Advarsel: Pas på falske Snapchat-venner
Politiet er ude med en advarsel mod falske Snapchat-venner, som hacker din konto.
I disse dage franarres flere personer deres penge via Snapchat. Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der står for de mest komplekse og alvorlige sager, når det kommer til økonomisk-, organiseret- og cyberkriminalitet.
GODE RÅD: It-kriminaliteten vokser markant: 190.000 danskere udsat for digital svindel
Advarslen lyder:
Pas på falske Snapchat-venner.
Vil en af dine venner på Snapchat låne penge af dig? Så pas på! Flere dansker bliver i disse dage franarret penge. Svindlen sker, ved at en Snapchat-konto bliver hacket af en svindler, som nu kan udgive sig for at være din Snapchat-ven og dermed franarre dig penge.
Advarslen går derfor på, at du skal være yderst opmærksom og ikke låne penge ud til nogle, som du ikke ved hvem er. Eller måske ikke aftale at låne penge via Snapchat.
AI muliggør en ny form for svindel
Du kan se herunder, hvordan en samtale med din ”Snapchat-ven” kan se ud. Så vær på vagt!
Mere til historien
Tidligere på måneden skrev vi om en måde, hvor svindlere nu benyttede QR-koder på ladestandere til elbiler. Så generelt vær yderst opmærksom.