De 5 bedste gamle smartphone-funktioner, vi savner

Ville du ikke hellere have gode højttalere og et udskifteligt batteri end en foldbar skærm?

LG G Flex
LG G Flex buede en smule og kunne trykkes helt flad uden skærmen knækkede. Det havde også en “selvhelende” bagside ift. ridser. Se videoen her (Foto: MereMobil.dk)

Gamle dage var bedre. Alt nyt er fedt! Nej…!

Selvom techfirmaerne hele tiden forsøger at lancere “the next big thing”, eller i hvert fald markedsfører det sådan, er alt nyt ikke nødvendigvis godt nyt.

Du husker nok 3D-skærme, hvor vi skulle sidde med solbriller på i stuen for at opleve 3D-effekter. Buede skærme har vi også været forbi. Vi står lige nu midt i foldbare telefoner – men giver de mening?

Det minder mig om restauranter, som serverer kød, der skal skæres ud, i en dyb tallerken/skål; umuligt at skære det ud på grund af de høje kanter. Bare fordi det lyder smart, er det langt fra sikkert, at det er smart.

Tilbage på sporet. Howtogeek har en gennemgang af smartphone-funktioner, som de mener, skal tilbage. Jeg har plukket dem, som jeg er enig i.

Skriv gerne en kommentar med dit input til listen.

1. Alle ligner hinanden

En dyb tallerken ligner en dyb tallerken, uanset hvor du køber den. Sådan er det også med telefoner.

Der er enighed om, hvordan en smartphone “ser ud”. Står du i en butik, er det næsten umuligt at se forskel på telefonerne.

Funktionerne er næsten også ens; portrætlinser, optisk zoom, fingeraftrykssensor i skærmen, er eksempler. Noget af det hænger sammen med, hvad underleverandører har på hylderne til den pågældende sæson.

Derfor ser vi også, at to telefonproducenter samme år kommer med næsten de samme nye funktioner. På Android er Qualcomm storleverandør af chipsets, der er med til at diktere muligheder og nye funktioner.

Jeg ønsker mig, at telefonerne var mere unikke og ikke bare mere af det samme, fra den samme gryde. I tiden med Nokia 3310 og andre modeller, der kunne man få udskiftelige covers, hvilket gjorde telefonerne ikke lignede hinanden. Det var både på front og bag, hvor et “beskyttelses-cover” i dag gør det “samme”, men kun på bagsiden og så bliver telefonen også tykkere. Dengang blev hele telefonen altså personliggjort ved man skiftede front- og bagsiden.

2. Udskiftelige batterier

Mange telefoner er (til dels) støv- og vandtætte. Det er et af argumenterne for, at telefonerne er svære at skille ad. Selvudskiftning af batteri er således forsvundet.

Det har dog tidligere kunnet lade sig gøre. Husker du Samsung Galaxy XCover 6 Pro? Den er IP68-certificeret – og batteriet kan stadig udskiftes.

Vi ser, at Apple nu samler deres telefoner på en anden måde, så det er lettere at komme ind til batteriet, og Apple taler meget om miljøpåvirkning fra tech.

Da de søsatte et projekt, hvor robotter skulle adskille iPhones og sortere komponenter til genbrug, opdagede selv Apple, hvor svært det var for selv en robot at få batteriet ud.

Se min video om Apples genbrugsrobot. Læg mærke til, hvordan robotten BANKER batteriet ud, efter limen er opløst ved mange minusgrader.

Hele diskussionen “right to repair” kommer nok til at skubbe yderligere til f.eks. muligheden for igen selv at udskifte batteriet.

3. LED til notifikationer

Hvad med at genindføre en multifarvet LED til at vise mistede opkald, beskeder eller andre notifikationer?

I dag har vi Always-On skærme, men de bruger trods alt lidt strøm og er i øvrigt mega distraherende.

4. Hovedtelefon-stik

Vil du have en telefon med 3,5 mm stik til hovedtelefoner, skal du se i retning af Sony, men generelt er stikket væk.

Der er mulighed for lydudtag via USB-C porten, men min oplevelse er, at adapterne ikke fungerer på tværs af alle telefoner. Det er som om, at producenterne ikke er enige, når det kommer til mulighederne for konfigurationerne i stikket.

Det bliver spændende, om markedet for tilbehør ensrettes i forbindelse med, at Apple også bruger USB-C.

5. Frontvendte højttalere

Med SÅ mange timer telefonen er i hånden, hvorfor gøres der så ikke mere ud af højttalerne på fronten? En højttaler i bunden og en smal i toppen bliver let kvalt af ens hånd.

Sagen er, at skærme i dag går helt ud til kanten, hvorfor det ikke giver plads til frontvendte højttalere.


BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Jeg ønsker ikke MicroSD-kort tilbage i telefonerne. Jeg bruger det ganske simpelt ikke, men i forhold til brug af store datamængder, som optagelse af video i meget høj kvalitet, har vi på iPhone 15 Pro set mulighed for at tilslutte et SSD-drev i USB-C porten.

Polestar klar med deres første smartphone

Elbilsproducenten Polestar har netop lanceret deres første smartphone. Læs mere om Polestar Phone her.

(mere…)
Smartphone fra Polestar er måske snart godkendt?

Polestar er kendt for elbiler, men nu er de snart på vej med en mobil.

(mere…)
Den bedste smartphone i 2023

Mobilbranchen har netop kåret den bedste smartphone i 2023. Er du enig?

(mere…)
Sociale medier forbydes for mindreårige

Et flertal i en amerikansk delstat har stemt for, at sociale medier skal forbydes for børn under 17 år.

(mere…)
Rekordsalg af high-end smartphones i 2023

Sidste år blev der solgt et rekordhøjt antal smartphones i high-end-kategorien, hvis man skal tro tal fra analysefirma.

(mere…)
Hvad er din yndlings-telefon?

VIDEO: Hvilken telefon er din 'go-to' telefon - og hvorfor?

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram