Den bedste kameratelefon 2023 – se listen

OVERBLIK: iPhone 15 Pro Max og iPhone 15 Pro er de bedste kameratelefoner i 2023, viser en stor mobilkameratest.

Bedste kameratelefon 2023
Den bedste kameratelefon handler ikke kun om optik og billedernes kvalitet. Det handler også om funktionerne i telefonen og kameraet (Grafik: MereMobil.dk)

Jagter du den bedste kameratelefon, skal du enten købe en iPhone 15 Pro Max eller Google Pixel 8 Pro. Det mener i hvert fald kameratesterne hos DxOMark, som nørdetester kameraerne i telefonerne.

Apple får 154 point i testen, mens Google Pixel 8 Pro rammer 153. Det er på selfiedelen, at iPhone 15 Pro Max slår Pixel 8 Pro, men det er trods alt stadig på marginaler.

Den billigere Pixel, kendt som Pixel 8, rammer tredjepladsen med 148 point. Denne kameratelefon er en smule bedre end iPhone 15 og iPhone 15 Plus.

Kan blive endnu bedre end iPhone

Huawei klarer sig stadig godt i kameratests. Modellerne Huawei Mate 60 Pro+ og P60 Pro får henholdsvis 157 og 156 point i testene.

Huawei Mate 60 Pro+ har et 48 megapixels hovedkamera med justerbar blænde fra f/1.4 – f/4.0. Blænden er åbningen i linsen, der kontrollerer mængden af lys, der når sensoren.

I vores markedsområde er Huawei dog ikke tilgængelig Det er Honor og Oppo heller ikke. Derfor er disse telefoner ikke med på listen herunder over de bedste mobilkameraer.

Har Samsung gode kameraer?

Topmodellen i 2023 fra Samsung var Galaxy S23 Ultra – 140 point. De billigere modeller Galaxy S23+ og Galaxy S23 får begge 133 point.

Selvom S23 Ultra ikke vinder testen, så er min oplevelse stadig, at telefonen har et virkeligt godt kamera. Det er særligt de mange linser, som er med til at gøre S23 Ultra til en superfed allround-kameramobil.

OnePlus 11 halter lidt i testen fra DXOmark, der i øvrigt ikke nævner Hasselblad med ét eneste ord.

OnePlus gør ellers et stort nummer ud af deres kamerasamarbejde med Hasselblad, men som det ses på testen, betyder det ikke nødvendigvis, at man har den bedste kameratelefon.

ANMELDELSE: Jeg er vild med Galaxy S23 Ultra

BEDSTE KAMERATELEFONER 2023

  1. iPhone 15 Pro Max / 15 Pro (154 point)
  2. Google Pixel 8 Pro (153 point)
  3. Google Pixel 8 (148 point)
  4. iPhone 15 / 15 Plus (145 point)
  5. Samsung Galaxy S23 Ultra (140 point)
  6. Google Pixel 7a / Samsung Galaxy S23+ / S23 (133 point)
  7. Xiaomi 13T Pro (131 point)
  8. Motorola Edge 40 Pro (130 point)
  9. Samsung Galaxy Z Fold5 (128 point)
  10. OnePlus 11 (127 point)

Kilde: DxOMark, telefoner som har været eller er tilgængelig på det danske marked.

Det handler om lys

Når DxOMark finder den bedste kameratelefon, så er resultatet fundet via en kontrolleret testmetode, der gør det muligt at sammenligne resultaterne på tværs af modeller og producenter.

Ude i virkeligheden står mobilkøberne, som nok ser anderledes på fotoresultaterne. Det er nemlig subjektivt, hvad man synes er det bedste billede.

Min oplevelse er, at de fleste telefoner tager ret gode billeder, hvis bare lysforholdene er gode.

Jeg oplever den store forskel i funktionsniveauet og optiske zoomniveauer.

Det er eksempelvis ret afgørende for ”foto-værkstøjskassen”, at kameraet har en eller flere optiske zoommuligheder samt ultra vidvinkel. Desuden skal der være stabilisering, så rystelser undgås.

Bruger du telefonen til videooptagelser, kan det være måske være afgørende, at du kan optage et et log-format eller du kan anvende ekstern mikrofon.

Derfor er ”den bedste kameratelefon” ikke nødvendigvis den teknisk set bedste, men den som har de funktioner, at du har brug for.

Hvad er det bedste mobilkamera for dig? Smid en kommentar herunder.


BLIV OPDATERET GRATIS: Tre gange om ugen udsendes nyhedsbrevet ‘Kaffepause ☕️ med tech‘. Tilmeld dig her – frameld når du har lyst. Alle nye følgere modtager som tak vores skræddersyede liste med 10 af de bedste guides og tips til mobilen.

Mere til historien

Selvom Sony er en stor producent og leverandør af kamerateknologi til konkurrenterne, så er det ikke mange point de selv scorer. Således får Sony Xperia 5 V kun 118 point i testen.

Polestar klar med deres første smartphone

Elbilsproducenten Polestar har netop lanceret deres første smartphone. Læs mere om Polestar Phone her.

(mere…)
Tech-gaver til konfirmanden? Få idéer her

KØBSGUIDE: Står du og skal til konfirmation? Og hvad skal konfirmanden så have? Vi kommer her med tips til tech-gaver.

(mere…)
Papirkurven i Gmail stjæler din gratis plads

TIP: Hvis din gratis plads i Gmail er ved at løbe tør, skal du tjekke papirkurven og et par andre ting.

(mere…)
Holder din elbil stille i længere tid? Det skal du vide

TIP: Her får du en række gode råd, hvis du planlægger, at din elbil skal holde stille i en længere periode.

(mere…)
Google overrasker: Gør betalingsfunktioner gratis

Google Fotos åbnes nu lidt mere for dem, som ikke har et Google One abonnement.

(mere…)
Hvad koster det når mobilopladeren sidder i stikkontakten uden at oplade?
(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram