Så mange elbiler sælges der i din kommune

Elbilerne er nu udbredt på tværs af indkomstgrupper, viser tal fra Skatteministeriet. Se tallene her.

en elbil lades
SVM-regeringen vil i den kommende tid vil undersøge mulighederne for at øge ambitionerne på antallet af elbiler på de danske veje. (Foto: De Danske Bilimportører/PR)

Har du på fornemmelsen, at elbilen er kommet for at blive? Hvis du har det sådan, er det nok fordi flere og flere omkring dig bytter fossilafbrænderen ud med de nærmest lydløse køretøjer.

Det bytte er der også flere gode grunde til at gøre. Især hvis man kigger på de umiddelbare, daglige omkostninger.

Senest 1. januar 2027 skal prisen på en liter diesel være steget med 1,56 kroner. Først stiger dieselprisen fra 1. januar 2025 med 50 øre, og derefter med 1,16. Benzinprisen forventes at stige med 1,09 kroner.

Det fortæller bilanalytiker hos Bilbasen, Jan Lang, til JydskeVestkysten. Dertil kommer der store store værditab på både diesel- og benzinbiler.

– “Hvis du har mulighed for at få en ladestander derhjemme, er tommelfingerreglen, at man bør vælge en elbil,” siger Jan Lang til avisen.

Den række af åbenlyse økonomiske årsager er der mange bilkøbere, som har afkodet.

Således viser friske tal fra Skatteministeriet, at for hver gang der i 2023 blev solgt 10 nye biler, var godt de fire elbiler.

TJEK nu om du betaler du for meget for din BILFORSIKRING. Her får du et tilbud med få kliks Annoncelink

Ifølge ministeriets opgørelse var otte procent af nye, solgte biler i 2020 elbiler, så salget af elbiler er steget kraftigt.

Og det glæder skatteminister Jeppe Bruus (S):

– “Danskerne har for alvor fået øjnene op for elbiler. Det er positivt og viser, at vi er på rette vej mod vores ambitiøse klimamålsætninger på transportområdet. Det glæder mig, at udviklingen sker i hele landet og i forskellige indkomstgrupper. Det er vigtigt, fordi vi skal have alle med i den grønne omstilling,” siger skatteminister Jeppe Bruus.

Af landets 98 kommuner var bilkøberne i Skanderborg Kommune dem som i 2023 var mest villige til at skifte fossilerne ud med batterier. Her var 60 procent af de nye, solgte biler i kommunen elbiler. I den anden ende af statistikken trådte bilkøberne i Langeland Kommune mest på bremsen. Her var tallet 27 procent.

Sagt med andre ord, så udgør elbiler mindst 25 procent af nye, solgte biler i samtlige danske kommuner.

et kort
Kilde: Skatteministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Elbiler er altså på tværs af indkomstgrupper slået igennem, når danskerne køber en ny bil. De nye tal fra Skatteministeriet viser, at blandt gruppen af danskere med de højeste indkomster valgte næsten 60 procent i 2023 en elbil, når de skulle have ny bil. Blandt den del af befolkningen, som har de laveste indkomster, valgte 20 til 30 procent i 2023 en elbil ved køb af ny bil.

Elbilen fremmarch på de danske veje stopper nok ikke her. Således skriver Skatteministeriet i forbindelse med offentliggørelsen af tallene fra 2023, at SVM-regeringen i den kommende tid vil undersøge mulighederne for at øge ambitionerne om antallet af elbiler på de danske veje.

Samtidig noteres det, at der i de senere år har der været “en tendens til, at priserne på elbiler har været faldende, samtidig med at der er blevet introduceret en række mindre og billigere bilmodeller”.

– “Det forventes derfor, at flere danskere i de kommende år får mulighed for at skifte til en elbil i samme bilklasse og prisleje som deres nuværende bil,” skriver Skatteministeriet.

Se nogle af ulemperne ved elbiler – og fordelene

Se flere techvideoer på dansk – følg gratis vores YouTube kanal

Mere til historien

Organisationen De Danske Bilimportører har gennem længere tid slået på tromme for, at give en såkaldt “lade-ret” til de danskere med elbil, der ikke har egen parkering, og dermed ikke mulighed for at opsætte egen ladeboks. I praksis ønsker man, at kommunerne tvinges til at opsætte ladere i nærheden af for eksempel etageboliger. Læs mere om det her

Renault Megane E-Tech opgraderes – nyt batteri, hurtigere ladning og Google Gemini

Elbilmarkedet rykker i vanvittigt tempo, og nu ryster Renault posen. Den populære Megane E-Tech Electric får en markant teknologisk og designmæssig opgradering.

(mere…)
Rækkeviddeangst vokser: Flere elbilister frygter tomt batteri

Næsten hver femte elbilist i Norge frygter at løbe tør for strøm, selv om både rækkevidden i elbiler og antallet af hurtigladere er steget markant.

(mere…)
Ny elektrisk Skoda-topmodel udsat for ekstreme prøvelser

Inden den nye, fuldelektriske Skoda Peaq får officiel verdenspremiere, har Skodas ingeniører pint og plaget prototyperne i alt fra 40 graders frost til ekstrem ørkenvarme.

(mere…)
Ny elbil til lav pris: Leapmotor B05 starter under 180.000 kr.

Den nye elbil Leapmotor B05 lander i Danmark med lav startpris, meget udstyr og op til 482 km rækkevidde.

(mere…)
Hvornår kan Clever betale sig? Ny 2026-guide

GUIDE: Clever er ikke altid billigst længere. Se hvornår abonnementet kan betale sig – og hvornår hjemmeladning er markant billigere.

(mere…)
Dacia Spring gør comeback: Ny lille elbil på vej til Danmark

Den første udgave blev hurtigt droppet herhjemme, men nu genopliver Dacia den lille elbil Spring i en helt ny og markant opgraderet udgave.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram