Din ladeløsning til elbilen er sikkert for dyr – gode råd

TIP: Mange elbilejere med egen ladeboks har betalt langt mere for opladningen end den billigste løsning.

elbil oplader clever lynoplader
(Foto: MereMobil.dk)

En ny analyse fra Konkurrencerådet viser, at elbilisterne i høj grad rammer helt skævt, når der vælges ladeløsninger.

Det forkerte valg koster elbilisterne en del penge, og i gennemsnit har de ifølge Konkurrencerådet betalt 70 procent mere for opladningen end den billigste løsning.

Omregnet til kroner og øre vil det svare til en gennemsnitlig merpris på 520 kroner om måneden i november 2022, hvor elprisen var høj, og 320 kroner i maj 2022, hvor elprisen lå i et mere normalt leje, skriver rådet i en pressemeddelelse, hvor der gives nedenstående råd til at navigere uden om fælderne i junglen af ladeløsninger.

Konkurrencerådets 7 råd til elbilister

  • Dit kørselsbehov og lademønster har stor betydning for, hvilken løsning der er billigst for dig. Vurdér både, hvor mange kilometer du årligt kører, og hvor meget du lader på farten og hjemme, hvis du har mulighed for at få egen ladeboks.
  • Undersøg hvad forskellige løsninger vil koste over for eksempel en to- og femårig periode, før du tager beslutning om din ladeløsning. På den lange bane er det ikke nødvendigvis fordelagtigt at leje ladeboksen.
  • Hold øje med kampagner. Der kan være gode tilbud i markedet.
  • Abonnementer kan være en billig løsning, hvis du har et stort opladningsbehov. Ved et abonnement kender du i højere grad prisen på forhånd.
  • Har du et lille kørselsbehov, kan det ofte bedst betale sig at have en privat ladeboks uden serviceaftale. Det er svært at sige præcis, hvornår det skifter, men det ligger et sted mellem 5.000-10.000 årligt kørte kilometer.
  • Har du allerede reduceret elafgift, har du ikke mulighed for at få afgiftsrefusion via en serviceaftale. Det gælder for eksempel, hvis du har elvarme.
  • Før du indgår en aftale om en opladningsløsning, så tjek, hvad det eventuelt vil koste at skifte ladeoperatør. Vær opmærksom på, at der både kan være udgifter til at få sat en ny ladeboks op og få afmonteret den gamle.

Virvar af tilbud og muligheder

I analysen – som kan hentes her – slås det fast, at markedet ganske simpelt er svært gennemskueligt med et virvar af tilbud og muligheder, som ladeboks på hjemmeadressen, opladning på farten, refusion for elafgiften og udgifter ved skift af ladeboksleverandør. Bare for at nævne nogle af de fælder man som elbilist kan falde i.

Konkurrencerådets har desuden lavet syv anbefalinger, som skal gøre det nemmere at være forbruger og styrke konkurrencen blandt ladeoperatørerne.

– “Konkurrencerådets anbefalinger gør, at forbrugerne i langt højere grad kan oplade elbilen uden at skulle have adgang til særlige betalingsformer og køre efter bestemte operatørers standere. De vil også nemmere kunne skifte til en anden ladeoperatør hjemme,” udtaler Konkurrencerådets formand, Christian Schultz, i pressemeddelelsen.

LÆS MERE: Danske elbils-ejere skal have ret til at oplade ved boligen

Herunder får du Konkurrencerådets anbefalinger til at styrke konkurrencen på markedet for opladning af elbiler:

Anbefalinger om refusion af elafgift, øget prisgennemsigtighed og reducering af skifteomkostninger

  • Anbefaling 1: Den nuværende refusionsordning for opladning ved hjemmet skal afskaffes.
  • Anbefaling 2: Mulighederne for at sammenligne priser på hjemmeopladningsaftaler skal forbedres.
  • Anbefaling 3: Forbrugerne skal have bedre mulighed for at kunne beholde deres ladeboks, når de skifter udbyder af serviceaftaler og andre ydelser tilknyttet ladeboksen.

Anbefalinger til at sikre et samlet ladenetværk

  • Anbefaling 4: Der skal indføres et forbud mod bundling af ydelser på hjemme- og udeopladning i en periode på op til fem år.
  • Anbefaling 5: Betaling på normalladere skal være lige så nemt som at anvende et betalingskort.

Anbefalinger til at sikre hensyn til konkurrencen ved offentlige udbud

  • Anbefaling 6: Der skal som udgangspunkt være ladestandere fra mindst to udbydere i hvert lokalområde.
  • Anbefaling 7: Mindst to ladeoperatører skal tilbydes mulighed for at opsætte ladestandere på samme rasteplads langs motorvejene.

Mere til historien

Konkurrencerådets analyse er tiltrængt set i lyset af, at salget af elbiler for alvor er ved, at få overtaget på det danske marked. Således var salget af elbiler i november større end salget af fossile biler. Læs mere om det her

Audi A2 e-tron sat i produktion

Audi har sat A2 e-tron i produktion i Ingolstadt. Den kaldes mærkets mest effektive bil nogensinde og bygges med hjælp fra AI og 250 genbrugte robotter.

(mere…)
Masser af hestekræfter: Kia lancerer tre nye GT-elbiler

Kia udvider GT-familien med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT. De tre elbiler får firehjulstræk, op til 306 hk og en kunstig gearskifteoplevelse. Her er specifikationer og danske priser.

(mere…)
VW ID. Polo er udsolgt i månedsvis før leveringen

Volkswagens nye elbil har fået over 30.000 ordrer i Europa. For fabriksbestilte biler er ventetiden nu mindst ti måneder, mens enkelte biler kan leveres hurtigere

(mere…)
Vild ladehastighed: Clever tænder for 1.000 kW-ladere

Clever har sat strøm til Danmarks første megawatt-ladere til personbiler. Men de 1.000 kW er ikke den effekt, du nødvendigvis får ind i bilen.

(mere…)
Helt ny Dacia Spring: Vokseværk, mere tech og europæisk DNA

Dacia genopliver Spring i en fuldstændig forvandlet udgave. Den kompakte elbil, deler platform med den nye Renault Twingo, har fået et tech-løft i kabinen og bygges nu i Europa.

(mere…)
Cupra Raval får 5 stjerner i skrap sikkerhedstest

Den kompakte elbil Cupra Raval får fem stjerner hos Euro NCAP efter den nye, skærpede 2026-test. I Danmark er Safety Pack med i standardudstyret, så danske købere får den femstjernede sikkerhedsvurdering uden at skulle tilkøbe pakken.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram