Apple Watch SE 3 på vej i år med et “nyt look”
Mark Gurman fra Bloomberg mener, at vi i år får et nyt Apple Watch SE og det vil have et ”nyt look”.

I sit nyhedsbrev “Power On” nævner Gurman det redesignede Apple Watch SE som et af mange nye produkter, som Apple planlægger at lancere i 2025.
Han deler dog ingen specifikke detaljer om designet på nuværende tidspunkt. Det skriver MacRumors.
I september sidste år nævnte Gurman, at det næste Apple Watch SE kunne få et plastikdesign, ligesom den farverige iPhone 5c fra et årti siden.
Dengang sagde han, at Apple havde haft udfordringer med “omkostninger og kvalitet” ved at skifte fra aluminium til plastik, men at han mente, at projektet stadig var under udvikling. Han nævnte dog ikke plastik i sin seneste rapport.
Et prisvenligt Apple Watch SE med et farverigt plastikdesign kunne være attraktivt for forældre, der overvejer at købe et Apple Watch til deres barn.
LÆS MERE: Apple Watch SE 3 vil måske appellere til børn
Udover designændringerne forventes det nye Apple Watch SE at få en ny og hurtigere chip sammenlignet med den nuværende model, der blev lanceret i september 2022.
Prisen på den nuværende model starter ved 1.199 kroner i Danmark for 40 mm varianten og 2.299 kroner i 44 mm.
LÆS TESTEN: Apple Watch Series 10 er en stor opgradering – er det nok?
Hvis Mark Gurman får ret, så kan du forvente, at Apple Watch SE 3 lanceres i september.
Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned
Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.
🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.
Mere til historien
Du kan læse vores anmeldelse af Apple Watch SE 2, som vi lavede tilbage i oktober 2022.

