavender Purple, Coral GreenMidnight Black, Mist Purple, Ocean Blue
BluetoothBluetooth 5.4Bluetooth 5.4Bluetooth 5.3Bluetooth 5.3
5GJaJaJaNej
Tabel med specifikationerne på den kommende Redmi Note 14-serie.

Pris og tilgængelighed

Alle modeller kan købes fra d. 27 januar

  • Redmi Note 14 Pro+ 5G med 12/512GB får en vejledende salgspris på 3.990 kr. 
  • Redmi Note 14 Pro 5G med 8/256GB får en vejledende salgspris på 2.999 kr.
  • Redmi Note 14 5G med 6/128GB får en vejledende salgspris på 2.299 kr. 
  • Redmi Note 14 med 6/128GB får en vejledende salgspris på 1.999 kr. 

LÆS MERE: Det koster Samsung Galaxy S25, S25+ og Galaxy S25 i Danmark

Mere til historien

Der er mulighed for kampagnepriser på nogle af modellerne i en begrænset periode.

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste