iPad Pro 2024 er fortryllende lækker

TEST: Du ønsker dig iPad Pro i 2024-modellen, men det er nok ikke den, at du køber. Læs her min 13-tommer iPad Pro test.

IPad Pro 2024, 13" med Magic Keyboard
Det er bare en fed pakke – iPad Pro (13-tommer) med M4-chip og det nye Magic Keyboard (Foto: MereMobil.dk)

Dette er den iPad, du ønsker dig, men nok ikke den, du køber.

Den opdaterede iPad Pro er overdrevent fed. Dens største problem er, at den ikke udstråler ”se mig, jeg har fået den nye iPad Pro”.

Når jeg måler den rå ydelse af M4-chippen… Nej, lad mig starte et andet sted. Størrelsen! Altså det første sted, hvor du møder promodellen.

Den er behageligt tynd; 5.1 mm. Det virker næsten umuligt at lave noget, der er så tyndt, uden at det knækker eller bøjer. Ikke kun på grund af tykkelsen, men størrelsen og spændvidden på skærmen. Derfor vil jeg anbefale, at du passer rigtigt godt på den.

Jeg har haft den på vægten, og selve iPad’en vejer 586 gram. Dertil skal lægges Magic Keyboard-tastaturet på 662 gram. Den samlede vægt er 1.248 kg – 118 gram mindre end 2022-modellen. Det er meget velkomment, da det gør iPad Pro mere ”transportabel”.

Endelig med OLED-skærm

Apple har opgraderet iPad Pro med OLED-skærmteknologi, som efter min mening er en bedre skærmteknologi end LCD-skærme. Uanfægtet Apples markedsføringsord som ”Retina”, har der været tale om LCD-displays.

Ulempen ved OLED er en lavere lysstyrke end LCD. Det er blevet løst ved at sætte to skærme sammen, kaldet ”Tandem” i Apple-lingo. Resultatet er, at iPad Pro 2022 og 2024 har den samme lysstyrke, selvom der nu anvendes OLED.

Du får en meget præcis skærm, der viser et realistisk billede, hvilket er særligt vigtigt i forhold til håndtering af foto- og videomateriale.

Desuden oplever jeg, at den nye skærm er mere behagelig at kigge på, og mere responsiv når der f.eks. scrolles gennem dokumenter. Dette er en skærmoplevelse, som du bliver afhængig af.

Endnu mere ydelse

M4-chippen introduceres med iPad Pro 2024. Dermed tilføjes endnu mere ydelse til en i forvejen rigtig kraftig ydelse.

Dette vidner om, at iPad Pro er målrettet mod de særligt krævende brugere.

Herunder kan du se mine målinger af ydelsen på 2022- og 2024-modellerne. Jeg har også tilføjet målingen af ydelsen af MacBook Pro med M3-chip, så du har lidt mere at sammenligne med.

Som en del af redesignet har Apple introduceret et nyt termisk design, som bortleder varmen op mod 20 procent bedre end på tidligere modeller. Du skal derfor ikke være nervøs for, at din nye iPad Pro bliver varm – og det gør den da heller ikke, når jeg presser den med f.eks. benchmarkmålinger.

 Antutu3D MarkGB 1/2GB OpenCL
iPad Pro, 2024, M4-chip2.663.6578.6362.549 / 12.64840.697
iPad Pro, 2022, M2-chip1.410.6996.0341.849 / 8.49833.146
MacBook Pro 14”, M3-chip8.0922.970 / 11.52730.465
GB = GeekBench

Stadig super god lyd

Der er fire højttalere i iPad Pro 2024, hvorfra lyden er virkelig god. Når det kommer til mikrofonerne, så er der også fire. Her er stemmeisolation i øvrigt understøttet, så baggrundsstøj frasorteres ved f.eks. videomøder.

En fed detalje er, at lydstyrke op/ned skifter knapper, alt efter hvordan iPad’en holdes, så det er ekstremt intuitivt at justere lyden op eller ned og ramme rigtigt, hver gang.

Du vil også bemærke, at frontkameraet sidder på langsiden og ikke den korte side.

Hemmeligheden ligger i tilbehøret

Tastaturcoveret, Magic Keyboard, er kraftigt forbedret. Ikke at det var dårligt på 2022-modellen, men nu er der strammet lidt ekstra hist og her.

Det er fortsat en fantastisk oplevelse at skrive på iPad Pro, men tastaturet har fået minimeret den lille kantnedbøjning, som vi så for to år siden. Nu er Magic Keyboard til iPad Pro lidt mere som det vi kender fra Mac-computere.

Desuden er der, endelig, kommet en linje med lys- og lydstyrke og andre funktioner til systembetjening. Det er virkelig blevet godt. Samtidig er trackpad’en, med glasoverflade, blevet større og understøtter nu haptic feedback.

Jeg er VILD med Magic Keyboard, som på alle måder er en fornøjelse at skrive på.

Derimod er det noget skrammel, at coverets yderside er ekstremt modtagelig overfor snavs. Kommer du til at sætte iPad Pro med cover i nogle franskbrødskrummer, så er det svært at gøre perfekt rent igen.

GUIDE: 2 billigere alternativer til iPad Pro 2024

Virker ikke med ældre modeller

Drømmer du om, at du bare kan bruge 2022-Magic Keyboard til din nye iPad Pro 2024, så bare drøm videre. Apple har (naturligvis) forhindret dette.

