Ulovlig streaming: Dansk tjeneste skaffer dig alt

DEL 2: Streaming og download af film og serier er ret udbredt. Vi dykker ned i en dansk tjeneste som skaffer dig alt.

Film, streaming (Foto: Frank Reppold Pixabay)
MereMobil.dk’s overvejelser: I artiklen vil der blive beskrevet statistikker om “pirateri”, men også et specifikt website. Vi har valgt ikke at publicere navnet på sitet for ikke at tilskynde til filmpirateri. Der er dog vist skærmbilleder længere nede i artiklen. Det er en nøje balancegang at beskrive et dansk delingsnetværk uden at gå helt ned i afslørende detaljer (Foto: Frank Reppold Pixabay)

Vi fortsætter her vores artikel fra sidste år med et indblik i, hvor udbredt download af film og serier faktisk er – også i Danmark.

Tilbage i vores første artikel dykkede vi ned i problemstillingen med filmpirateri og overvejelserne om, hvorfor nogen vælger denne løsning.

Samtidig fik vi direktør for Rettighedsalliancen, Maria Fredenslund, med i en podcastepisode, hvor der blev talt om filmpirater.

Denne gang vil vi se nærmere på en dansk tjeneste, som kan skaffe dig alt. Vi ser også på statistikkerne og tidligere domme i Danmark.

INFO: Denne artikel er en del af vores dækning om ulovlig streaming og piratkopiering. Her finder du tidligere artikler for denne dækning.

Den danske tjeneste med ALT indhold

Filmen IF på dansk torrent site (Foto: Anonymt)
Filmen IF-Imaginary Friend er ellers ikke udgivet endnu, men allerede nu findes den i det skjulte (Foto: Anonymt)

På skjulte hjemmesider, hvor det udefra ser ganske stilfærdigt ud, findes der netværk med hyppig deling af film og serier som hovedformål.

Vi har set nærmere på en dansk tjeneste, der skaffer dig alt indenfor film og tv, hvis bare du har den tekniske snilde.

Det første du bliver mødt af er en loginboks. Bag dette login gemmer sig næsten en verden med deling. Ganske gratis – hvis du lever med risikoen.

Et godt eksempel på hvorfor disse skjulte netværks har så mange meget aktivitet, er deres tilgængelighed. Ser vi på den nye film IF – Imaginary Friend, så er den endnu ikke udkommet på tjenesterne.

Det er dog ikke en hindring, for film som netop IF – Imaginary Friend har nemlig ligget på tjenesten i et par uger og har været hentet omtrent 1.000 gange. Underteksterne klarer sitens mest inkarnerede brugere for dig.

LÆS MERE: Piraterne er vendt tilbage – bare ikke som i “gamle dage”

Tjenestens brugertal er ukendte, men det ligger sandsynligvis rimeligt højt – det samme gør udvalget af indhold.

Det er ligeledes heftige mængder af plads, at alt dette indhold fylder. Der ligger nemlig torrents for ca. 550 TB (terabyte) indhold. Mængden der har været downloadet er omtrent 29.000 TB – du læste rigtigt, 29.000 TB!

Antal
FilmCa. 28.000
Serier (kan være fulde serier eller pr. sæson)Ca. 25.000
SpilCa. 1.000
eBøgerCa. 8.000
Mængden af indhold på tjenesten

“Søger Folk til at Subbe”

Dansk torrent site (Foto: Anonymt)
Sitet har sine egne ‘subber’ som hjælper med at skrive danske undertekster (Foto: Anonymt)

Selve sitet har næsten sit eget liv med flere specifikke opgaver.

Når en “uploader” får adgang til en ny film, men den ikke har danske undertekster, er andre brugere parate til at løse opgaven.

Sommetider skal der rekrutteres nye folk til dette. Det gør man nemmest ved et forumopslag med overskriften “Søger folk til at subbe”.

En anden bruger melder tilbage, at det kunne være interessant, hvis det kan passe ind med familielivet.

Der tegner sig et mønster af livet på sitet. Hvis en kendt uploader-gruppe lukker ned, minder stemningen om en arbejdsplads, der lige har mistet en god medarbejder.

Fælles for dem alle er, at brugerne gemmer sig bag anonyme brugernavne og bruger tjenesten til at finde indhold, der ellers ville koste penge.

Hvad er torrents?

Hvis du sidder og tænker, at indholdet må ligge på nogle heftige servere et lusket sted i verden, så tager du fejl.

Indholdet bliver nemlig delt via torrents, og hvis du ikke er bekendt med udtrykket, kommer her en simpel forklaring på, hvordan det fungerer.

Når du downloader via torrents, deler du faktisk det samme indhold med andre samtidig. Hvis MereMobil.dk lagde en af vores podcast-episoder ud som en torrent, ville andre kunne downloade den.

Det væsentlige er dog, at det ikke nødvendigvis behøver at være fra os, filen bliver downloadet næste gang. En bruger i København kan nemlig sagtens downloade nogle brudstykker fra en anden bruger i Odense og andre stykker fra en bruger i Aarhus.

LÆS MERE: Måske er du film-pirat uden at vide det

Dette sker gennem en proces kaldet peer-to-peer (P2P) netværk, hvor hver deltager (peer) deler små dele af filen, som tilsammen udgør det fulde indhold.

Samtidig vil downloadhastigheden også blive hurtigere, jo flere der er “peers”, altså delere af filen.

Så alle de filer, der florerer på netværk som den danske tjeneste, ligger altså ikke ét bestemt sted, men er spredt ud over mange computere og servere i danske hjem eller lejet på servere rundt om i verden.

Derfor kan det også være en vanskelig opgave for myndighederne at få ryddet dette indhold. Selvom man lukker siden ned, eksisterer filerne stadig og ligger oftest klar til, når en ny hjemmeside dukker op.

Når en tjeneste lukkes, så dukker nye op

Man skulle tro, at problemet hurtigt kunne løses ved blot at få hjemmesiderne lukket ned. Her opstår så bare et nyt problem.

Måske husker du Popcorn Time? Det var nærmest piraternes svar på Netflix, som var ulovligt. Tjenesten forsvandt pludselig tilbage i 2015, men kort tid efter dukkede nye identiske tjenester op, bare med et andet navn.

Hvis vi kigger mod det stadig eksisterende The Pirate Bay, findes der utallige sider for netop dette, bare med forskellige domænenavne.

Det virker altså til at være en slags katten efter musen-leg, hvor musen vinder i sidste ende

Hør også vores podcast om emnet

Find også episoden i din podcastapp. Søg efter ‘meremobil’.

Hvordan ser udviklingen ud?

Graf over piratkopiering (Grafik: Euipo)
Graf over piratkopiering mellem 2017-2022 (Grafik: Euipo)

Udviklingen for download eller ulovlig visning af indhold er faktisk stigende ifølge en rapport fra The European Union Intellectual Property Office (Euipo).

Det er naturligvis svært at spå om fremtiden, men rapporten kan tegne et billede af, at det ikke er slut med brugen af piratindhold, og at det måske endda begynder at stige yderligere igen.

I rapporten fremgår det også, at der gennemsnitligt er 1,1 tilgange pr. internetbruger månedligt. Dette er på tværs af alle EU-landene.

Hvad angår publikationer, er det også stigende. I rapporten fremhæves det, at cirka 60 procent af indholdet er manga-relateret. Det kan meget vel hænge sammen med, at det er svært at skaffe lovligt.

I en nyere rapport fra Mediavision bliver der dykket lidt ned i det nordiske marked, og her er tallene mildest talt overraskende.

Her oplyses det, at 25 procent har downloadet eller ulovligt streamet film, serier eller live-sport indenfor den seneste måned. Dette er i aldersgruppen 15-74 år.

Dette er en mærkbar stigning på 400.000 og svarer til 5 millioner af indbyggerne i Norden.

LÆS MERE: Sportfan? Du kommer til at betale

VED DU NOGET? På MereMobil.dk vil vi meget gerne høre fra dig, hvis du deler eller bruger ulovligt indhold. Vi vil gerne stille dig nogle spørgsmål til brug i vores fremtidige dækning af emnet. Derfor håber vi at du vil skrive til os på den sikrede mail [email protected]. Vi tilbyder fuld diskretion og du er velkommen til at skrive fra en anonym mailadresse.

Thi kendes for ret

Sommetider falder hammeren for både bagmænd og brugere af forskellige torrentsnetværk.

I september 2023 blev en 37-årig mand idømt 60 dages betinget fængsel, samt en tillægsbøde på 10.000 kroner for ulovlig deling af danske og udenlandske værker.

Året før, i november 2022, fik 28-årig mand 6 måneders betinget fængsel samt 80 timers samfundstjeneste og 10.000 kroner i erstatning til Rettighedsalliancen. Her blev der downloadet ikke under 100 TB ulovligt materiale.

Dommene er ikke de eneste, og ind imellem deler Rettighedsalliancen selv domme i sager om netop dette emne.

Det store spørgsmål er så, om det har en effekt.

VIL DU OPDATERES? ⚡️ Vi vender dig tre gange om ugen de seneste technyheder i indbakken. Blandt alle tilmeldte finder vi hver måned en vinder af en powerbank fra GreyLime. Tilmeld dig gratis her! Afmeld når du har lyst. Læs mere om konkurrencen her.


Mere til historien

Det er vigtigt at huske ulovligheden i brugen af disse tjenester. Derfor skal du huske at overholde gældende lovgivning for brugen af ophavsretligt materiale.

Max sætter en stopper for ubegrænset kontodeling

Nu skal det være slut med at dele adgangen til sin Max-konto med vennerne.

(mere…)
Hver tredje dansker overvejer at skære ned på streamingtjenester

Mange danskere har flere streamingtjenester, men hver tredje overvejer, at skære ned på antallet.

(mere…)
Priserne stiger endnu engang på Disney+

Det bliver atter dyrere at være abonnent på streamingtjenesten Disney+, som rammes af endnu en prisstigning.

(mere…)
Danskerne må se langt efter reklame-abonnement hos Netflix

Netflix har netop afsløret, at de ikke har aktuelle planer om at lancere deres reklamefinansierede abonnement i Norden.

(mere…)
Netflix har hævet prisen igen

Der har været prisstigninger i flere lande og nu følger Danmark efter. Det er alle abonnementerne, som bliver dyrere.

(mere…)
Ulovlig streaming: Det siger piraterne

DEL 5: Vi har talt med to pirater, der har været i branchen i mange år. Læs deres syn på pirateri af film- og streamingtjenester.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
24 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram