Afgifterne på elbiler bliver højere – som planlagt

Der kommer stadig afgiftsstigninger på elbiler i 2024, som følge af ny finanslov.

en elbil der lader
Den nye finanslov vil ikke bremse salget af elbiler, mener De Danske Bilimportører. I dag kører der flere end 176.000 elbiler på de danske veje. (Foto: De Danske Bilimportører/PR)

Da finansloven for 2024 blev præsenteret mandag formiddag trådte fremtrædende politikere fra de 11 partier bag aftalen frem, og pegede på de fingeraftryk netop deres parti havde på finansloven.

Blandt andre kunne Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen fremhæve, at hans parti var gået med i finansloven for at få stoppet en stigning i registreringsafgiften for elbiler.

De 11 partier, bestående af de tre regeringspartier og otte partier fra oppositionen (kun Enhedslisten er ikke med i aftalen, red.), har sagt god for, at der er afsat penge i 2024 og 2025 på at stoppe et planlagt fald i bundfradraget for elbiler.

Men det batter ikke noget. Det siger Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom hos FDM, til B.T.

– “En Tesla Model Y skulle stige med cirka 7.000 kroner i afgift til næste år, og nu stiger den i stedet med cirka 4.000 kroner,” siger Ilyas Dogru.

Han påpeger, at der desuden vil være en afgiftsstigning på elbiler til næste år.

– “Det her kommer nok til at betyde, at afgifter på elbiler stiger med cirka 10.000 kroner i stedet for 12.000 kroner om året,” uddyber Ilyas Dogru, og kalder der for “et plaster på såret”.

LÆS OGSÅ: Tesla Model 3 dumper fælt i stor bilsynstest

Branchen: Koden er knækket

Fra brancheorganisationen De Danske Bilimportører lyder der andre toner. Under overskriften “Bred og ansvarlig finanslov sætter fart på elbilsalget”, skriver De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse blandt andet man “med finanslovsaftalen vurderer, at andelen af solgte elbiler i 2024 kommer til at overstige 50 procent”.

Dermed mener bilimportørerne – og dermed sælgerne af nye elbiler -, modsat FDM, at der ikke er noget sår, hvor der er blevet påsat et plaster. Derimod mener organisationen, at finanslovsaftalen “prioriterer en sund og ansvarlig økonomisk udvikling i en tid med flere store udfordringer”.

Særligt noterer foreningen, at de grønne ambitioner har fået en fremtrædende placering i prioriteterne:

– “Bilerne står stadig for en stor del af CO2-udledningerne, og det kræver, at det igangværende teknologiskifte gives de bedste muligheder for hurtig udbredelse. Det har man sådan set knækket koden til og med den indgåede aftale,” udtaler administrerende direktør Mads Rørvig i pressemeddelelsen.

Bidrag til god udvikling

Mads Rørvig tilføjer, at afgiftsniveauet betyder meget for danskernes bilvalg, og skal den gode udvikling i retning af nulemissionsbiler fastholdes, så skal den grønne fornuft stadig følges med den økonomisk sunde fornuft.

– “Mens elbilsalget er hårdt ramt i vores nabolande, så vil dagens aftale bidrage til en fortsat god udvikling her i landet,” siger Mads Rørvig.

Halvdelen er elbiler

De Danske Bilimportører kunne ved månedsskiftet konstatere, at salget af elbiler fortsat var i fremgang. I oktober var salget af biler med el i drivlinjen nemlig blevet fordoblet i forhold til oktober 2022. Således udgjorde elbiler og plug-in hybrid-biler 47 procent af det totale personbilsalg i oktober, hvor der blev indregistreret 13.233 nye personbiler.

I dag kører der flere end 176.000 elbiler på de danske veje, og de har 15.785 offentligt tilgængelige ladepunkter at vælge imellem.

200 mio. over to år

Helt præcist afsættes der 50 millioner kroner i 2024 og 150 millioner kroner i 2025 i den nye finanslov.

Det vurderes at svare til, at bundfradraget falder med cirka 3.000 kroner i 2024 og cirka 5.500 kroner i 2025 i forhold til de netop nu gældende regler.

Ændringerne ventes implementeret fra 1. februar 2024.

Mere til historien

For en lille måned siden var De Danske Bilimportører ude for at argumentere for at give “lade-ret” til de elbilsejere, der ikke har egen parkering, og dermed ikke mulighed for at opsætte egen ladeboks. I praksis skal forslaget give borgerne mulighed for, at tvinge kommunerne til at opsætte ladere i nærheden af deres bolig. Læs mere om det her

Audi A2 e-tron sat i produktion

Audi har sat A2 e-tron i produktion i Ingolstadt. Den kaldes mærkets mest effektive bil nogensinde og bygges med hjælp fra AI og 250 genbrugte robotter.

(mere…)
Masser af hestekræfter: Kia lancerer tre nye GT-elbiler

Kia udvider GT-familien med EV3 GT, EV4 GT og EV5 GT. De tre elbiler får firehjulstræk, op til 306 hk og en kunstig gearskifteoplevelse. Her er specifikationer og danske priser.

(mere…)
VW ID. Polo er udsolgt i månedsvis før leveringen

Volkswagens nye elbil har fået over 30.000 ordrer i Europa. For fabriksbestilte biler er ventetiden nu mindst ti måneder, mens enkelte biler kan leveres hurtigere

(mere…)
Vild ladehastighed: Clever tænder for 1.000 kW-ladere

Clever har sat strøm til Danmarks første megawatt-ladere til personbiler. Men de 1.000 kW er ikke den effekt, du nødvendigvis får ind i bilen.

(mere…)
Helt ny Dacia Spring: Vokseværk, mere tech og europæisk DNA

Dacia genopliver Spring i en fuldstændig forvandlet udgave. Den kompakte elbil, deler platform med den nye Renault Twingo, har fået et tech-løft i kabinen og bygges nu i Europa.

(mere…)
Cupra Raval får 5 stjerner i skrap sikkerhedstest

Den kompakte elbil Cupra Raval får fem stjerner hos Euro NCAP efter den nye, skærpede 2026-test. I Danmark er Safety Pack med i standardudstyret, så danske købere får den femstjernede sikkerhedsvurdering uden at skulle tilkøbe pakken.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram