LG TV på vej med indbygget Chromecast
LG har præsenteret 2024-modellerne af deres tv-skærme, som nu kommer med indbygget Chromecast og Google Home.
LG har under en pressekonference ved CES-messen, som netop i disse dage løber af stablen i Las Vegas, vist et nyt lineup af deres smart-tv, som kommer på markedet i 2024. Dette var dog en forventelig nyhed.
LÆS MERE: Chromecast mister funktion
En endnu større nyhed var, at de oplyste, at de nu understøtter styring af smarthome-enheder via Google Home og har indbygget Chromecast. Det skriver 9to5Google.
Selvom LG’s tv-skærme er nogle af de mest populære i verden, så har deres webOS-platform ikke understøttet Chromecast.
Ejere af LG’s TV-skærme har i stedet måtte benytte Miracast, hvis de ønskede at caste indhold fra smartphones, tablets eller lignende. Miracast er dog en ældre teknologi og fungerer langt fra så effektivt, som Chromecast.
Foruden Miracast så tilbyder LG’s skærme også AirPlay.
Apple TV-app og Apple TV+ tilgængeligt på LG TV
LG præsenterede også TV’et LG Signature OLED T, som virkelig lyder interessant.
Du kan se deres pressekonference herunder, hvor de fremviser LG Signature OLED T og fortæller om understøttelsen af Google Home.
2024-modellerne får altså Chromecast-funktionen, mens der ikke blev nævnt noget om, at funktionen kommer til ældre modeller.
Mere til historien
De store TV-producenter har tradition for, at fremvise deres kommende års modeller på CES-messen, der hvert år afholdes i starten af januar i Las Vegas.
Læs også:
GUIDE: Opgrader dit gamle TV – Apple TV vs. Chromecast