Europas billigste elbil kommer til Danmark

Hyundai lancerer Europas billigste elbil med den længste rækkevidde.

en elbil i mørke
Inster kan meget vel blive en gamechanger for både Hyundai og elbilmarkedet generelt. (Foto: Hyundai/PR)

Hyundai har offentliggjort navnet på sin mindste elbil. Den får verdenspremiere den 27. juni, og kommer til Danmark i første kvartal af 2025.

Inster er en lille SUV og navnet på Hyundais mindste skud på stammen. Dette er en kompakt elbil med plads til fire personer og med en rækkevidde på op til 355 kilometer på en enkelt opladning ifølge WLTP-standarderne.

Hyundai Inster beskrives som kompakt og budgetvenlig, og kan formentlig være den længe ventede elbil, som ikke bare gør elektrisk kørsel tilgængelig for flere mennesker, men som også får konkurrenterne op i gear. Således ventes Volkswagen først at have deres mindste bil, den bebudede ID.1, klar i 2027.

De 355 kilometer på én opladning gør Inster til en yderst attraktiv mulighed for især bypendlere og bilister med et moderat kørselsbehov.

Hvor meget er din brugte bil værd? Udfyld formularen og få 3 tilbud på brugtprisen inden for 24 timer Annoncelink

bagenden på en bil
De udsendte PR-billeder viser alle en bil i mørke, men man kan sagtens ane, at svarer billederne til virkeligheden, så er der designmæssigt også elbils-lir i vente. (Foto: Hyundai/PR)

Inster forventes at bygge videre på platformen fra Hyundai Casper, en model med forbrændingsmotor, der har været populær i Sydkorea siden 2021.

Netop det gør det muligt for Hyundai at få Inster hurtigt på markedet og gå i skarp konkurrence med rivaler som Citroën ë-C3, Volkswagen ID.2 og Renault Twingo.

Prisen ventes at være attraktiv

Prisen er endnu ikke er offentliggjort, men det kan meget vel blive til en pris på mellem 175.000 og 200.000 kroner for at få Inster ud at rulle på dansk asfalt.

Inster skal samles på Hyundais fabrik i Tjekkiet. Det betyder, at den ikke rammes af handelsbarrierer som forhøjet importtold, der rammer biler produceret i Kina.

Inster bliver dog ikke den eneste nye bil fra den sydkoreanske bilproducent. Hyundai varsler flere nye rene eldrevne modeller, blandt andet skulle der komme en stor SUV med plads til syv personer.

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Der er nu indregistreret en kvart million personbiler der alene drives af el på de danske veje. Det er en milepæl. Læs mere om det her

Audi Q9 kan advare andre trafikanter med baglygterne

Audi Q9 bliver den første serieproducerede bil med tredimensionelt buede OLED-baglygter. De 512 lyssegmenter kan vise advarsler til andre trafikanter.

(mere…)
Næsten 9 ud af 10 nye biler er elektriske – men afgiftshop truer

Elbiler stod for 88,8 procent af alle nyregistrerede personbiler i Danmark i september. Fra 1. januar kan flere populære modeller dog blive dyrere.

(mere…)
Fiat viser ny elektrisk mikrobil med plads til fire

Fiat har vist et nyt bud på et ultrakompakt elektrisk køretøj, der klemmer fire siddepladser ind på blot tre meters længde.

(mere…)
Billigere Zeekr 7X får opladning, forsikring og service med i prisen

Zeekr flytter sin kampagne fra Long Range til den billigere Core Edition til 374.990 kroner. Pakken gælder i tre år, men har flere vigtige betingelser.

(mere…)
Elon Musk skærer Tesla-mål fra 20 til 5 millioner biler

Tesla sigter nu mod 5 millioner årlige leverancer omkring 2030. Det er kun en fjerdedel af Elon Musks tidligere ambition.

(mere…)
FDM vil halvere ejerafgiften for over 2 millioner bilister

Rekordhøje priser på benzin og diesel belaster danskernes budgetter. Derfor foreslår FDM nu at halvere ejerafgiften midlertidigt.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram