Politiet på vej med ansigtsgenkendelse i realtid
NSK har allerede nu adgang til system, som skanner ansigter og sammenholder dem med stillbilleder.
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Rigspolitiet er i gang med en beslutningsproces om, hvilken teknologi der i fremtiden skal anvendes til ansigtsgenkendelse i realtid.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.
Ifølge mediet Radar har politiet juridisk set lov til at bruge ansigtsgenkendelse i sager om overgreb mod børn. Her er der dog tale om stillbilleder fra politiets database, som algoritmen har adgang til.
– “Seksuelt misbrug af børn er noget af det mest afskyelige og grusomme, der findes. Politiet gør i dag et stort stykke arbejde for at bekæmpe seksualforbrydelser på nettet, og vi skal hele tiden sikre, at politiet har de rette værktøjer,” udtaler justitsminister Peter Hummelgaard (S) i pressemeddelelsen.
Politiet vurderer på baggrund af et forsøg, som kørte fra januar til november 2023, at teknologien blandt andet vil kunne løfte efterforskningen. Derfor etableres det som et permanent værktøj.
NSK har udviklet en applikation med ansigtsgenkendelse. Den bruges af politiet til at sammenholde billeder af et offer med billeder fra politiets billeddatabase eller med billedmateriale fra en konkret sag.
Ifølge Radar har NSK også adgang til den teknologi, som anvendes på Brøndby Stadion til ansigtsgenkendelse, og som skanner ansigter og sammenholder dem med billeder af personer fra hooliganmiljøet.
Ifølge professor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi ved Aalborg Universitet Thomas Moeslund, så kan politiet desuden allerede “i morgen” få adgang til de tryghedskameraer der er opsat i blandt andet sociale boligbyggerier over hele landet.
– “Hvis du vil investere nok i kameraer og computerkraft, så kan du tage et forbryderalbum som på Brøndby Stadion og identificere kriminelle eller andre personer, du ikke bryder dig om på gaden. Rent teknologisk er det muligt,” siger Thomas Moeslund til Radar.
Han frygter ikke, at overvågningen kan tage overhånd, men direktør for tænketanken Justitia Birgitte Eiriksson mener, at det kan være i strid med menneskerettighederne.
– “Der er brug for en hurtig og præcis regulering af politiets anvendelse af ansigtsgenkendelse til kriminalitetsbekæmpelse, inden vi kommer til at stå i en situation, hvor vi får skabt et overvågningssamfund med uberettigede indgreb i borgernes ret til privatliv,” siger Birgitte Eiriksson til Radar.
En del af tryghedspakken
Det var den daværende Socialdemokratiske regering der i september 2022 indgik en aftale med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige om en digital tryghedspakke.
Tryghedspakken skal gøre det tryggere at færdes på nettet, og som en del af aftalen blev man enige om, at NSK skulle gennemføre et forsøg med digitaliseret offergenkendelse i sager om seksuelt misbrug af børn.
Politiet vil sikre, at den fremtidige løsning også kan bruges på videomateriale.
Ansigtsgenkendelsesteknologien vil ifølge pressemeddelelsen fra Justitsministeriet derfor blive implementeret som et permanent værktøj i landets politikredse.
Teknologien skal således bruges som et hjælpeværktøj til at skanne materiale, mens der vil blive foretaget en endelig identifikation og sammenkædning af sager af en efterforsker.
Mere til historien
For et år siden skrev Politiken på baggrund af en aktindsigt fra Rigspolitiet, at landets 12 politikredse fra 2018 og frem til 2022 har opsat 450 såkaldt tryghedsskabende kameraer i 53 byer spredt ud over landet.
