Samsung Galaxy Ring kommer i nye størrelser

Samsung Galaxy Ring lanceres nu i to nye størrelser og i 15 nye lande. Derudover opdateres Samsung Health-appen.

Samsung Galaxy Ring, smartring
Samsung er nu klar med flere størrelser af Galaxy Ring – og lancering på nye markeder. (Foto: MereMobil.dk)

Har du ønsket dig en Galaxy Ring, men har den ikke været tilgængelig i din størrelse eller dit land? Så er der godt nyt.

Samsung udvider nemlig nu udvalget og tilgængeligheden af den smarte ring, og opdaterer samtidig Health appen med nye funktioner.

LÆS MERE: Nu kommer Samsung Galaxy Ring til Danmark – det koster den

I et blogindlæg annoncerer Samsung to nye størrelser til Galaxy Ring, nemlig størrelse 14 og 15.

Det bringer det samlede antal størrelser op på 11 (fra 5-15).

De nye størrelser rulles ud den 22. januar, samme dag som lanceringen af Galaxy S25. Det skriver Android Authority.

Samtidig udvider Samsung tilgængeligheden til 15 nye lande

  • Cypern
  • Tjekkiet
  • Grækenland
  • Ungarn
  • Israel
  • Japan
  • Malaysia
  • Mauritius
  • New Zealand
  • Singapore
  • Slovakiet
  • Sydafrika
  • Taiwan
  • Vietnam
  • Zambia

Disse 15 lande føjes til de eksisterende 38, hvilket bringer det samlede antal markeder op på 53.

Nye funktioner i Samsung Health appen

Udover nyhederne om Galaxy Ring afslører Samsung også nye opdateringer til Health appen med fokus på søvn og daglige mål.

En ny “søvnmiljørapport” skal hjælpe brugerne med at optimere omgivelserne for en bedre søvn. Derudover introduceres en “søvntidsvejledning”, der foreslår optimale sengetider baseret på søvnmønstre, vaner og forhold.

Endelig kommer der en mindfulness-tracker til at overvåge humør og forbedre hvile.

TJEK OGSÅ: Rabatkode til Ultrahuman Ring Air – konkurrent til Samsung Galaxy Ring

Søvnmiljørapporten forventes at blive rullet ud i første halvdel af 2025, mens søvntidsvejledningen kommer i anden halvdel af året.

Samsung nævner ingen dato for mindfulness-funktionen.

Her er vores test af Samsung Galaxy Ring

Mere til historien

Samsung Galaxy Ring kunne sagtens have vundet (hvis vi havde haft den) prisen, som årets innovation 2024. Der findes andre smartrings, men på det danske marked var det nyt. Læs også vores test af Ultrahuman Ring Air.

1,2 milliarder mennesker bruger en Samsung Galaxy

Hver syvende person på jorden går rundt med en Samsung Galaxy-telefon i lommen. Den svimlende milepæl er netop blevet afsløret i en stille og rolig YouTube-video.

(mere…)
Lækage afslører farverne på Samsung Galaxy S27 Ultra

Nye rygter peger på, at Samsung Galaxy S27 Ultra lander i fire standardfarver, hvor særligt en lyserød variant ser ud til at få en mere fremtrædende rolle og blive bredt tilgængelig.

(mere…)
Galaxy S27-serien kan blive dyrere

RYGTE: Den kommende Galaxy S27-serie står til at stige i pris.

(mere…)
Samsung præsenterer Galaxy Tab S12-serien: 3 nm-kræfter, ultratyndt design og Galaxy AI

Samsung er klar med Galaxy Tab S12 Ultra og Tab S12+. Serien byder på et markant slankere design på helt ned til 5,1 mm, MediaTek Dimensity 9500-processor, syv års opdateringer og forudinstalleret Photoshop.

(mere…)
Samsung lancerer Galaxy SmartTag3: Nu virker den også med iPhone

Samsung har præsenteret Galaxy SmartTag3, der er blevet markant mindre, har op til 790 dages batterilevetid og for første gang understøtter både Android og iOS.

(mere…)
Apple, Google og Samsung i patentstrid – vil have stoppet salget af flere produkter i USA

Et mindre lydfirma i USA mener, at Apple, Google og Samsung har krænket deres patent og forsøger at tage vidtgående midler i brug, blandt andet et salgsstop af flere produkter.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram