Gode råd: Svindlere jager også i din ferie

TIPS: Få gode råd til bedre IT-sikkerhed i ferien. I 2023 blev 189.000 danskere udsat for digital svindel.

en pige med mobil ved et bord
Det er usmart, at flashe sin dyrbare smartphone på ferien. (Foto: ESET Nordics/PR)

Det er ikke for sjov eller en skræmmekampagne, når Det Kriminalpræventive Råd sender en pressemeddelelse ud om, at it-kriminaliteten vokser markant, og at flere og flere danskere rammes af digital svindel.

De tørre tal fra rådet viser nemlig, at i 2023 blev 189.000 danskere udsat for digital svindel. I 2022 blev 147.000 danskere svindlet digitalt.

Og med sommerferien inden for rækkevidde, er det på plads med nogle gode råd til, hvordan man kan øge it-sikkerheden i ferien.

Således har ESET Nordics, som arbejder med netop digital sikkerhed, udarbejdet en stribe gode råd og tips til, når du skal ud at rejse.

Leif Jensen, som er sikkerhedsekspert hos ESET Nordics, peger blandt andet på at, du bør behandle din smartphone med samme forsigtighed, som du ville med 50.000 euro i kontanter. Det vil sige, at man …:

  • … aldrig flasher den nye, dyre smartphone i offentligheden
  • … aldrig efterlader mobilen ude af syne
  • … aldrig låner smartphonen ud til nogen
  • … altid holder mobilen i lommen/tasken, når man er på café eller restaurant
  • … altid opbevarer mobilen sikkert væk fra langfingrede lommetyve

– “Folk, du møder på feriesteder, kan være utrolig venlige og høflige – og mange er utrolig dygtige til at få din mobil til at forsvinde, uden du ved det,” påpeger Leif Jensen.

10 vigtige tips til ferien

Udover at holde godt fast på mobilen, så har Leif Jensen 10 tips, som sikrer, at sommerferien ikke ender i et sikkerhedsmæssigt mareridt, hvor man mister data, penge, informationer og måske adgang til mail, sociale medier og ikke mindst banken.

  1. Alt skal opdateres: Inden du forlader dit eget – sikre, håber jeg – netværk, skal du sørge for, at din smartphone, tablet og laptop er opdateret. Det gælder både operativsystemet og alle de apps, du kunne finde på at bruge.
  2. Installer sikkerhedssoftware: Android-baserede smartphones og tablets samt laptops skal have installeret, eller opdateret, et sikkerhedsprogram. Vær sikker på, at du vælger et fra en producent, du kan stole på.
  3. Backup af dine enheder: Inden du rejser, så vær sikker på, at du har lavet en backup af dine enheder, inden du tager på ferie. Skulle du miste en enhed, så kan du altid genskabe den efter ferien.
  4. Slå sporing til: Du skal huske at slå sporing af dine enheder til. Både når det gælder iPhones, iPads, Android-baserede enheder, Windows- og Mac-laptops, så har de alle den funktion. Slå den til, så forbedrer du chancen for at finde den igen, hvis du skulle miste den.
  5. Lås din enhed: Vær sikker på, at alle dine enheder automatisk låses, når du lukker eller slukker dem, og at det kræver en kode, fingeraftryk eller ansigtsscan at åbne dem igen. Det gør det lidt sværere at få fat i dine personlige data, hvis du mister en af dine enheder.
  6. Brug kun sikre netværk: Undlad at bruge åbne, usikre netværk. Der er ingen beskyttelse af dine informationer, da de kan være oprettet af cyberkriminelle, og det er for let for de kriminelle at lytte med. Hvis muligt, så brug dataforbindelse på din smartphone eller tablet – det er langt mere sikkert.
  7. Brug altid en VPN: Uanset hvilket netværk du benytter på din ferie, så bør du altid bruge en VPN for at sikre dine data og dine enheder. Det gælder i særdeleshed, hvis du vælger at bruge et offentligt WiFi, men du bør også bruge VPN, hvis du bruger hotellets eller ferieboligens WiFi, der har en kode, som alle alligevel kender.
  8. Vær ekstra opmærksom på phishing: Du skal altid have øjnene åbne efter phishing-forsøg. Men på ferien er dine parader måske sænket, og dermed er du mere udsat for phishing. Pas på med fristende links på turistfælder, pas på med strategisk smart placerede QR-koder, der lover store præmier og ikke mindst med tilbud, der er ’for gode til at være sande’.
  9. Slå automatisk forbindelse fra: Mange enheder tillader automatisk at koble sig til åbne netværk eller forbinde sig til bluetooth-enheder. Det bør generelt altid være slået fra, men det gælder særligt, når du er på ferie.
  10. Vær forsigtig med offentlige computere: Hvis du er nødt til at bruge en computer og ikke har din egen med, så kan det være nødvendigt at bruge en offentlig computer – måske fra et bibliotek, fra hotellet eller lignende. Gør du det, må du aldrig logge dine online-konti eller dele personlige og følsomme oplysninger fra offentlige computere. Det gælder også, når det kommer til at svinge kreditkortet – det må du aldrig gøre fra en offentlig computer. De kan være kompromitterede, og du aner ikke, om cyberbanditterne kigger med.

Mere til historien

Kører du på ferie i en elbil, så skal du være opmærksom på, at også her forsøger svindlere at fiske dine data. Læs mere om det her

Hvornår kan Clever betale sig? Ny 2026-guide

GUIDE: Clever er ikke altid billigst længere. Se hvornår abonnementet kan betale sig – og hvornår hjemmeladning er markant billigere.

(mere…)
Ladeboks til elbil: 10 ting du skal vide før du køber

GUIDE: Mange elbilister køber en ladeboks til elbilen i hast og ender med en forkert løsning. Her er de 10 vigtigste råd , når du skal have en opladeboks i hjemmet, så du undgår dyre lærepenge og finder den rette model til dit behov.

(mere…)
Sådan vil Android vil stoppe banksvindel-opkald

Svindlere bliver stadig dygtigere til at "spoofe" bankens telefonnummer, men nu tager Google kampen op. I Android 17 kan din telefon verificere opkaldet direkte med banken og lægge på for dig, hvis det er fup. Læs hvordan det virker her.

(mere…)
Gemini: Gør dine håndskrevne noter klar til eksamen

TIP: Er blokken fyldt med håndskrevne noter efter et langt semester? Nu kan Googles AI, Gemini, hjælpe dig med at rydde op i kaosset og skabe struktur før eksamensræset.

(mere…)
Hvad sker der, når Segway-abonnementet udløber? Her er svaret

TIP: Skal du virkelig betale et årligt abonnement for at klippe dit græs? Vi forklarer præcis, hvad du mister, og hvad der stadig virker på din Segway Navimow, hvis du ikke betaler for Connect+.

(mere…)
Danskerne under konstant beskydning: 5 cyberangreb i sekundet

Nye tal afslører en skræmmende udvikling i den digitale kriminalitet. Angrebene mod danskerne er steget med 85 procent på et år, og især din router og dine smart-enheder er nu i de kriminelles søger.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram