Google: Derfor skal du slå 2G fra på din telefon

Du bør deaktivere 2G-forbindelsen på din Android-telefon, hvis du vil undgå denne type SMS-svindel.

2G-netværk Google
2G-forbindelsen kan bruges af kriminelle til at omgå teleoperatørernes netværksbaserede beskyttelse mod f.eks. SMS-svindel (Grafik: Google)

Interesseorganisationen GSMA har via deres “Fraud and Security Group” udsendt en orientering til medlemmerne, som blandt andet tæller teleoperatører over hele verden.

Her skriver de, at operatørerne skal være opmærksomme på såkaldte Stingrays – falske basestationer (mobilmaster, red.), som svindlere anvender til at sende falske og usikre SMS-beskeder til telefonerne.

De falske basestationer bruges til at tvinge telefonerne i nærheden til at skifte til et 2G-netværk fremfor de sædvanlige 4G, 5G eller 3G-forbindelser.

Via 2G, som er kommunikationsstandarden, der kom før 3G, kan de kriminelle sende SMS-beskeder til telefonerne. Beskederne er forfalskede og ser ud, som om de kommer fra et legitimt nummer og en valid afsender. Det kan f.eks. være, at modtageren tror, at det er en god ven, et kendt firma eller en myndighed, som har sendt beskeden.

I modsætning til de sædvanlige rundsendte SMS (phishing) beskeder, fanges disse ikke af operatørens svindel- og spamfiltre.

Google har netop rejst problemstillingen og opfordrer til, at man deaktiverer 2G-forbindelser på telefonerne, hvilket har været muligt siden Android 12.

Stingrays, eller SMS Blasters, som kan være transportable, sælges over nettet og kræver ikke særlig teknisk ekspertise at finde, købe og bruge. Derfor er denne form for svindel i stigning, lyder det fra GSMA.

Du deaktiverer 2G-forbindelsen via indstillingerne for mobilnetværk, der typisk ligger gemt under punktet “Forbindelse” i telefonen.

Det skal siges, at Google Beskeder på Android-telefoner har et indbygget sikkerhedslag, som kan identificere og blokere SMS-spam, men disse er jo ikke altid helt sikre.

Tidligere i år lancerede teleselskaberne i Danmark en fælles beskyttelse mod SMS-svindel på netværksniveau. I vores podcast kan du høre mere om tiltaget. Tryk her.

LÆS MERE: Værn mod SMS-svindel er hullet

☕️

Få mit personlige tech-overblik – og vind tech hver måned

Følg tech-verdenen uden om algoritmerne. Modtag Kaffepause med John G direkte i indbakken med de vigtigste nyheder og ærlige tests.

🎁 Som modtager er du automatisk med i den månedlige lodtrækning om et sæt Apple AirPods 4.

Mere til historien

GSMA (Global System for Mobile Communications Association). Det er en global organisation, der arbejder på at forene mobiløkosystemet for at fremme innovation. GSMA repræsenterer mobiloperatører og virksomheder over hele verden og arbejder med at udvikle standarder og politikker for mobilkommunikation.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
11 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Slut med Android Auto på ældre smartphones

Google kræver nu Android 11 for at bruge Android Auto via kabel. Telefoner med Android 9 og 10 er ikke længere officielt understøttet.

(mere…)
AI-orme kan ramme TV-bokse: Forskere advarer om ny risiko

Anthropic har fået en stor AI-model til at køre fordelt på 15 billige Android TV-bokse. Små modeller kan snart blive i stand til at kopiere sig selv mellem usikre enheder.

(mere…)
Advarsel: Nordens digitale netværk kan svigte under en krise

Kun halvdelen af de nordiske beslutningstagere vurderer, at deres organisation kan holde kritiske funktioner i gang under en alvorlig digital afbrydelse.

(mere…)
Din robotstøvsuger kan være en åben dør for hackere

Dine smarte enheder i hjemmet kan være en genvej for it-kriminelle. En sikkerhedsekspert peger på 4 råd, der gør hjemmets enheder mere sikre.

(mere…)
Sikkerhedsforsker: Samsung-tv analyserer lyd og billeder til reklamer

En sikkerhedsforsker hævder at have fundet omfattende sporing i et Samsung-tv fra 2025. Samsung bekræfter generel indsamling af seerhistorik, men har ikke kommenteret forskerens påstande.

(mere…)
Svindlere udnytter MobilePays navneskift: Pas på denne besked

MobilePay skifter navn til Vipps den 12. januar 2027. Svindlere udsender nu falske beskeder om, at brugerne skal opdatere deres oplysninger.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram