Før testen: Mine indtryk af OnePlus 12R
OnePlus 12R er på vej til Danmark. Her er mine første indtryk af den nye mellempris-model, inden testen af OnePlus 12R starter.
Måske har du allerede læst min anmeldelse af OnePlus 12 – eller set min videotest af OnePlus 12.
I så fald vil du vide, at jeg synes ret godt om telefonen. Hvis du er en nørd efter den nyeste processor, masser af RAM og markedets mest lysstærke skærm, så skal du straks anskaffe dig OnePlus 12.
OnePlus 12 koster 7.699 kroner. En ret skarp pris!
Inden så længe lander så OnePlus 12R. Telefonen ligger sig mellem OnePlus Nord 3 på den ene side og OnePlus 12 på den anden.
Det afspejler sig også i prisen på 5.499 kroner uden abonnement.
OnePlus 12R er virkelig flot!
Jeg er ikke så vild med de nye grønne farver, som OnePlus har på OnePlus 12 og OnePlus Open. Sort synes jeg er voldsomt kedelig. Nu står jeg så med 12R-varianten ”Cool Blue” i hånden. Og hold da op, hvor er den coooool!
Bagsiden er dog ret glat, men farven… Wow!
OnePlus holder fast i designlinjen med kamerakassen, som jeg på den ene side oplever invasiv og unødig stor, og på den anden side synes jeg, det er modigt at skille sig så markant ud.
Skærmen er en anelse mindre end på OnePlus 12. Vi taler 6,78 mod 6,82 tommer. Det er næsten ikke synligt. Synligt er til gengæld lysstyrken på op til 4.500 nits – fuldkommen om på 12’eren.
Det kraftige lys får ikke Samsung og Apples topmodeller til at ligne sort/hvid-skærme, men de er nu alligevel noget blege i sammenligning. Husk solbriller!
Alt for meget ydelse
Jeg kan godt undre mig over, at OnePlus bruger Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2 i OnePlus 12. Snapdragon 8 Gen 2 er topmodellen fra 2023, og det er alt for meget ydelse at give en telefon til en så forholdsvis lav pris.
OnePlus kunne sagtens have valgt en tidligere processormodel uden at gå på kompromis med ydelsen. Men jeg skal ikke klage. Fuld fart frem, siger jeg bare.
Jeg er lige nu ved at køre de første benchmarktests på telefonen. Det bliver varm, når den presses, men gør de fleste telefoner ikke det? Benchmarkresultaterne ligger sig ret tæt op ad OnePlus 11, men det er jo trods alt også det samme chipset.
Fik jeg nævnt de 16 GB RAM og 256 GB lagerplads?
Mindre følelse og lavere vægt, men stadig stor
OnePlus 12R er ikke en lille telefon fysisk. Den vejer 207 gram, men den er stadig en smule lettere, lidt tyndere og lidt smallere end OnePlus 12.
Jeg er sikker på, at OnePlus-kunderne vil finde størrelsen på 12R attraktiv.
Telefonen er ikke fuldt vandtæt. IP65 klarer regnvejr, men du skal ikke tabe telefonen i en stor vandpyt. Hvis du har planer om det, skal du se efter en telefon med IP68-certificering. Og alligevel skal du ikke gøre det (med vilje).
Frontskærmen er beskyttet med Gorilla Glass Victus 2, som på OnePlus 12.
Her kan du alle specifikationerne på OnePlus 12R.
Intet Hasselblad-kamera
Samarbejdet mellem Hasselblad og OnePlus er ikke at finde på OnePlus 12R, men mon ikke at udviklingsafdelingen alligevel har lært en hel del fra udviklingen af f.eks. OnePlus 12 – med Hasselblad?
Hovedsensoren ligner den som sidder i OnePlus 11, men ultravidvinel-sensoren er kun på 8 megapixels og der er ingen telefotolinse; den som bruges til optisk zoom. Der er til gengæld kommet en ret ligegyldig 2 megapixels makrosensor.
Jeg gætter på, at OnePlus 12R leverer et fornuftigt point-and-shoot resultat, men der er ingen tvivl om, at det er på kamerasystemet, at det største kompromis ligger.
Telefonen kan leveres den 20. februar og i Danmark er 16 GB RAM / 256 GB lagerplads den eneste konfiguation, men det er også lige meget når prisen er så skarp.
Mens topmodellen OnePlus 12 får fire store Android opdateringer, så må du her nøjes med tre års Android-opdateringer samt fire års opdateringer af sikkerhedsdelen.
Ud fra specifikationerne og min første berøring, så tegner det godt. Jeg tror, at OnePlus 12R er god – ja måske ligefrem et fantastisk godt køb. Hæng på… Jeg kommer selvfølgelig med en anmeldelse af OnePlus 12R inden salget begynder i Danmark.
ANMELDELSE: Her kan du læse testen af OnePlus 12R
Se testen af OnePlus 12R
BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.
Mere til historien
Den tidligere R-model har ikke været på markedet i vores del af verden. Derfor er det første gang at OnePlus prøver at introducere endnu modellen i bl.a. Danmark.