Samsung Galaxy S24 FE – spændende opgradering

Samsung er klar med dette års ”Fan Edition”. Galaxy S24 FE er opgraderet på flere punkter. Se specifikationer, salgsstart og pris her. 

Samsung Galaxy S24 FE er nu lanceret (Foto: Samsung)
Samsung Galaxy S24 FE er nu lanceret (Foto: Samsung)

Samsung lancerede den ”almindelige” Galaxy S24-serie i starten af året, hvor det helt store salgsargument var Galaxy AI; Samsungs bud på kunstig intelligens.

Og Galaxy AI er også en del af Galaxy S24 FE. 

Telefonen har en processor, som yder 50 procent mere end sidste års model, S23 FE.

Galaxy S24 FE får samme processor, som Galaxy S24 og Galaxy S24+ – nemlig Exynos 2400-serien. Hvilket også gør, at den uden problemer kan køre de forskellige Galaxy AI-funktioner.

Det er ikke kun processoren, som er forbedret. Det er kameraet også. Den har et 50 megapixels vidvinkelobjektiv, 8 megapixel telefotolinse med 3x optisk zoom og et 12 megapixel ultravidvinkelobjektiv – begge understøtter optisk billedstabilisering. Frontkameraet er på 10 megapixels.

Tidligere i år anmeldte vi forgængeren Galaxy S23 FE, der i dag koster omkring 3.500 kroner. Telefonen fik topkarakter. Den er ikke blevet ringere af, at prisen nu er lavere. Her kan du læse testen af Galaxy S23 FE.

Kommer med Galaxy AI

Galaxy AI-funktionerne gør det endnu nemmere at tage flotte billeder, da ProVisual Engine, som er en AI-drevet kameramotor, hjælper med at levere detaljer og subtile teksturer i billederne, lyder det i teksten fra Samsung.

Du kan også glæde dig til Circle to Search, Live Translate, Note Assist, Transcript Assist, Browsing Assist og Interpreter.

Skærmen er en 6,7 tommer Dynamic AMOLED-skærm med op til 120 Hz opdateringshastighed, 8 GB RAM. Lagerpladsen varierer efter hvilken konfiguration du vælger. Batteriet er på 4.565 mAh og understøtter op til 25 watts opladning.

Specifikationer: Samsung Galaxy S24 FE

  • Skærm: 6,7 tommer Dynamic AMOLED 2X-skærm, 120 Hz opdateringshastighed 
  • Processor: Exynos 2400e-serien
  • Styresystem: Android 14 / One UI 6.1
  • Kamera: 12 megapixels ultravidvinkel, 50 megapixels vidvinkel, 8 megapixels telefoto
  • Frontkamera: 10 megapixels
  • Lagerplads: 128 / 256 eller 512 GB
  • RAM: 8 GB RAM
  • Batteri: 4.565 mAh
  • Fysiske mål: 77,3 x 162,0 x 8,0 mm
  • Vægt: 213 gram
  • Andet: Samsung Knox, WiFi 6E, Bluetooth 5.3 og IP68-certificering.

Telefonen kommer med Android 14 og Samsungs UI 6.1 brugerflade ovenpå.

Samsung Galaxy S24 FE får 7 års OS-opdateringer og 7 års sikkerhedsopdateringer. Dette gælder fra den officielle lanceringsdato og ikke hvornår telefonen købes.

Salgsstarten er dags dato (torsdag den 26. september 2024) og den har en vejledende pris på 5.999 kroner uden abonnement. 

Galaxy S24 FE bliver tilgængelig i farverne Blue, Graphite, Gray, Mint og Yellow. 

VIL DU VIDE MERE OM SAMSUNG? De seneste Samsung-nyheder, og nyt om tech, kan du modtage i indbakken 4 gange om ugen. Tilmeld dig gratis netop nu! Frameld når du har lyst.

Mere til historien

Samsung har netop også lanceret deres nyeste alternativ til de, som ønsker et smartwatch, der ikke er så stort eller dyrt. Læs mere om Galaxy Fit3 her.

Mobilsalget styrtdykker: Samsung bløder trods førsteplads

Samsung tog 23 procent af markedet, selvom virksomheden leverede færre telefoner end sidste år. Bag førstepladsen gemmer der sig et forventet milliardunderskud.

(mere…)
Flere rygter om kameraet på Galaxy S27-modellerne

RYGTE: Samsung Galaxy S27 og S27 Plus får muligvis ikke helt den store kameraopgradering, som først var ventet.

(mere…)
73 procent er enige: Tv’et skal fylde mindre i stuen

Mange danskerne mener, at tv’et skal fylde mindst muligt i indretningen eller passe naturligt ind. Producenterne svarer igen med kunsttilstand, refleksfri skærme og færre synlige kabler.

(mere…)
1,2 milliarder mennesker bruger en Samsung Galaxy

Hver syvende person på jorden går rundt med en Samsung Galaxy-telefon i lommen. Den svimlende milepæl er netop blevet afsløret i en stille og rolig YouTube-video.

(mere…)
Lækage afslører farverne på Samsung Galaxy S27 Ultra

Nye rygter peger på, at Samsung Galaxy S27 Ultra lander i fire standardfarver, hvor særligt en lyserød variant ser ud til at få en mere fremtrædende rolle og blive bredt tilgængelig.

(mere…)
Galaxy S27-serien kan blive dyrere

RYGTE: Den kommende Galaxy S27-serie står til at stige i pris.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram