Oplev ny biograflyd derhjemme med Sonos Arc Ultra og Sub 4
Sonos lancerer ny soundbar med forbedret lyd og mindre størrelse samt subwoofer med opdateret design og dybere bas.
Sonos vil gerne give endnu bedre oplevelser i hjemmebiografen. Og det gør de med det nyeste skud på stammen: soundbaren Sonos Arc Ultra og en ny teknologi kaldet Sound Motion.
Kort fortalt reducerer Sound Motion-teknologien transducerens størrelse betragteligt, samtidig med at den booster bassen. Dette bidrager også til et slankere og mere elegant design.
Sonos Arc Ultra har hele 14 Sonos-udviklede drivere, herunder den føromtalte Sound Motion-woofer. Disse bidrager alle til en 9.1.4 rumlig lydoplevelse.
For at finpudse biografoplevelsen i stuen har Sonos samarbejdet med TV- og filmskabere som Chris Jenkins og Onnalee Blank for at skabe en unik Dolby Atmos-oplevelse på studieniveau, der angiveligt kan måle sig med professionelle lydsystemer.
Det må også gerne se lidt godt ud
Lyd er ikke alt. En soundbar, der permanent skal befinde sig under stuealteret, må også gerne se godt ud. Arc Ultra er udformet med en karakteristisk buet profil, mat finish og et slankt design.
Dette bidrager til et elegant udseende på væggen og sikrer, at den ikke blokerer for TV’et, hvis den placeres på et møbel. Den fås i farverne sort og hvid.
Opsætningen klares med en HDMI eARC-forbindelse, og betjeningen sker via din TV-fjernbetjening, Sonos-appen, Sonos Voice Control eller Amazon Alexa. På bagsiden af højttaleren findes desuden touch-betjening.
Højttaleren understøtter Bluetooth, hvis du hurtigt vil streame en podcast eller lignende.
Sonos Arc Ultra er tilgængelig fra den 29. oktober 2024 til en vejledende pris på 7.499 kroner.
LÆS TESTEN: Sonos’ hovedtelefoner skuffede
Endnu dybere bas med Sonos Sub 4
Sonos præsenterede ved samme lejlighed subwooferen Sub 4. Den har ifølge Sonos to specialfremstillede woofere, der leverer dybe, dynamiske, lave frekvenser.
De to woofere vender indad for at skabe en vibrationsdæmpende effekt, der neutraliserer forvrængning, brummen og raslen.
Designet er tro mod forgængerens æstetik med en opdateret mat finish i sort og hvid.
Sub 4 kan kombineres med soundbarene Sonos Arc Ultra, Sonos Arc eller Sonos Beam. Hvis du ikke kan få bas nok, kan du også kombinere to subwoofere. Sub 4 er kompatibel med tidligere generationer af Sub i udvalgte opsætninger.
Sub 4 er tilgængelig fra den 29. oktober 2024 til en vejledende pris på 6.699 kroner.
Mere til historien
Sonos har i samme omgang også opdateret deres app. En kærkommen nyhed for mange Sonos brugere, da den tidligere opdatering, kom med mange fejl og mangler.