Ulempen er den helt tåbelige prissætning på 3.099 kroner. Tåbeligt fordi det er en urealistisk pris. Særligt i lyset af, at Magic Keyboard til Mac koster under 1.000 kroner.

Et andet stykke tilbehør er Apple Pencil Pro til 1.199 kroner, hvor der dog er sket rigtigt meget i forhold til den tidligere version. F.eks. er den nye trykfølsom, man kan klemme på den og den har haptic feedback.

Jeg er ikke den store Apple Pencil-bruger, men jeg må sige, at den nye pen er langt federe, end hvad jeg tidligere har oplevet fra Apple eller andre producenter – og så er den utrolig præcis.

LÆS MERE: Dette vidste du ikke om Apple Pencil Pro

Se testen af iPad Pro, M4

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Konklusion: Det er ikke en Mac med touchskærm

Den er lidt underlig men også rigtig fed. Underlig fordi iPad Pro egentlig gerne vil være en Mac med touchskærm. Fed fordi hardwaren, og hvad den kan, ikke fås vildere og bedre.

Min konklusion er, at vi stadig er langt fra en reel Mac-oplevelse. Dette ER stadig en iPad.

Når det er sagt, så er iPad Pro på alle måder vild og den rigtige køber vil knuselske den – indtil prisskiltet vendes. Vi taler om 11.999 kroner (vejledende) – altså UDEN Apple Pencil Pro og Magic Keyboard.

Jeg synes det er mange penge. Hvorvidt det er dyrt, kommer an på, om man er i målgruppen for netop dette produkt.

Topkarakteren er uundgåelig.

Selvom iPad Pro 2024 er den du ønsker dig, så tror jeg, at rigtigt mange vil se i retning af iPad Air, der også er blevet opdateret.

Aktuelle priser på iPad Pro 13″, 2024

Herunder kan du se dagspriserne på 256 GB M4 iPad Pro med 13 tommer (standard) skærm.

Vi henter priserne. Vent venligst ⏳

Indlæses priserne ikke?

Forsøg venligst at genindlæse siden, og vent et øjeblik.

Fordele og lidt at tænke over

Fordele

  • Enestående lækker og responsiv skærm
  • Vanvittig kraftig ydelse fra M4-chipset
  • Lavt strømforbrug og lav varmeudvikling
  • Tilslutning af eksterne enheder via USB-C
  • Banebrydende (tyndt) design
  • God lyd med stereohøjttalere samt gode mikrofoner
  • Face ID til login og sikring af data
  • Bliver bedre med Magic Keyboard

Lidt at tænke over

  • Er ikke en Mac med touchskærm
  • Du kan ikke genbruge Magic Keyboard fra 2022-modellen
  • Utrolig høj pris alene for selve iPad’en
  • Tilbehøret er meget højt prissat
  • Magic Keyboard (ekstraudstyr) er nødvendigt
  • Apple Pencil Pro (ekstra udstyr) – får du den brugt?
  • Er iPad Air med Magic Keyboard måske bedre for dig?
  • Intet 3,5 mm. jackstik
  • Du kan ikke have flere brugerprofiler

Mere til historien

Den vejledende pris for iPad Air 2024 med 13-tommer skærm er 7.499 kroner. Denne vil være rigtig god for langt de fleste. Magic Keyboard koster 3.099 kroner.

iPad Pro 13", 2024
Apple løser stort problem i 2026: iPhone Fold kommer uden synlig skærmfold

Slut med den irriterende rille i skærmen. Nye rygter afslører, at Apple bruger ny panelteknologi til at fjerne foldelinjen helt på den kommende iPhone Fold.

(mere…)
Sådan får du den gamle screenshot-visning tilbage på iPhone

GUIDE: Apple har ændret måden, din iPhone viser screenshots på. Er du træt af, at skærmbilleder nu fylder hele skærmen? Læs her hvordan du slår fuldskærms-funktionen fra og får den gamle screenshot-visning tilbage.

(mere…)
Gode nyheder til din iPhone: Næste store opdatering gør din iPhone hurtigere og mere stabil

Når Apple til sommer præsenterer den næste software, iOS 27, bliver det ikke med fokus på gøgl og nye knapper. Rygterne peger på en massiv oprydning, der skal gøre din telefon hurtigere.

(mere…)
Analytiker sår tvivl om kommende afgang hos Tim Cook

En velkendt Apple-analytiker sår tvivl om, at Tim Cook er på vej til at forlade posten som CEO.

(mere…)
Ninja Slushi: Er det den bedste slushicemaskine til hjemmet?

TEST: Jeg har testet den populære slushicemaskine, Ninja Slushi, for at se, om den leverer den ægte vare eller blot er en dyr gadget. Læs min dom over konsistens, støj og rengøring her.

(mere…)
De’Longhi La Specialista Touch TEST – Bedre end en fuldautomatisk kaffemaskine?

TEST: Jeg var skeptisk over for det manuelle arbejde, men De'Longhi La Specialista Touch overraskede mig. Den slår faktisk min fuldautomatiske maskine på både smag og støjniveau. Læs her, hvorfor jeg blev omvendt – og hvilken irriterende detalje du skal kende, før du køber.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram